En engageret og energisk frontmand
Liam Cormier fra Cancer Bats er en mand med meget på hjerte, der godt kan lide Danmark.
Kender man Cancer Bats, kender man også deres karismatiske og livsglade forsanger, Liam Cormier. En mand høj på livet som få, med en overvældende passion og gejst for musikken og scenen. En mand, der har beskrevet deres 2010-album 'Bears, Mayors, Scraps & Bones' som noget a la "farligt, men sjovt som hvis Pantera og Danzig tog en vandrutsjebanetur sammen med The Beastie Boys."
Liam er bandets frontmand – det er der ingen tvivl om, hverken når man ser dem på scenen eller ser interviews med dem på Youtube – og han har snakketøjet i orden. Da jeg ringer ham op, har han lige sat kaffe over, og han er ved at slukke sin computer. Der går ikke mange sekunder, før talestrømmen flyder frit og ubesværet, og han taler åbent om lidt af hvert.
Searching For Zero
Til marts udkommer Cancer Bats' femte studiealbum, 'Searching For Zero', der, at dømme ud fra singlen 'True Zero' er langt mere stoner-orienteret end tidligere udgivelser
"Vi har helt klart imødekommet vores stoner-kærlighed. Jeg tror også, det har noget at gøre med at turnere med mange stonerbands som Red Fang og Kvelertak. Som vi bliver ældre, går det måske også op for os, at vi lytter til så meget stonerrock nu".
Fans skal dog ikke være bekymrede for, om stilen er lagt helt om; der er masser af hardcore og nogle af deres hidtil hurtigste og tungeste numre skulle være at finde på den kommende udgivelse, f.eks. den hurtige thrasher 'All Hail'. Man kan altså glæde sig til nye ting, selvom Cancer Bats-signaturen stadig er intakt, får vi forvisning om.
Stoner-elementerne er dog ikke noget nyt for bandet; som fans af genren har de før forsøgt sig med at inkorporere det, men af mangel på musikalsk kunnen har det aldrig lykkedes dem af gennemføre det tilfredsstillende før nu. Specielt Liams egen kunnen vokalmæssigt har holdt ham tilbage, siger han, da han altid har følt det mest naturligt at skrige. Men det har altså ændret sig med, at han er blevet "en mere sikker og dygtigere sanger med en større vokal rækkevidde. Det har måske også noget at gøre med, at jeg er blevet ældre og mere voksen."
Cancer Bats elsker Danmark
Det er ikke svært at forestille sig, at et lille land som Danmark nemt kan blive overset af bands fra store lande som USA og Canada, men Danmark har ifølge Liam et ikke helt ubetydeligt sted i Cancer Bats' hjerter. Showet med Alexisonfire på Stengade i 2006 og sommeren 2009, hvor de spillede på Roskilde står nemlig som stærke minder, da de i den sammenhæng fik en del nye venner i specielt København, som de siden har besøgt gentagne gange, når de har været på tunér. Liam og kæresten har endda ferieret i byen somrene efter for at hænge ud:
"Det er en af de ting, der er fede; ikke bare at kunne lide en by, men også at folk i den by kan lide éns band. Vi føler os i hvert fald virkelig hjemme der, og jeg tror, at I, kulturelt set, er glade for de samme ting, som vi er glade for. Jeg mener, alle er klar på en god kop kaffe, I kan lide at spise en rigtig god morgenmad... og gå til metal-shows. Du ved, hvis det her er "the vibe" er jeg stoked; I kan lide at cykle, jeg elsker at cykle!" Han griner hjerteligt, og vi joker kort om 'South Park'-afsnittet, hvor danskere bliver kaldt Europas canadiere, hvilket i hans optik helt klart må være et kompliment.
… Og de små shows
Mange nordamerikanske bands opfatter skammeligt både Skandinavien og resten af Europa som steder, hvor man lige tager en hurtig turné i stedet for at udforske, hvad de lokale scener har at byde på – noget de i bandet selv går meget op i, fortæller Liam. Vi har i hans optik, specielt i Skandinavien, en livlig scene for den tunge musik og mange der brænder for den, men: "Det er ærgerligt, at der typisk kun bliver booket koncerter i Stockholm, Gøteborg og København – nogle når ikke engang til Oslo – når bands kommer herover, og at vi selv kun har spillet få koncerter uden for København. I Canada kan man være nødt til at køre 20 timer for et enkelt show, og scenen herovre burde behandles på samme måde. Bare det at tage turen for at understrege pointen i, at et sådant show kan være lige så fedt som et show i de større byer. Jeg mener, jeg voksede op i en by, der lå 1½-2 timer uden for Toronto og kunne ikke komme ind og se punkshows eller hardcoreshows, men når de bands kom til vores by og spillede for 100 af os, stuvet sammen i et lille lokale, var det det bedste show nogensinde. Jeg vil huske de shows, til jeg dør! Så jeg ved, hvor vigtige de shows kan være."
Liam har stadig den rette punk-ånd og husker tilbage på en tirsdag i 2011, hvor Cancer Bats spillede en koncert på den store scene på Posten i Odense, og han undrede sig over, hvorfor de ikke kunne have fået lov til at spille på den lille scene og bare feste med de få fremmødte. Folk på spillestedet var søde og rare, og koncerten husker han som virkelig sjov, men måske troede stede fejlagtigt, at et større canadisk band ville have den store scene med det store anlæg, når han i virkeligheden lige så gerne ville have spillet hjemme hos en af de fremmødte for benzinpenge og et sted at overnatte før showet i København dagen efter.
Til foråret kommer Cancer Bats atter på besøg, hvor de sammen med ders co-headliner While She Sleeps tager Hundredth og Oathbreaker – som Liam har valgt "af den selviske og helt simple grund, at jeg selv virkelig bare gerne vil se dem." Man kan ifølge Liam glæde sig til både pladen pladen, der udkommer d. 10. marts og koncert, da bandet glæder sig enormt meget til at spille efter, at have været inaktive i lang tid: "Jeg har så mange ophobede aggressioner, som jeg glæder mig så meget til at få afløb for, at jeg kunne brække mig ud over scenen." Det lover godt for showet i Pumpehuset d. 8. april.