Døden i Nordvest
Populær
Et kort og voldsomt regnskyl druknede verden udenfor og blev startskud til en aften, hvor Ferocity og Dawn Of Demise sejrede stort, godt bakket op af rutinerede Corpus Mortale, og energiske Deus Otiosus.
Det var hårde odds, der mødte aftenens første band, Deus Otiosus, der på bedste vis forsøgte at puste liv i de regnvåde og tavse zombier der til en start udgjorde publikummet foran Lygten Stations lille scene. For det første var det varmt. Som i allerhelvedes varmt! Dernæst syntes lilletrommelyden ikke at ville makke ret i første halvdel af deres korte sæt, og den klang ekkofyldt og skingert efter hvert slag.
Det kom heldigvis på plads, så Jesper Olsens fremragende præstation kunne komme ordentligt til udtryk. Det var intet mindre end en fornøjelse at se hans optimale fusion af højspændt energi, indædt koncentration og teknisk kunnen, sammen med et hørbart overskud af dynamik, liv og entusiasme bag trommerne.
Bandet består derudover af brødrene Henrik og Peter Engkjær på guitar, Jesper Holst på bas og sanger Anders Bo Rasmussen, der alle gjorde deres til at lette den gravkammerlige stemning, dog uden den store succes. Det skal Deus Otiosus dog ikke høre for, for samlet set leverede de en fin åbningskoncert, der både sluttede og toppede med sangen ‘Don’t Fuck With The Dead’ fra det netop udsendte album ‘Rise’; en sang, som var sættets absolut bedste.
Mit nye yndlingsband
Ålborgensiske Ferocity var den mest positive overraskelse på aftenen. De gik forrest og viste vejen med en overvældende mur af tungmetal a la Illdisposed. Lyrikken blev spyttet ondt og brutalt ud over den lave scenekant af frontmand Kasper Wendelboe, der med sit bryske udtryk lignede en straffefange på udgang og gjorde en imponerende vokal figur for et rutineret og sammenspillet band, der fortjener mere opmærksomhed herfra.
Ferocity er ikke et band, der springer rundt på scenen og fægter med arme, ben, instrumenter eller garn, og det fik dem til at se lidt trætte ud, men det var måske snarere et udtryk for, at de koncentrerede sig om dét, det hele handlede om: at levere solid og effektfuld dødsmetal uden så meget pis. Det var imponerende og tungt og en af aftenens ondeste magtdemonstrationer.
Højt bundniveau på rutineret optræden
Corpus Mortale er et af de ældste dødsmetalbands herhjemme og et liveband, man ikke rigtig kan gå galt i byen med. Lydmixet havde under Ferocity rettet sig til det acceptable, men helt på toppen blev det ikke, og selvom Corpus Mortale leverede absolut habilt, gik der ærgerligt nok lige lidt for meget bulder og brag i den på det lille spillested. Sommetider har det sin charme, men her tog det lidt for meget fokus fra guitarsoloerne.
Sidste år kom bandets nyeste medlem, Nicolai Kaltoft (tidl. All the Demons, Fainting Pace), til, og havde man gruet for, at udskiftningen skulle give slinger i valsen, blev frygten gjort til skamme. Han tæmmede trommerne ganske overlegent og satte et tight præg på nyere materiale, såvel som på sikre hits som ‘Sombre and Vile, ‘Seize the Moment of Murder’ og ‘Mass Funeral Pyre’.
Folk var begyndt at vågne op, efterhånden som henholdsvis "Fuglsang med sidevogn", eller Tuborgs "Gyldne Damer" forsvandt ned i svælget, og med dét in mente er det en taknemmelig opgave at spille sidst på aftenen, for den fuldendte koncert åbenbarer sig altid i energien mellem band og publikum. Corpus Mortale havde de favorable vilkår, som Deus Otiosus som åbningsband havde kæmpet så hårdt for uden at få: Den ekstatiske stemning og publikums bogstaveligt talt fulde opmærksomhed. Corpus Mortale behøver ikke at anstrenge sig det store for at spille en fed koncert, og hvis dette bare var endnu en dag på kontoret, må de have et ret sjovt job, selvom det for denne aftens vedkommende så ud til at være noget på rutinen.
Brødrende Jensen på smadretur i vanlig stil
Der er snart ikke mere nyt at skrive om Dawn Of Demises livekoncerter. Her på Devilution er bandet stærkt repræsenteret på talrige årslister i 2012 for deres ‘Rejoice In Vengeance’, der scorede 5 stjerner fra Villumsen i sin tid og satte standarden for et band, der synes at være utrætteligt.
Der har dog været en jævnlig rotation på trommestolen gennem de sidste par år. Kim Jensen, der var med indtil 2011 og nu spiller i Illdisposed, blev samme år erstattet af Simon Blaabjerg, der igen måtte vige pladsen til fordel for Bastian Thusgaard (Blood Label), der kom til i december 2013. Trods sin korte tid i bandet gjorde han en imponerende figur via sine solide udladninger og satte en streg under, at det på mange måder var trommeslagernes aften. De var bemærkelsesværdige alle som én.
Det var blevet den tid på aftenen, hvor de alkoholiske drikke var begyndt at have indflydelse på diverse basisfunktioner, så jeg vil opsummere oplevelsen af Dawn Of Demise således: Det var tungt, groovy og fandens svedigt. Der var kogende varmt på Lygten, men det generede mest først på aftenen. Da Dawn of Demise nådeløst piskede publikum, var varmen både ligegyldig og glemt. Al fokus var skiftevis på scenen og gulvet, for det er umuligt ikke at headbange igennem, når Silkeborgs Finest byder op til dans. Alt i alt var det en glimrende aften godt over middel med en godt sammensat pakke af bands, der bragte døden til Nordvest og repræsenterede varieret dansk dødsmetal, når det er bedst.
Der skal også lyde en stor tak til RIOT Concerts for at fastholde de små hyggelige smadderaftener, der altid synes at være en succes på Lygten Station, hvor stemningen er intim, lyden tilpas høj og øllene til at betale. Det slår sgu aldrig fejl.
Deus Otiosus: 3
Ferocity: 5
Corpus Mortale: 3
Dawn of Demise: 4