Morgendagens stjerner: Awesome Mr. Powerwolf

I løbet af kort tid er vi her på Devilution, flere gange på kort tid rendt ind i Awesome Mr. Powerwolf. Hver gang har vi undret os: Hvem er bandet med det lange, udfordrende navn? Læs med her, om hvorfor de måske er morgendagens stjerner.

Hvem er med i bandet?

Awesome Mr. Powerwolf består af:
Rasmus Cundell - Vokal
Simon ”Gnu” Stenbæk - Guitar
Jonathan ”Bam” Lemoine - Guitar
Nicholas ”Randy Tesla” Jørgensen - Bas
Kasper Rebien - Trommer.

Hvordan startede bandet?

Bandet startede oprindeligt, efter at Simon og Rasmus i en dum brandert havde set en koncert med The Hellacopters på Roskilde Festival i 2008. Det var en af deres sidste koncerter, inden de gik i opløsning, og snakken faldt på, hvem der så egentlig stadig spillede fed rock, når de ikke var der mere. Det er jo utroligt få bands, man kan nævne i sådan en situation - og tilstand - og sammen med to af vores gamle Sorø-drenge, Jesper og Johan, besluttede vi os for selv at gøre det!

Utroligt nok gjorde vi noget ved det, og en måned efter stod vi i et af Sorø Akademis musiklokaler, som nogen(?) havde nøglen til, og spillede rock og drak masser af bajere!
Det var da også mest bajerne og selve lyden af en guitar, der holdt bandet kørende, mere end det var kvaliteten af de numre, der kom ud af den ugentlige fredagsøver, som senere flyttede til et andet øvelokale i hjembyen. I dag er det meget få af numrene fra dengang, vi kan huske.

Heldigvis fik vi indspillet nummeret 'Let’s Make It a Friday' hos en af vores fælles venner, og det nummer spiller vi faktisk stadig ivrigt til vores koncerter i dag. Bandets navn er fra tiden som drukband i Sorø, idet Jesper (vores daværende trommeslager) havde en meget stærk fascination af ulve og foreslog, at vi skulle hedde noget med ulv og power. Det blev til Powerwolf (uden at vide at et andet band hedder det samme), og senere blev det udvidet til Awesome Mr. Powerwolf.

Da der var gået et års tid løb øverne ud i sandet for vores meget lidt produktive band, og vi fik hver især vores egne små musikprojekter. Simon og Rasmus flyttede sammen i en lejlighed i Valby i 2010 og gik her og bryggede lidt med idéen om en genoplivning af Awesome Mr. Powerwolf. Jesper og Johan fra den gamle konstellation meldte hurtigt ud, at de ikke var friske på at genoptage projektet, så der måtte jo findes nogle nye.

De tre nye medlemmer blev også fundet i løbet af 2011 i vennekredsen fra Sorø:
Jonathan var en god ven og fast gæst i lejligheden i Valby, og han meldte sig hurtigt på banen som guitarist. Kasper blev rekrutteret efter en bytur i Sorø, og Randy havde nogle af os tidligere spillet sammen med, så han blev også hevet ind i projektet. Rasmus og Simon er begge født og opvokset i Sorø. Kasper er fra Orebo tæt på Sorø, og både Jonathan og Randy var kostelever på Sorø Akademi, hvor de tre øvrige har gået som dagelever.

Hvor var jeres første øver?

Awesome Mr. Powerwolf fik øvelokale i Larmcentralen på Amager i 2012, og det var her, vi havde første øver med den nye konstellation, der lynhurtigt viste sig at fungere virkelig godt. Vi blev hurtigt "en familie", og var alle enige om, at det her projekt skulle være mere end et drukband!

Og det er egentlig først her, vi regner projektet Awesome Mr. Powerwolf som værende søsat.
Vi er gradvist blevet mere og mere seriøse med bandet, som tiden er gået, og i efteråret ’13 clashede vores ambitioner om at øve oftere med mulighederne i det lokale, vi havde, som vi delte med fem andre bands og en solist. Vi rykkede derfor til et lokale på Islands Brygge, som vi kun deler med ét andet band. Lokalet er noget mindre, men til gengæld kan vi nu mere eller mindre øve, når vi har lyst.

Hvor var jeres første koncert?

Vi gik i gang med at producere sange og prøve hinanden af musikalsk i løbet af foråret og sommeren, og det gik så godt, at vi allerede i efteråret kunne booke vores første koncert på Råhuset i starten af december 2012.

Siden vores første koncert har vi mere eller mindre spillet en koncert om måneden og spillede vores 13. koncert i Pumpehuset 28. februar som opvarmning for Skambankt.
Selvom det er temmelig ofte at spille koncert, når ens fanbase ikke er den største, bliver der ved med at dukke folk op, når vi spiller. Vi er meget taknemmelige over både at kunne trække nyt publikum hver gang, og også at vores trofaste venner bliver ved med at dukke op for at høre os spille rock!

Hvem har fået øje på jer?

Lyden på demoen bærer selvfølgelig præg af, at den ikke har måttet koste noget særligt at producere, men den har alligevel fået forholdsvis meget opmærksomhed. Den er blevet spillet på mere end 150 mindre radiostationer i 45 lande verden over (mest i USA, men også meget i Mexico, England, Canada, Tyskland, Italien og Argentina), nævnt på næsten 250 online blogs og rock/metal-sider (mest i USA, Italien, Polen, England, Argentina, Frankrig og Brasilien), har fået fine anmeldelser på diverse rock- og metalsider både i Danmark (Devilution, Gaffa, GFRock, Heavymetal.dk samt Bands of Tomorrow) og i udlandet (Frankrig, England, Tyskland og Italien) og var i Gaffa som månedens demo i november.

Hvad har været jeres største koncert?

Eftersom koncerten i Råhuset gik over al forventning, begyndte vi at opsøge alle de spillejobs, vi kunne, og tilmeldte os Emergenza.

I Emergenza fik vi mulighed for at prøve kræfter med nogle større scener, end vi havde gjort før, og vi fik helt styr på selvtilliden som band, da vi blev stemt helt i finalen i Store Vega og fik en 4. plads og en præmie for at have finalens bedste guitarist. Finalekoncerten i Vega er klart en af de største liveoplevelser, vi har haft som band. Det var helt vildt for os at opleve at stå på så stor en scene, med så lækker lyd og en sal fuld af mennesker, der virkelig var med på vores musik!

Med nogenlunde samme begrundelser var vort andet foreløbige højdepunkt naturligvis, at vi blev valgt til at varme op for norske Skambankt i Pumpehuset 28. februar.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?

Det sværeste ved at være en lille fisk er at få nok opmærksomhed. Det er svært at blive hørt, når man ikke har gode indspilninger af sin musik, og det kan man ikke få uden at bruge mange penge på det - og penge er bestemt ikke noget Awesome Mr. Powerwolf har!
Det er relativt nemt for os at finde steder at spille live, men samtidig svært at få særlig mange til at høre om det. Men for os er der ikke andet at gøre end at komme ud og spille så meget som muligt, få så meget omtale som muligt og så spare sammen til nogle bedre indspilninger.

Hvordan har det været at indspille jeres debut-ep?

Efter Emergenza følte vi os klar til at gå i studiet med noget af vores bedste materiale. Det skete, da vi tog til Århus for at indspille det, der senere blev vores demo, 'Wake Up'. Den er indspillet og mixet af os selv, med hjælp fra Christian Tronhjem - også en Sorø-dreng - der har været en kæmpe hjælp i hele processen, og mastereret af Niels Henrik Egsgaard.
Demoen var færdig i september, og vi valgte at lægge den til fri streaming og download på vores hjemmeside www.awesomemrpowerwolf.dk for at gøre den så tilgængelig som muligt.

Først og fremmest har det været meget givende at kunne høre sin musik optaget. Alt bliver jo opfanget på en optagelse, så man kan lynhurtigt høre, hvad der holder, og hvad der bestemt ikke gør, så det at indspille numrene har helt klart gjort, at de nu fremstår meget mere færdige, end inden vi tog til Århus.

Det kan også mærkes live, at folk har lyttet til vores musik - der bliver sunget med på sangene fra demoen, når vi spiller dem. Vi håber, at vi i nærmeste fremtid får mulighed for at komme i studiet og få lavet en demo/ep med en langt mere professionel lyd, så vi kan brede os endnu mere ud, end vi kan nu.

Hvad er jeres inspirationer?

At sangskrivningen er gået så glat, tror vi selv skyldes, at vi alle er ret enige om bandets og vores personlige inspirationskilder.

Bandet blev startet efter en koncert med The Hellacopters, så selvfølgelig har de hele vejen igennem været en kæmpe inspiration, lige som Deep Purple, Iron Maiden, Led Zeppelin og andre klassiske rockbands.

Vi er også svært glade for nutidige bands som Kvelertak, Graveyard, The Sword og D-A-D.
Vi har selvfølgelig også hver især vores egne inspirationskilder - nogle hører metal, andre hører pop, men det er præcis det, der gør, at vores musik bliver spændende og ikke kun er tilbageskuende mod de gode gamle 70’ere. Vi bruger rocken som basis og lægger os selv ovenpå.

Hvad er jeres drømme?

Vores konkrete fremtidsdrømme er at gå benhårdt efter at få en egentlig udgivelse. Den skal forhåbentlig bane vejen for, at mange flere bliver interesseret i vores musik, så vi kan komme til at bruge langt mere tid sammen som band - på turné, i øvelokalet, studiet osv.
Vi drømmer naturligvis, som alle andre små bands, om at kunne leve af det på et tidspunkt, men først og fremmest gælder det om at kunne være så seriøse som muligt med bandet.

Hvordan vil I nå dem?

Planen er egentlig bare at blive ved med at brede os. På et år er vi gået fra at være et hyggeprojekt, til at være et seriøst rockband, der reelt har noget at sige - og det føler vi, der bliver lagt mærke til - hvem ved, hvad vi kan nå på det næste?

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?

Det er vel egentlig ret nemt at svare på: Vi vil ikke ende der, hvor vi er nu. Vi vil gerne fortsætte med at spille og blive ved med at udvikle os, blive bedre og bedre og aldrig stille os helt tilfredse med, hvor vi er - for først da går man i stå.

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job etc.?)

Vi har overvældende meget opbakning fra baglandet! Der står altid en gruppe venner og familie til vores koncerter, klar til at hjælpe med det praktiske. Det er virkelig en hjælp for os at have så gode mennesker omkring os!