MMF '19: Fredag – ungarsk black metal og dansk dominans

Fredagen toppede med hovednavnet Tormentor, mens de danske bands stod for resten af dagens bedste oplevelser.

Der var ikke så meget bullshit mellem numren­e, da københavnske Phrenelith indtog teltet sidst på eftermiddagen. "Vi hedder Phrenelith. Vi spiller dødsmetal. Og vi kommer fra København," lød det efter første nummer fra guitarist og growler David Torturdød. Nej, kvartetten spildte ikke tiden, men fyrede koncentreret deres benhårde dødsmetal af igennem 45 fremragende minutter. Undertegnede havde debutpladen 'Desolate Endscape' på årslisten for bedste danske udgivelser i  2017, og det var en sand fornøjelse endelig at opleve gruppen live. Både Torturdød og andenguitarist Simon Daniel Larsen skiftedes til at growle, og den vekslende vokal fra de to guitarister og growlere gjorde oplevelsen fuld af dynamisk pondus. Phrenelith leverede uden tvivl en af fredagens bedste koncerter.

En anden københavnsk dødsmetalgruppe, der sværger til flere medlemmer, der growler på scenen, er kvintetten Deus Otiosus, som åbnede fredagens program i teltet, tre timer før Phrenelith. Deus Otiosus  er ikke ligeså stilrene i udtrykket som Phrenelith, men er leveringsdygtige i mere thrashet og groovy dødsmetal. De har igennem årene været blandt Devilutions favoritter, og vi har flere gange anmeldt deres solide shows. Efter sigende gav københavnerne igen en hård opvisning i dødsmetal, men koks i den offentlige transport forhindrede mig i at nå frem til Fredericia til tiden.

Fremadstormende dansk thrash
På den bekostning røg Killing og Nyredolk også i svinget. Pokkers ærgerligt. Jeg havde set frem til gensynet med Killing, som jeg oplevede for to måneder siden som support for Lipid på hjembane i Bygningen i Vejle. Det var lang tid siden, jeg havde oplevet et band være så helvedes energiske på en scene som de fire fyre i Killing, der kommer fra "straight out of Kattegat!"

Der er ikke så meget pis med Killing. Kvartetten er rendyrket thrash metal i bedste stil med Slayer. Bassist og sanger Søren Soelberg formår såmænd også at skrige igennem som en ung Tom Araya. Killing er der måske ikke helt endnu. Men de er godt på vej. Det halter derimod på den hjemmeproducerede debut-ep 'Toxic Asylum'. Materialet er der, men musikken fremstår mudret og efterlader et uheldigt indtryk. Men en bedre plade kommer forhåbentligt, når kvartetten får skrabet penge sammen til en rigtig producer og et rigtigt studio. Lige nu skal Killing først og fremmest opleves live, og det er der rig mulighed for i hele landet i løbet af sommeren. Blandt andet allerede på lørdag den 20. juli på High Voltage i København.

Nyredolk fik ifølge Devilutions Krigsgud en uheldig start under deres debutkoncert på Loppen. Om det reelt gik bedre på Metal Magic var svært at gennemskue ud fra de beretninger, jeg fik fra koncerten. Der var efter sigende så meget røg på scenen, at medlemmerne ikke selv kunne se, hvad de spillede på instrumenterne. Men det gjorde åbenbart blot Nyredolks black metal-punk til en endnu mere bizar oplevelse, end det var i forvejen med en maskeret sanger, der væltede rundt ude blandt publikum. Hvad end Nyredolk går ud på, skal det tydeligvis opleves fra første parket.

Elskværdige svenskere og australsk freakshow
Finske Chevalier gik på scenen, netop som jeg ankom til festivalen. Kvintetten er frontet af en kvinde på vokal og gør sig i old school heavy metal i stil med Judas Priest og Mercyful Fate. Den ene guitarist havde sejt nok også selveste King Diamond tatoveret på overarmen. Men gruppens musik blegnede i forhold til resten af dagens program. De spillede nu udmærket, men finnerne bed ikke rigtigt fra sig. Der var små 50 mennesker samlet foran campingscenen, hvor man fornemmede, at de fleste stod der af ren høflighed. Den forsvandt med regnens ankomst, så kun et dusin mennesker stod tilbage, mens resten forduftede ind i teltet, hvor Phrenelith var i gang med en voldsomt høj lydprøve. Efter den svedige omgang københavnsk dødsmetal var det svenske Armorys tur til at vise evnerne på campingscenen.

Armory spillede straight up speed metal, og især de to guitarister gik rent ind i publikums hjerter. Frontmanden gjorde ikke så meget væsen af sig og fremstod temmelig anonym ved siden af guitaristerne, der lignede brødrene fra Nifelheim. Og den slags giver naturligvis toppoint på Metal Magic! Bandet spillede røven ud af bukserne, men uden at musikken var en større original åbenbaring. Men Armory leverede helt sikkert fredagens mest elskværdige indslag.

Californiske Ascended Dead leverede nok dagens mest brutale indslag. Kvartetten var i 20'erne og lignede Slayer i 1980'erne. Flere kvinder lod sig charme af de unge fyre, der var som generte små pus overfor festivalens frådende damer efter koncerten, hvilket var i skærende kontrast til den selvsikkerhed, gruppen havde på scenen. Ascended Dead trak knap nok vejret, men leverede 45 minutters intensiv, brutal dødsmetal. Særligt trommeslageren spillede sindssygt fedt, og kvartetten var generelt fandens tight at høre på. I længden var oplevelsen dog præget af et for monotont udtryk. Ascended Dead er på Europaturné med australske Impetuous Ritual der, som navnet antyder, bød på en rituel seance. De fire musikere optrådte med kun et lille klæde om livet, så der både var bar mave, fødder og næsten blottede baller. De var naturligt også smurt ind i blod og var godt påført med nittearmbånd.  Musikken var en brutal og støjende lydcollage, der egentlig var ganske cool. Fredagens aftensstemning var dog nået det punkt, hvor gæsterne var lidt mere i humør til fadøl og hygge end en tur i trance til det australske freakshow.

Perfekt dansk afslutning
Før Impetuous Ritual faldt Angel Witch igennem på Campingscenen og efter dem faldt alt på plads til Tormentor, der slugte Metal Magic levende. Fredagens sidste navn var dansk Spektr, der var programsat til at give et særligt horrorsæt.

Helt uhyggeligt blev det nu aldrig, men gruppen stod for en gedigen, god oplevelse. Det var som at opleve en dansk udgave af Mike Pattons Fantomas, da gruppen gæstede Pumpehuset i 2004 med 'Director's Cut', hvor de spillede temaerne fra klassiske horrorfilm.

Dybt koncentrerede og med øjnene rettet mod hinanden gjorde Spektr i et fald et fedt forsøg på at gøre Pattons projekt kunsten efter. Lasse Herbsts slag på trommerne sad præcist og benhårdt ned i trommeskindene, så det kunne mærkes og virkelig høres i mixet. Fantastisk og virkelig befriende at opleve en trommeslager, der ikke slog som en vatarm.

De tre kvarters musik var fra start til slut helt veludført. Temaet til 'Terminator 2' åbnede tungt. Mest creepy blev det med tonerne fra John Carpenters 'The Fog', som keyboardspiller Ida Rud fik smukt frem i lydbilledet, der sad lige i skabet. John Carpenters musik fortsatte med 'Assault on Precinct 13', og fandeme om ikke temaet til 'Gremlins' blev serveret, så langhårede heavydudes dansede lykkeligt rundt i teltet her efter midnat, hvor promillen i forvejen havde fået flere gæsters ben til at svaje steppende rundt i deres brandert. Nattens sidste nummer blev Ramones' 'Pet Sematary', og Spektr forlod scenen til velfortjente klapsalver.