Deathcore-missionærerne

Deathcoren er så meget mere, end den var for blot fem år siden – og det er præcist det budskab Hanging the Nihilist har sat sig for at udbrede. 

I 2019 udgav danske Hanging the Nihilist deres debut-ep, ’Crow’. En plade vores deathcore-connaisseur var særdeles glad for. Siden da har meget ændret sig. For bandet, for deathcoren som sekstetten bekender sig til – og for verden generelt. 

Intent har Alexander Kristensen overtaget på vokalfronten, men det er i høj grad de eksterne begivenheder, der har bidraget til bandets udvikling – og ikke mindst tilblivelsen af fuldlængde-debutten ’Prophetic Blasphemy’. Musikalsk hersker der ingen tvivl om, at det danske band har følt den markante udvikling, den engang snævre og noget stereotypiserede genre har gennemgået de senere år. Som Kristensen beskriver det:
– Der er ingen tvivl om, at Deathcoren som genre, er noget helt andet i dag end for bare fem år siden. Der er en håndfuld bands, der har skubbet markant til, hvordan genren defineres. Infant Annihilators ’The Elysian Grandeval Galériach’ (2016) var pladen, der for alvor rykkede genren for mig. Det er en vanvittigt teknisk plade og Dickie Allen er en fantastisk vokalist.

Det britiske deathcore-band startede ifølge Kristensen det han kalder et vokalmæssigt deathcore arms-race. Et kapløb om at lyde mest brutal og mest ekstrem, hvorved den klassiske konsekvens-growling har fået baghjul af et mere varieret vokaludtryk.
Trommeslager Emil Juhl fortsætter:
– De senere år har der samtidig været et mere melodisk fokus. Der er tilføjet et symfonisk element og black-metallens storladenhed har fået mere fokus. Især af bands som Shadow of Intent, Signs of the Swarm og Lorna Shore.

Man skal heller ikke lytte længe til ’Prophetic Blasphemy’ før det står klart, at Kristensen arbejder med sin vokal i et omfang tilsvarende førnævnte bands. Det er et konsekvent varieret udtryk, der skaber diversitet. 

Tilsvarende er den musikalske udvikling fra debut-EPen til nu tydelig. Sangskrivningen er mere dynamisk, knapt så repetitiv og i høj grad inspireret af den melodiske blackened-inspirerede tilgang. ’Prophetic Blasphemy’ er på mange måder indbegrebet af genrens udvikling fra et dansk perspektiv. 


Fantasy på baggrund af virkelighed
Ud over at være bandets musikalske svendestykke, er ’Prophetic Blasphemy’ en dystopisk fantasy-beretning om komisk forræderi, hævn og magtspil. En fortælling, der ofte tager sit udspring i virkelige hændelser. Specielt udviklingen i USA gennem Donald Trumps valgkamp og præsidentperiode har inspireret Kristensen i sin sangskrivning:
– Det er nemt at trække paralleller til vores politiske nutid. Især udviklingen i USA, overordnet såvel som mere detaljeret. Blandet andet får den her onde karakter i fortællingen vristet magten fra den empatiske kejserinde via en større tale, lidt som Trump på Twitter. 

Meget mere er den karismatiske forsanger ikke villig til at fortælle, vi skal selv dykke ned i pladen og opleve universet. Helst sammen med den novelle, der vil udkomme, kapitel for kapitel, inden for den nærmeste fremtid:
- Jeg havde behov for at skrive på en anden måde end normalt. At det var mere end bare død og ødelæggelse. Efter at have skrevet teksten til nummeret ’Enter The Procession’, føltes det naturligt at fortsætte og udvide den fortælling jeg var begyndt på. Inden længe havde jeg en hel novelle, der tjente som overordnet referenceramme, når jeg skrev. Pladen formidler en del af historien, mens novellen fortæller resten. De to ting skal helst kombineres, for at give det bedste udbytte. 

Novellen består af 9 kapitler, tilsvarende antallet af numre på pladen (eksklusiv introen). I første omgang vil det blive muligt at læse novellen på bandets hjemmeside – og skulle man som Juhl ikke have tid til den slags, så bliver det også muligt at lytte til den i podcastformat. 



Er der overhovedet et publikum til deathcore i Danmark?
Black metallen blomstrer, hardcoren er på vej frem og dødsmetal er som altid noget danskerne gerne køber billetter til, men hvad med deathcore? Cabal og Unseen Faith har gjort deres for at skabe opmærksomhed om genren herhjemme, og Hanging the Nihilist ser det som en spændende udfordring at give genren endnu mere danske spilletid. Som Juhl beskriver det:
– Vi vil gerne til udlandet. Tyskland har flere interessante bands, Metal Cruelty for eksempel. Sverige har Vildhjärta og Humanity’s Last Breath. Alle bands, det ville være en fornøjelse at spille med. Men det med at spille for en masse mennesker er ikke det vigtigste. Vi vil meget gerne være med til at udbrede genren herhjemme. Give folk lyst til at høre deathcore og vise, at genren er meget mere end den var engang.

Kristensen tilføjer: 
– I Danmark har vi kun Cabal – og de har gjort rigtig meget godt for genren. Men vi er ikke Cabal, vi er noget helt andet. Vi er mere melodiske, mere symfoniske og så spiller vi hurtigere.

"Meget hurtigere", når Juhl at tilføje, inden sammenligningen med Cabal stopper og snakken går over i genrediskussion, ønsker om opvarmning for Lorna Shore og TesseracT i Pumpehuset samt weekendplaner. Kristiansen, Juhl og resten af Hanging the Nihilist er måske ikke first movers, men bandet er frontrunners, når det kommer til at udbrede og udvikle deathcoren i Danmark. Et imponerende projekt, der er udmundet i en spændende plade, som alle fans af genren bør give et lyt.