Lektioner i ultra-energi

Populær
Lektioner i ultra-energi

Cancer Bats fortsatte perlerækken af koncerter på dansk grund, da de i torsdags gav et tætpakket Beta en lektion i canadisk ultra-energi.

Kunstner
Spillested
Dato
18-02-2016
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Fire hele numre på fuld smadder. Så lang tid gik der, før Cancer Bats stoppede op og holdt en lille pause i deres igangværende magtdemonstration i lillebitte Betas for længst udsolgte lokale, hvor luften var tyk af storsvedende god stemning.

Canadiske Cancer Bats er (heldigvis) flittige gæster i København, og noget tyder på, at de elsker at komme her.

"You love breakfast, bicycles and you're all a bunch of Dane-boners. Hard Dane-boners!" lød det hengivent fra indpisker Liam Cormier, da bandet endelig stoppede kortvarigt op efter fire numres vanvittige energiudladninger, som allerede havde nået at sende det første hold crowdsurfere rundt i Betas tætpakkede lokale.

Cancer Bats har siden 2006 gjort sig i deres helt eget miks af hardcorepunkens ustyrlige vildskab, som smedes med støvet, groovende sydstatshardcore og et sjældent øre for at skrive medrivende melodiske hooks og vokalmelodier, som sætter sig fast med det samme, men som alligevel besidder langtidsholdbarhed. 

Sjældent smitsom virus

Under koncerten fristedes man til at spørge sig selv, om disse canadiske fyre overhovedet er i stand til at gå på scenen og levere en uoplagt eller middelmådig koncert. Mange bands kan lære noget af Cancer Bats, som altid indtager scenen med det største humør, humoristisk overskud og en attitude, der smitter som sydamerikansk zika-virus. Selv fotografen måtte se sig selv plantet foran scenen igennem hele koncerten, hvor han endda måtte nikke begejstret med nakken. Et sådant syn svarer nærmest til at se en solformørkelse – uhyre sjældent!

Nå, men pausen var også blot indlagt, så forsanger Liam Cormier kunne præsentere bandet ordentligt, som han fortalte os.

"We're the motherfucking Cancer Bats!" skreg han og bandet satte i gang igen med den tunge  'R.A.T.S', som med det samme satte forreste del af lokalet i bevægelse.

Lyden var knitrende sprød, og leveringen sad som sædvanlig lige i skabet. Det var tydeligt, at vi havde besøg af et rutineret orkester, som nok fremstår som glade slackere, men som ikke desto mindre går til deres opgave med en professionelle indstilling.

Uhyggeligt svært at kritisere

Det er svært at være kritiker, når tingene på den måde bliver leveret fuldstændig nagelfast.

Sætlisten havde rod i bandets seneste udspil, den fremragende 'Satellites', som opnåede fuld plade hos nærværende anmelder sidste år, og hvis numre også fungerer aldeles glimrende live.

Den slæbende og dystre 'Beelzebub', som toppes af med pladens måske bedste omkvæd, hvor Liam Cormier vender vrangen ud på sjæl og hjerte og erkender, at han er "Just as scared of this too/As terrified as you," må her fremhæves som et af højdepunkterne.

Bandets umådeligt høje energiniveau ændrede sig ikke nævneværdigt koncerten igennem, og der blev sluttet stærkt af med den bikerrockende 'Lucifer's Rocking Chair' og ikke mindst det fabelagtige Beastie Boys-cover 'Sabotage', inden hittet 'Satellites' lukkede endnu en fremragende optræden på dansk grund ned med maner.

Veloplagt opvarmning

Inden Cancer Bats gav veloplagt opvisning, var der god opvarmning fra danske EVRA og amerikanske Lord Dying.

EVRA var tydeligt stolte over opvarmningstjansen, men havde desværre ladet pornopatterne fra When Copenhell Freezes Over blive hjemme i denne omgang. Til gengæld gav de den fuld klampe under hele deres opvarmningssæt og underholdt det pæne fremmøde med deres energiske og melodiske metalcore. Særligt forsangeren imponerede med sin flotte, rene rockvokal, som blev brugt til afveksling fra hans mere klassiske, højt pitchede hardcore-skrig. Publikum støttede bandet, så det blev en god oplevelse for alle.     

Efterfølgende bød Lord Dying op til dans, og det var virkelig en udpræget fornøjelse at se de tre gutter fra Portland tæske sig igennem et sæt, der bød på en perlerække af nakkebrækkende tractor pulling-riff, som flød som ren, raffineret sukker for fans af thrashbands som Kreator, Slayer og Lamb of God. Af uvisse årsager optrådte bandet uden en bassist, men i stedet som en 'powertrio' med to guitarister og trommeslager. Det trak noget fra den samlede oplevelse, men til gengæld kunne man så i stedet nyde den topstramme thrashriffing til fulde. Et glimrende band med en spritny udgivelse i baghånden, som vist fortjener en snarlig anmeldelse på disse sider ...