Morgendagens Stjerner: Night Fever

Til When Copenhell Freezes Over kom, så og smadrede Night Fever alt og alle. Læs her om, hvorfor vi tror, de er morgendagens stjerner.

Hvem er med i bandet?
Salomon: Vokal
Mathias: Leadguitar
Hasse: Guitar
Jesper: Trommer
Andreas: Bas.

Hvordan startede bandet?
Salomon og jeg (Andreas) spillede i et band, som gik i opløsning. Vi lavede derefter et nyt band sammen med Jesper og en fælles ven, der dog kun var med i kort tid. Mathias trådte til i stedet på guitar. Først efter vi havde udgivet vores første plade kom Hasse med på rytmeguitar. Han har siden været ude, men er nu med igen.

Hvor var jeres første øver?
Vi startede med at øve i mine forældres kælder, men efter nogle måneder fik vi et øvelokale i Valby, sidenhen Sydhavnen, og nu øver vi på Nørrebro.

Hvor var jeres første koncert?
Vi spillede vores debutkoncert på Loppen. Det var som opvarmning for et andet band, men jeg kan ikke huske hvilket.

Hvem har fået øje på jer?
Vi har været vidt omkring og fået gode kontakter mange forskellige steder. Vi er som sådan aldrig blevet "opdaget", som det er så populært at snakke om i musikbranchen. Vi har turneret meget og spillet en masse fede koncerter, ligesom vi har spillet en del dårlige og til tider helt forfærdelige koncerter.

Hvad har været jeres største koncert?
Hvis der med "største" menes størrelse på spillestedet og antal mennesker i publikum, så må det være Pavillion Junior på Roskilde Festival. Hvis der menes den største oplevelse, så tror jeg, at vi har fem forskellige meninger. Vores turné i USA tilbage i 2011 var en vild oplevelse – på mange måder. De bedste og mest sindssyge koncerter, vi har spillet, har uden tvivl været i Ungdomshuset.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
This ain't a fucking game... ! Vi har spillet sammen i snart syv år, så helt nye er vi nu ikke. Det sværeste i opstarten var vel at få fede jobs og at få folk til at komme og se os.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?
Den indspillede vi for omkring fem år siden, tror jeg, men i september 2014 udgav vi vores anden lp. Igen er der meget forskellige holdninger til det at være i studiet, men personligt synes jeg, det er et helvede. Jeg synes, det er sjovt og hyggeligt, når det er de andre, der indspiller, men når min tur kommer, er det de sidste ord, der falder mig ind. Jeg har lidt samme følelse, som når jeg er til eksamen. Man bliver klædt af, bedømt og ved, at man nok skulle have forberedt sig noget mere. Mine fysiske symptomer er også de samme: kvalme, svedeture og diarré. Til gengæld er det altid fedt, når man er færdig, ikke mindst når man står med det færdige produkt i hænderne.

Hvad er jeres inspirationer?
Salomon står for det meste af arbejdet med musikken. Han har mange forskellige inspirationer, hvilket også kommer til udtryk, synes jeg. Når man selv spiller i et band, synes man sikkert for det meste, at det er lidt mere unikt, end udenforstående gør, men jeg synes, vi trods alt bidrager med noget nyt. De største gengangere, der er, når folk, arrangører og anmeldere sammenligner os med noget, er vel Danzig og Poison Idea. Der er nok noget om det, vi er i hvert fald ikke sure over at blive sammenlignet med dem.

Hvad er jeres drømme?
At kunne blive ved med at spille og turnere. Vi har altid taget tingene lidt, som de kommer, uden at forestille os alle mulige drømmescenarier, og det går sgu meget godt!

Hvordan vil I nå dem?
Vi klør på, ligesom vi altid har gjort.

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?
Vi spillede engang i et squat i Zagreb, hvor vi sov på nogle madrasser, der have nogle mistænkelige, store mørkerøde pletter. Der kan jeg huske, at vi allesammen var enige om, at vi i hvert fald ikke ville ende som en blodpøl på en madras i Kroatien. Ellers tror jeg, at vi alle har forskellige skrækscenarier.

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job etc.)?
Vi får den opbakning, vi skal bruge. Det kunne i hvert fald lade sig gøre at turnere knap to måneder sammenlagt i 2014, på trods af at vi har kærester, børn, fuldtidsjobs og studier ved siden af.