Fri og lykkelig

Med sit andet album ude, føler Tarja nu, at hun som kunstner endelig er fri af tidligere tiders tyngende personer, der har hæmmet hendes kunst.

Man kunne gennem telefonrøret fornemme, at det var en storsmilende Tarja Turunen, der ringede fra Berlin for at fortælle om sit liv pt. og den nye plade. Der var ikke langt til latter, men langt til den beskrivelse af ”egocentrisk diva”, som de tidligere bandmedlemmer i Nightwish sluttede af med at kalde hende.

Du er simpelthen strandet inden døre i dejlige Berlin?

- Haha, ja, jeg er fanget her for at lave promotion i et par dage.

Når man ser den meget lange biografi, som dit pladeselskab har sendt med, så ser man jo, at du ikke er opvokset med metal. Din nye plade har jo stadig nogle metal-influenser, så du er altså glad for metal?

- Helt bestemt. Metal er en stor indflydelse for mig. Jeg har skrevet på det her album i næsten to år, og metal er af stor betydning for min kunstneriske udfoldelse, men jeg er også meget glad for filmmusik og ”contemporary” klassisk musik (dvs. komponeret fra 1975 og frem – red.). I dag er jeg meget fri som kunstner, så jeg bruger de her elementer, som umiddelbart er langt fra hinanden. Jeg har været på metalscenen i mange år – og på den klassiske scene i mange år. Og jeg elsker begge dele, elsker at være mellem dem.

Nu er du jo skolet indenfor musik, betyder det, at din indgangsvinkel til at skrive musik er anderledes end den typiske metalmusiker, der måske starter direkte med guitaren med fuld skrald på distortionen?

- Jeg begynder på klaveret, der for mig er det primære instrument. Jeg er dog en ret elendig pianist nu, haha. Jeg var meget bedre, da jeg var yngre. Klaveret er en måde for mig at rydde op i mine følelser. Som person er jeg meget stemningsfuld og romantisk, og sådan ser jeg også mig selv som sangskriver.

- Det er meget underholdende for mig at skrive musikken, men jeg har også fået en god portion hjælp fra folkene omkring mig. Jeg føler virkelig, at jeg nu med det andet album er nået til for alvor at kunne fortælle min historie, og få det hele igennem i produktion. Det har været en god proces.

Nu nævnte du selv produktionen og processen. Med din skolede baggrund er du så i stand til at tage sangene mere eller mindre som "first take"?

- Altså, ser du, jeg er bestemt en sangerinde og føler mig meget sikker som sådan. Men jeg er ikke en studiesanger, da jeg ikke føler mig helt tilpas i sådanne omgivelser. Jeg har brug for et lyst rum, og så synger jeg uden hovedtelefoner men med en monitor på lav volumen. Mikrofonen foran mig, og så…ja, så giver jeg det et forsøg! Nu når jeg selv har været inde over produktionen, så ønskede jeg ikke at ændre på lyden. Folk skulle høre mine følelser i stemmen, vibrationerne, mig!

MED OG UDEN NIGHTWISH

Med to albums ude vil der så være færre Nightwish-sange i dine live-shows fremover?

- Jeg ser virkelig frem mod den kommende tur, og at skulle have det sjovt med mit band. Med de pauser, vi tager undervejs, vil vi nok supporte albummet de næste to års tid. Nightwish er en del af min karriere, og modsiger man dette, så tager man fejl, og jeg er stolt af den musik, som vi kreerede. Jeg ser ikke noget problem i det, og hver dag hører jeg folk sige, hvorfor spiller du ikke den eller den sang. Det er skægt!

Blev Nightwish-kapitlet lukket for dig ved din afsked, eller følger du stadig med?

- Jeg har hørt nogle af deres nye sange, ikke hele albummet, men noget af det, selvfølgelig. For mig var det mere vigtigt at afslutte kapitlet, som du siger, og lægge det bag mig. Og det har jeg klaret ganske godt. Jeg er et nyt sted, og det har været sundt for mig at kigge fremad. Alle burde tage sit liv op til overvejelse indimellem, og jeg tror, at når en dør lukkes, så åbnes der en ny. Og jeg kan ikke klage, jeg er virkelig lykkelig i dag.

Omvendt, hørte du så fra dem, da du havde udgivet dit første album?

- Nej, det var ikke tilfældet. Vi har ikke kontakt.

Forståeligt, det var jo en noget grov og offentlig måde, som de smed dig ud på (et ”fyringsbrev” med mindre pæne ord afleveret efter en koncert og efterfølgende offentliggjort på nettet –red.)?

- Jep, haha! Ja…

Men måske har det været godt for begge parter, trods alt, for det gav jo en vis omtale og noget længere ud end til fansene?

- Ja, og det har givet mig en vis frihed, som jeg aldrig vil give væk igen. Jeg arbejder på min facon og med folk, som jeg elsker at arbejde med, og som har lyst til at arbejde med mig. Hvad er problemet? Der er ikke noget, haha.

Du har udtalt, at du ikke var glad for at deltage i melodi grand prixet (Eurovision) med Nightwish, men – på sin vis – kan man jo sammenligne det med din optræden for den tyske bokser Regina Halmich, da det røg ud til over 8 millioner seere, og dermed også havde sin grad af ”folkelighed”?

- Det har jeg faktisk ikke tænkt over, men ja. Det var virkelig sejt at være en del af hendes afskeds-show. Hun kunne lide min musik, og ville have mig med. Og sikke nogle slag, sikke en kvinde!

- Eurovision…hmm, jeg blev spurgt for tre år siden, om jeg ville deltage igen. Helt sikkert…NEJ! Haha… Det ligger bag mig.

Faktisk ser man jo flere og flere metalbands forsøge i Norge og Sverige, fx?

- Ja, og det afhænger selvfølgelig af ens attitude, og hvordan man ser på det. Det er fint – men for mig er det ikke noget.

TOUR, TOILETTER OG TILTRÆNGT FERIE

Du spillede på Wacken, hvordan gik det fra dit synspunkt?

- Det var vanvittigt godt! Festivalen var jo vokset helt utroligt siden jeg var der med Nightwish for mange år siden. Publikum var fantastisk og fik mig næsten til at græde, når de sang med og hyldede os. Det gjorde mig rigtigt glad.

- Og ved du hvad? Jeg blev nærmest chokeret back-stage, da jeg skulle på toilettet. Imponerende dametoilet! Man forventer intet som det på en festival – det var som på et 5-stjernet hotel. Moderne, poleret, rent og med musik.

Det lyder bedre, end dem vi andre brugte selvom man må sige, der var en vis form for tysk punktlighed og renlighed også

- Åh, det er jeg ked af at høre, haha! Men ja, de har styr på det.

Men nu står den på tour?

- Ja, albummet skal promoveres og så starter vi tour i oktober og frem til jul. Efter juleferien skal jeg ud at scuba-dive. Jeg ved ikke hvor, men et sted med krystalklart vand. Jeg har brug for ferie, som jeg ikke har haft i et års tid. Efter det fortsætter touren i Nord- og Sydamerika, og så sommerfestivaler i Europa. En skræmmende plan, haha.

Du lyder i godt humør og har humoren med, så du tager det da på den rette måde.

- Ja, der ikke andet at gøre. Højt humør holder dig ung.