Jeg er en kommunikator

Bassisten Dave Ellefson erkender, at de musikalske bidrag aldrig bliver altafgørende i Megadeth, hvorfor han også uddanner sig til præst for at få afløb.

Dave Ellefson er bassist i Megadeth. Det har han været, siden bandet blev dannet i 1983, efter at Mustaine blev smidt ud af sit tidligere band, Metallica. Men i 2002 gik Ellefson og Mustaine hver til sit. Mustaine fortsatte med Megadeth, og det passede ikke Ellefson helt, hvorfor de røg i retten pga. stridigheder om rettigheder til navn og musik. Sagen blev dog aldrig til noget, og nogle år senere, helt præcist i 2010, kom Ellefson tilbage til Megadeth. Ellefson har således altid stået lidt i skyggen af Mustaine, og Devilution satte sig derfor for at finde ud af, hvem Ellefson er uden for Megadeth. Det kom der en interessant samtale ud af, der bl.a. afslører, at han er uddannet i marketing og læser til præst ved siden af sit arbejde som bassist i Megadeth.

Scenen var backstage på Vega et par timer før koncerten samme aften. Megadeth skulle til at spise, og Devilution blev givet lidt tid med Ellefson, før bassisten kunne sætte tænderne i aftensmaden.

Hvad har du personligt lavet siden forrige plade?

- Vi var på turné i et års tid. Og så var der noget tid, hvor jeg havde fri, og det brugte jeg bl.a. til at lave ideer til den nye plade 'Supercollider'. Men min telefon er altid åben, så da jeg var væk fra Megadeth, var der en masse folk, der godt vidste, at jeg havde tid og var ledig. Der var faktisk et nummer, der endte med at være en F5-sang, som hedder 'Sleeping Giant', og den røg direkte ud på iTunes. Det lavede jeg, og så blev jeg involveret i et dokumentarprojekt fra Latinamerika.

Chris Broderick og jeg tog også en tur til Japan for Jackson-guitarer, hvor vi lavede nogle klinikker. Så det blev faktisk til en mindre verdensturné for mig personligt i den tid, hvor Megadeth ikke var på turné.

Fedt. Det F5-projekt, ligger det i dvale?

- Tja. Det har egentlig altid bare været for sjov, og vi er fem gutter, der bor fem forskellige steder i verden, så det er lidt svært at samle tropperne. Men vi hygger os med det i ny og næ. Hvis vi nogensinde gør noget igen, vil det altid være, når jeg ikke gør noget med Megadeth. Bare efter denne turné har vi kun tre uger, før vi starter Gigantour i USA, og den tid har jeg brug for til bare at slappe af og samle kræfter. Få noget tid med familien. Komme hjem og være far. Mine børn er teenagere lige nu. Sønnen er snart færdig med high school, og min datter er midt i high school, så der sker en masse lige nu. Der er selvfølgelig nogle goder ved at være i musikbranchen, hvor jeg kan tage min datter med til Grammy-uddelingen osv., så der er også noget sjov i det. Det er nok mit primære projekt.

- Jeg har dog også været en tur i London og arbejde med en gruppe, der hedder Johnny Wore Black. Deres sanger, Jonathan, er en af mine venner, og han ringede til mig, og så lavede vi lidt sammen. Det er sådan lidt en mørk og tungere udgave af Coldplay, og det er ret cool, og Jonathan og mig fyrer ideer frem og tilbage over Skype. Han klarer det praktiske i studiet, men jeg bidrager lidt her og der. Det er fedt at kunne udtrykke sig forskellige steder.

Ja, for Megadeth er jo Megadeth.

- Lige præcis. For flere år siden tog vi alle vores ideer med ind i Megadeth, men nu tager vi kun de ting med, der helt tydeligt passer i Megadeth. De andre ideer kan vi så bruge andre steder, fordi vi ved, at de alligevel ikke passer her.

Og det skaber ikke intern friktion?

- Nej, lige præcis ikke. Det har vi lært at kontrollere.

Du har også udgivet en bog med tekster?

- Ja. En bog, der hedder 'Unsung', som jeg lavede med en ven fra Phoenix, der tidligere havde fået udgivet en bog med digte. Det var bare en masse ideer, som jeg havde liggende, der ikke havde været brugt før. Og de ideer blev så til bogen akkompagneret af billeder. Og nu er det blevet sådan, at jeg næsten laver teksterne først. Lidt en omvendt måde at lave musik på, hvor jeg så laver musikken bagefter. Som et soundtrack. For jeg har også lagt stemme til en af mine kammeraters film. Den hedder 'Battlefield Of The Mind' og handler om hjemløse i San Francisco, og hvordan rigtig mange af dem er krigsveteraner. For omkring 10 år siden tog jeg nogle stemmetræningstimer og jeg fandt ud af, at min stemme passer godt til dokumentarer.

- Så som årene er gået, har jeg fundet mere og mere ud af, at jeg egentlig er en kommunikator. Om det er med bas, tekster, musik, som fortæller eller på en basklinik. Det er nok min force.

For nogle år siden kom det frem, at du var ved at uddanne dig til præst. Det er jo også lidt i den boldgade med at kommunikere. Hvordan går det med det?

- Ja, det er rigtigt. Jeg tog et år. Jeg skulle have startet på andet år nu, men jeg må nok udskyde det til sidst på året eller tidligt i næste år. Det tager fire år i alt. Og efter to år bliver man forordnet af sin præst. Jeg har faktisk allerede forestået to gudstjenester i min kirke, så jeg har nogle ret sjove billeder af mig selv, som jeg skal bruge i en biografi, som jeg er ved at lægge sidste hånd på, der kommer til at hedde 'My Life With Deth'. Man kan allerede forudbestille den på Amazon, for den udkommer den 29. oktober i år. Det er bare min historie, og der er selvfølgelig en masse om Megadeth, men egentlig er det bare min rejse fra dreng til voksen og til bassist, rockstjerne og familiefar. Det er lidt min livshistorie, for der er jo sket nogle ting. Jeg har kæmpet mig igennem nogle dårlige vaner, misbrug osv., og det var fedt at skrive det og bagefter læse sin egen historie. Det er sjovt at læse, hvordan en 11-årig knægt, der startede med en bas, og det, at jeg valgte basguitaren, har så formet resten af den historie.

Du var jo også ret ung da du flyttede hjemmefra.

- Ja, jeg var kun 18 år. Min videregående uddannelse var Megadeth.

Og du har fået masser af oplevelser gennem Megadeth, både gode og dårlige, ikke?

- Bestemt. Der er masser at skrive om. Det sjove er faktisk, at jeg i min periode uden for Megadeth tog min videregående uddannelse på college i marketing. Marketing er lidt ligesom en forretningsuddannelse, men man bryder sig bare ikke om matematik. Men jeg forstår marketing, og det er en god egenskab i musikbranchen. Man sælger sig selv, og man sælger en drøm. Det pudsige er dog så, at nu, mange år senere, kan jeg se, at mange er nødt til at tage en uddannelse for at opbygge et cv. Jeg opbyggede mit cv og tog så en uddannelse for at retfærdiggøre og dokumentere de evner, som jeg havde opbygget.

Men Megadeth er jo stadig det, som folk kender dig for. Du er godt nok uddannet i marketing og leger med tankerne om at blive præst, men hvis folk søger på dit navn på internettet, så er det Megadeth, der kommer frem.

- Selvfølgelig. Og alle de andre ting er derfor også bare ting, som jeg gør for mig selv. For at vokse som menneske. Jeg gør det, fordi det er vanskeligt og udfordrende. For det at spille i Megadeth er jo blevet nemt for mig. Jeg har gjort det i så mange år, og hver aften, når Mustaine og jeg går på scenen, så ved vi præcis, hvad vi skal gøre. Vi kender også scenen, for i de gamle dage gjorde vi det hele selv. Vi stod selv for udstyr, monitorer, bagtæppe, PA-anlægget, udsmykningen osv. Derfor har vi også et specielt forhold til det med at være på scenen og det arbejde, der går i at lave en koncert. De første scenegenstande, som vi havde, gik vi og lavede i Kerry Kings baghave med gaffertape osv. Der stod vi og bankede planker sammen, malede dem sorte og gjorde det hele klart, og det gjorde Mustaine, Kerry, Lee Rausch, som vores trommeslager hed dengang, og jeg sammen forud for vores første shows tilbage i 1984. Og nu er det bare det bedste udstyr, der er folk, der står for lyden, og det lyder rigtig godt. Det er så meget nemmere.

- Derfor er det fedt at kunne træde ud af det og så studere videnskab og gøre noget, der er mere udfordrende. Der er jo folk, der siger, at man skal skifte karriere og job for hvert 10. år for at holde sig frisk. Men når man gør sådan noget som Megadeth, så er det for evigt. For at undgå, at det går hen og bliver en byrde, så må vi balancere det.

- Og det er lidt sådan, denne turné er. Den spæde start til endnu en tur i manegen. Her spiller vi nogle klassiske sange for vores fans og får så småt det hele i gang, før pladen bliver udgivet. For vi kommer helt sikkert igen til Danmark osv.

Lige præcis. I er ved at starte møllen op igen. Dette er første skridt, og næste skridt er så at pladen udkommer, og så er der Gigantour i USA. Hvordan forløber alt det?

- Det er ikke så lang en turné. Gigantour varer tre uger, så det passer meget godt. Det er en kæmpe produktion, og vi øger lige det hele med et gear eller to. Det er også fedt at spille små klubshows som her på Vega i Danmark, men i USA giver vi den lige et ekstra nøk op ad, og så bliver det lidt som en arena-turné. Det er også sjovt for fans, for oplevelsen er anderledes, når der er rigtig mange mennesker. Efter Gigantour skal vi så på turné med Iron Maiden i det sydlige USA i nogle uger. Det er vist syv shows på to uger.

- I oktober skal vi så til Sydamerika med Black Sabbath, og det bliver fænomenalt. Megadeth alene er jo et stort arenaband i Syd- og Latinamerika. Derefter kommer der nok noget mere, som helt sikkert bliver annonceret på vores hjemmeside i løbet af sommeren.

For at runde det af med 'Supercollider', så er meget af musikken jo krediteret til Dave Mustaine. Bliver du og resten af gruppen nogensinde taget med på råd? Bidrager I overhovedet til Megadeth?

- Helt sikkert. Blandt andet på sangene 'Kingmaker' og 'Beginning Of Sorrow' på den nye plade har vi bidraget med en del. Vi talte faktisk om det forleden, hvordan enkelte ideer ender på pladen. Vi har prøvet mange forskellige måder at skrive på. Det fungerer dog bedst, hvis det er Mustaine, der kommer op med grundformen, og så kommer vi andre med bidrag i selve processen. Dog er Megadeth mest Mustaine. Sådan er det bare. Men både Shawn Drover (trommer, red.), Chris (guitar, red.) og jeg selv har bidraget en del på den nye plade.

Med dette forsøg på at retfærdiggøre sin position som sangskriver lod vi Ellefson komme til aftensmaden. Lige præcis de to sange, som Ellefson nævner, er nemlig de eneste to sange ud af 11, hvor han er krediteret som sangskriver sammen med Mustaine. På sidstnævnte dog også som medforfatter af sangteksterne. Faktum er dog, at Mustaine stadig holder kortene tæt til kroppen rent sangskrivningsmæssigt. Guitaristen Chris Broderick og trommeslager Shawn Drover har efterhånden begge været med i nogle år, men Mustaine er stadig primus motor hvad alt angår i det band. Det virker til, at alle, inklusiv Dave Ellefson har affundet sig med det og her 30 år efter bandets tilbliven og 13 studieplader ser det ud til, at de har fundet den rette balance internt. Stemningen backstage var i hvert fald jovial og selv den ellers så udskældte Dave Mustaine var i godt humør og hyggesnakkede med både Devilution og Ellefson ved buffeten. Koncerten senere samme aften var også ganske vellykket.