Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Rising har noget i ærmet

Populær
Updated
Rising har noget i ærmet

For Rising er der ikke to dage eller koncerter, der er ens. Og med udsigt til en koncert på Roskilde Festival har de tænkt sig at forberede sig med lidt af hvert.

Rising gæster Roskilde Festival 2016, hvilket giver bandet mulighed for at vise det danske koncertpublikum, hvem de er, og hvad de har lavet af ny musik på den plade, der udkommer i slutningen af april måned. Den kommer til at hedde 'Oceans Into Their Graves', men allerede nu kan læseren nyde to af sangene derfra på bandets egen Bandcamp-side, som man kan finde her. Vi fik lige stillet dem en række hurtige spørgsmål angående deres optræden på Roskilde Festival.

1. Har I gjort jer nogle forestillinger om, hvordan det bliver at spille på Danmarks største festival? Bliver denne optræden noget specielt, eller er det bare endnu en dag på kontoret?

- Ikke udover at vi forestiller os, at det bliver et pissefedt show, både for os og publikum. En Roskilde-optræden er helt klart speciel, ikke mindst for en dansker – det er Roskilde, en af de største og mest prestigefyldte festivaler i Europa, og en festival, som vi alle har besøgt mange gange gennem årene. Der er i øvrigt ingen “endnu en dag på kontoret”. Hver koncert har hver sit særpræg og eget feel.

2. Forbereder I jer ekstraordinært på dette show? I så fald hvordan?

- Vi forbereder et længere sæt med flere dynamiske afstikkere end normalt. Derudover har vi et par ting oppe i ærmet, men dem holder jeg for mig selv. Ha!

3. Hvorfor tror I, at I er booket til Roskilde Festival i 2016?

- Fordi bookerne synes, vi er et fedt band, der har lavet en fed plade ... som i øvrigt udkommer om en god uges tid.

4. Udover jeres egen optræden, hvad glæder I jer så mest til på dette års Roskilde Festival?

- Øl. Drinks fra Gutter Island Bar. Sol (7-9-13). Hænge ud med gode mennesker. Klappe Jacob Dinesen i røven. PJ Harvey, Sleep, At The Drive-In. Bare Roskilde, mand!