Metallen er ikke nær så stærk som træskoene

Metallen er ikke nær så stærk som træskoene

Finntroll har stort musikalsk overblik i sin blanding af folkemusik og black metal men har i processen glemt, at metallen i sig selv skal være fed for at fange metallytteren.

Kunstner
Titel
Nifelvind
Dato
22-02-2010
Distributør
Trackliste
1. Blodmarsch
2. Solsagan
3. Den Frusna Munnen
4. Ett Norrskensdåd
5. I Trädens Sång
6. Tiden Utan Tid
7. Galgasång
8. Mot Skuggornas Värld
9. Under Bergets Rot
10. Fornfamnad
11. Dråp
Karakter
2

Femte album fra Finntroll, hvis musik af og til kaldes ”humppa” metal efter den finske folkemusik, der ligger tæt op af polka. Der går ikke ligeså meget polka og træskodans over musikken som hos landsmændene i Korpiklaani, og det valg er både godt og skidt.

For når Finntroll bare brager derudaf med rå, metal med black inspirationer som i ’I Trådens Sång’, så er kvaliteten ikke god nok til at konkurrere med et rendyrket metalband. Derfor er orkestreringen med alskens elementer for folkemusikken et tiltrængt pift til musikken. Der er masser af den slags tiltag, men i albummets første del ligger de ikke så langt fremme i mixet, uden at det dog skal forstås sådan, at man skal koncentrere sig voldsomt for at fange detaljerne.

Så kommer ’Galgasång’: et meget afbalanceret nummer med banjo, akustisk guitar og ren sang. Faktisk et smukt og vellykket nummer. Nummeret markerer overgangen til de numre, hvor øllet er blevet hældt ned i større mængder og træskoene pudsede til bal på kroen. Her er ’Under Bergets Rot’ et interessant nummer at svinge kromutter rundt på gulvet til, mens man synger med på ”åh-åh”-koret.

Finntroll kan en masse spændende ting med arrangementer og et utal af instrumenter, men den del af bandets musik, der er rendyrket metal, står desværre ikke distancen, og derfor er albummet i længden ikke synderligt interessant.

I sangen ’Solsagan’ er der et par ganske fede metal-riffs, og måske derfor er netop dette nummer valgt som den første video: