Mød bookeren: Troels Højgaard Sørensen, Lasher Fest

Vi sætter fokus på festival-bookere bag de festivalprogrammer, vi glæder os til år efter år. Fra de små, lokale festivaler, der alene eksisterer i kraft af ildsjæle til de store og tunge festivaler på musikscenen.

De fleste af årets dage er bookeren den usynlige hånd, der kuraterer et festivalprogram. Men når programmet offentliggøres og billetterne sættes til salg, er resultatet af det hårde arbejde synligt for alle. Festival bookeren er en person, som alle har en holdning til. Enten har bookeren valgt det helt rigtige eller det helt forkerte. Nu lader vi hovedpersonen komme til orde, og give festivalgængeren et indblik i de overvejelser, erfaringer, oplevelser og evner, der tilsammen udgør “Bookeren”. VI har talt med Troels Højgaard Sørensen fra weekendes aktuelle Lasher Fest.

Hvorfor blev du booker?
Fordi der ikke var nogen, der gad booke mit daværende band. Så min gode ven Lasse og jeg smuttede ned på Huset i Aalborg. De var lidt forvirrede over, at der kom to young punks ned på hippiestedet i Aalborg, så de ringede fluks til 1000Fryd for at se, om ikke der var tale om en misforståelse. Efter en kort samtale med Fryd blev det gjort klart, at vi godt kunne få lov til at lave vores eget show på Huset. De ægte punkere gad ikke lege med os. Det syntes vi var lidt kawt. Showet blev en stor succes, og vi fik hippiefolket til at lave moshpits, og alle var glade. Opvarmningsbandet kom til Aalborg uden noget grej. Som i intet grej. Ikke guitarer eller noget som helst. Da jeg tørt spurgt, om ikke de havde instrumenter med, kom det bare prompte: ”Er det ikke punk det her?”. Jeg blev tændt. Jeg var på! Det her var lige præcis mit folk og min vibe. Lasse og jeg var 17 år på det her tidspunkt, og det var en ny verden, der åbnede sig for mig. Inden for et år havde vi booket den første tour i Irland og Nordirland for vores band, og vi startede op for vores nationale og internationale netværk for punkbands og deslige. Jeg begyndte at lave shows over hele Aalborg, og til sidst begyndte jeg faktisk også at lave shows på 1000Fryd, da jeg blev en del af bookinggruppen i huset. Mine egne bands var elendige, da vi startede. Men vi fik steder at spille og øve os. I sidste ende endte vi med at blive helt ok. Så det er ekstremt vigtigt, at der er koncerter. I alle størrelser.

Hvordan blev du booker?
Jeg vil ikke kalde mig selv booker. Jeg kan bare ikke lade være, og i en by af Aalborgs størrelse, så er der kun de shows, man selv laver. Efter en del koncerter på Fryd, Baghuset, Rock Caféen (inklusiv den legendariske Menzingerskoncert, hvor bandet endte med at sove i en park – spørg folk i Aalborg om den koncert. Bimmelim!), Fedtebrødet (hvor Bent O. så mig som kronprinsen, der skulle drive stedet videre, når han engang ikke var der længere. Det er dog svært at arbejde med mennesker, der altid er på syntetisk meskalin), Musikkælderen og Huset, så blev jeg ansat som bestyrer på 1000Fryd. Bestyrerne er personerne, der skal varetage alt det administrative, men det var dog svært ikke at lave frivilligt arbejde og aktivisme, så jeg fortsatte med at booke koncerter på Fryd i min fritid. Det blev til næsten ni år med utallige mindeværdige koncerter, som jeg ikke vil kede jer med her. Ens tid som bestyrer er dog ikke uendelig, og jeg følte, at efter så mange år var det tid til at komme videre og overlade stafetten til den nye generation. Jeg var så heldig at blive booking- og programansvarlig (uh-lala for en fin titel) på Nordjyllands største kulturinstitution Skråen. Her sidder jeg med den daglige booking af hele vores program samt booking af Lasher Fest, Shelter From The Stormfestivalen, Skovrock, FredagsFest, Bystanders (lokalt initiativ som giver chancen til unge kulturskabere, der kan overtage vores sted) og alt derimellem.

Hvad er du inspireret af i dit arbejde som booker?
Jeg er meget inspireret at give Aalborg noget den ikke troede, den havde behov for. Det er en hård kamp at være den fjerdestørste by i Danmark med langt til nærmeste by.

Hvordan beslutter du, hvilke bands du vil booke? Er der begrænsninger, som du skal tage hensyn til, når du booker? I hvor høj grad booker du med afsæt i festivalens musikalske profil? Anything goes! Hvis musikken er fed, så er den vel fed. Er der bare en person i verden, som synes et band er verdens fedeste band, så må der være noget om snakken. Så er det nok bare mig, der ikke helt har forstået det endnu. Og så er der jo potentiale for, at det kan blive en god booking. Lasher Fest booker jeg sammen med min ven Casper Clasen, og vi har som udgangspunkt ikke begrænsninger i forhold til, hvad vi booker. Det skal bare gerne rykke lidt på, hvad det aalborgensiske musikmiljø er vant til at få præsenteret. Når vi booker til festivalen, så skal det gerne være grænsesøgende, og det kan være mange ting. The Smith Street Band er på sin egen måde grænsesøgende ind i en tung festival, og Youth Code og Meejah x Hiraki skubber også i sin egen ret. Wolves In The Throne Room, This Will Destroy You, Slow Crush og Joe and the Shitboys gør det også på deres måde, og det viser måske meget godt, hvad vores festival kan og hvor meget der skal skubbes på.

Oplever du en ændring i musikindustrien i dag i forhold til, da du startede?
Selv små bands er ofte styret af managers, bookere og andre typer, der gør det svært for små bands at blomstre. Alle bands er det nye Aphaca. Det gør det svært at bygge en scene op omkring et band, som tidligere var ekstremt givende for en by som Aalborg. Det er der mange eksempler på tidligere, men det bliver sværere og sværere. Derudover er der kommet meget fokus på kvindelige bands og artister, hvilket gør det ekstremt dyrt at booke kvindelige artister. Det er helt skørt, fordi jeg vil vildt gerne booke flere kvindelige artister, men det bliver sværere og sværere, så det er ret kontraproduktivt. Danmark drukner i festivaler. Jeg håber, at jeg er med til at gøre danskerne en smule mere nysgerrige på musikken i stedet for at gøre som alle andre. Jeg har mulighed for at tage nogle chancer og præsentere musik, som publikum ikke nødvendigvis kender, fordi jeg kan arbejde i mindre skala. Det bliver sværere og sværere at skabe den slags oplevelser jo bredere et publikum, man skal favne.

Hvornår er det rigtig fedt at være booker?
Jeg synes, det er allermest meningsfyldt, når jeg ser de fede bands få en platform og en scene. Når f.eks. Lasher Fest fungerer som et samlingspunkt for folk udefra, fordi festivalen først og fremmest er forankret i et lokalt miljø. Hvis ikke der fandtes en levende scene i Aalborg, ville der heller ikke være noget for andre at samles omkring. Det skal vi værne op om! Det er der, det er sindssygt fedt at være booker. Når man ser det hele smelte sammen.

…Og hvornår er det mindre fedt at være booker?
Når ting ikke lykkes. Når man føler man har booket det fedeste program til ens festival, og så er der bare ikke noget billetsalg eller nogen vibe om festivalen overhovedet. Og så er det faktisk også ret træls, når bands – uanset størrelse – føler sig berettiget til alt muligt. Lad os hellere hylde fællesskabet, musikken og de mennesker, som gør en indsats og står bag scenen. Vi bliver nødt til at stå sammen i Aalborg. Det hele er meget skrøbeligt heroppe.

Hvilken booking er du allermest stolt af?
Jeg bliver sindssygt stolt, når jeg ser Aalborgbands, som jeg har booket og hjulpet en smule på vej blomstrer ude i verden. Bands som ikke ville have fået meget opmærksomhed, fordi de ikke bor i København. Jeg vil meget gerne hjælpe mennesker til at blive til nogen. Eller i yderste potens blive til noget. Jeg kigger ofte på mig selv og spørger mig selv, hvad drengen, der kom ind på Huset for at ville lave et show, ville have tænkt, hvis han havde mødt den 40-something udgave af mig. Jeg synes, det er ekstremt vigtigt at have nogen at spejle sig i, når man er ung. Følelsen af ”jeg kan også det her”, vokser, når man ser ældre mennesker gribe ens idé. Jeg er stolt over at have spillet en eller anden form for rolle i det aalborgensiske kulturliv. Så må det være op til andre, at vurdere om jeg har gjort det godt eller ej. At booke bands som Will Varley, Vi som älskade varandra så mycket, Puke Wolf, Hiraki og masse andre udefra, som både tager røven på os alle sammen musikalsk, men også viser sig at være fantastiske mennesker og jeg er stolt over at kalde mine venner kan seriøst også noget.

Er der et band, du aldrig nåede at booke før de forsvandt eller blev for store?
Jeg havde booket mit yndlingsband Propagandhi i 2007 (tror jeg). Det var kort tid efter, de havde udgivet verdens bedste plade, 'Potemkin City Limits', så jeg havde det for vildt. Mit daværende band Mighty Midgets skulle tilmed varme op. På showdagen måtte de desværre aflyse, da bassisten var blevet syg. De skrev en fin mail til mig, hvor de udtrykte, at de var ekstremt kede af det. De lovede at komme tilbage. Jeg har skrevet til dem hvert år siden for at minde dem om aftalen. De er ikke afvisende, men spiller man kun 8 koncerter i Europa om året, så er Aalborg ikke først på ens tourplan.

Hvad er den største chance du har taget?
Da jeg bookede koncerter med bands på Rock Caféen og Baghuset betalte jeg ud af min egen lomme. Så det ramte mig selvfølgelig, hvis ikke det gik godt. Så det kan man sige er den største personlig risiko, jeg har taget. Dog vil jeg sige, at det at sætte en underskrift med et band, jeg har booket til næste sommer, hvor der er ret mange nuller på kontrakten, vel er den største risiko, jeg har taget.

Hvad skal der til for at få succes som booker?
Gør det selv. Vær dig selv. Tro på det, du gør. Vær ægte. Vær en ven. Giv krammere. Giv noget videre. Vis de mennesker, som kommer til dine koncerter, at de er vigtige (fordi det er de). Elsk de folk, som får ting til at ske (om det er frivillige, bands, lydteknikere, folk der laver mad og andre). Gå dine egne veje. Husk på, hvem du var, da du var 18 år (giv den person noget).

Har du nogle gode råd til bands, der gerne vil spille på din festival?
De skal sørge for at være søde over for de folk, de omgås, og sætte pris på de mennesker, som får koncerterne og festivalerne til at ske og løbe rundt.

Og sidst men ikke mindst: Hvad er den underligste oplevelse du har haft?
Det at medier som Devilution, DR, Nordjyske, Selvtægt, P4 osv., osv. bruger mig som en eller anden form for ekspert undrer mig stadig, og det føles stadig underligt, at nogen tænker, at min stemme kan bruges til noget.