Folkemetallisk balancegang

I anledning af Vanirs debutskive, fik vi skibet en håndfuld spørgsmål af sted til forsanger Andreas og trommeslager Martin.

Tillykke med debuten? Hvor tilfredse er I med den? Hvordan er indspilningen forløbet?

– Vi er godt tilfredse med resultatet, vi er lidt typerne der har svært ved at lægge tingene fra os, så vi føler aldrig helt, at vi er færdige med en sang. Men det var en fed oplevelse at indspille folkemetal – det er en helt anderledes måde at behandle metal-genren på end normalt og en meget lærerig oplevelse som musiker.

Var det en hård kamp at nå hertil? Første udgivelse handler jo også om at finde et udtryk og et interesseret pladeselskab.

– Det udsagn er vi grundlæggende uenige i. Det handler for os om at have en fed oplevelse med musikken, og det har været en fed tur indtil videre. Der vil altid være ups and downs, men for os har det heldigvis primært været positive oplevelser, der har præget vores rejse hertil, blandt andet fordi publikum har været super fede!!! Og hvad angår valg af udtryk og "band-identitet" er det en proces som man aldrig helt bliver færdig med. 

En vigtig del af folk-metal, som jeg vil placere jer indenfor, er brugen af de metal-utraditionelle instrumenter som violin, fløjte og harmonika. Hvordan indarbejder I dem i musikken? Kommer de før eller efter guitar, bas og trommer i sangskrivningen?

– Vi har som sådan ikke en prioritetsgrad, vi forholder os til ved sangproduktion, men vi har på denne plade søgt megen inspiration direkte fra folkemusikken, da vi fandt det interessant at udforske og prøve kræfter med denne. Så det har selvfølgelig betydet folkemelodierne har været en kraftig inspirationskilde. Men når det så er sagt, tager vi sangene som de kommer, vi har ikke en opskrift vi arbejder ud fra.

I Devilutions anmeldelse (som denne skribent stod bag) bliver I beskyldt for at forsømme netop guitarerne, men I skal selvfølgelig have muligheden for at give igen med samme ord-økse, så giv los. Tager jeg fejl?

– Vi ved ikke, om vi har forsømt det ene frem for den anden, men vores fokus har rigtigt nok været på folkeelementerne. Man skal nok passe på, man ikke bliver for ensporet i sin forståelse af, hvad metal kan være. Vi lader os i hvert fald ikke begrænse. Som før nævnt tager vi den enkelte sang som den kommer. Men med alt respekt for individuel smag, så føler vi ikke guitaren som sådan er forsømt, men at vi har valgt at lægge vægt på de mere folkelige aspekter af folkemetallen.

Hvor kommer inspirationen fra? Fra andre folk-metal bands, eller fra jeres egen trang til at blande meget perifert beslægtede genrer?

– Den kommer primært fra den originale folkemusik – inden for folkemetallen er det nok hovedsageligt stærkt melodiske bands som Turisas og Korpiklaani. Ud over dette har vi jo alle en bagage med os i forhold til metallen som skal balanceres. Det er en proces man aldrig bliver færdig med og heller ikke bør blive færdig med. Den giver inspiration og lyst til at prøve grænser af. 

Tekstmæssigt holder I jer inden for den nordiske mytologi, men hvor seriøst tager I det? Er det mere end en fed og veludført gimmick?

– Vi er ikke Ase-troende som sådan, vi er mere historisk og kulturelt interesseret i de aner, vi alle er knyttet til i kraft af vores rødder i Skandinavien. Ud over det er det et fedt tema at arbejde med i forhold til tekst universet. De mange aspekter som broderskab, styrke, mod og fællesskab, der dyrkes i det nordiske mytologiske univers, er spændende at reflektere over. Særligt vedrørende fællesskab og broderskab giver det et godt indspark til metalmiljøet, der syntes at have en tendens til at opdele sig i forhold til genre frem for at forene sig under samme banner: "METAL"!!! 

Hvordan har folk-metal scenen/genren det i et gammelt vikingeland som Danmark? Er der gode levebetingelser, selvom pøblen har valgt den der fremmede påtvingelse med ham den korsfæstede hippie?

– Nu er Danmark jo ikke ligefrem et puritansk kristent land, så det er skam ikke en hæmsko for folkemetallen, og nu mener vi ikke religion er hæmmende for, at man kan høre folkemetal – vi kender katolikker, der hører blackmetal så mon ikke det kan lade sig gøre at lutheranske kristne kan høre folkemetal.

– Når det så er sagt, så er de værdier der trækkes på i vores musik, noget de fleste kan forholde sig positivt til. Det er dog stadig en lille genre i Danmark men vi har en fornemmelse for, at der ulmer en masse spændende i den danske jord. Vi kan kun opfordre til at drage med på togt til alle dem, der har interesse for at kaste sig ud i folkemetallen!!!