I studiet med Deus Otiosus

Til sommer er de danske dødsmetallere Deus Otiosus klar med deres tredje udspil, ’Rise’. Vi har mødt dem under indspilningerne til en snak og pladen og tankerne bag.

”Skal I være med på kor?”

Spørgsmålet er det første, Devilutions udsendte og fotografen hører, da vi en kold dag i Januar træder ind i Earplug Studio. Vi befinder os et sted mellem et industrikvarter og villaveje langt pokker i vold i Kastrup i et større kælderkompleks, der udover studiet også tæller øvelokaler for flere københavnske metalbands.

Vi bliver taget pænt taget imod af Deus Otiosus’ bandboss Henrik Engkjær, hans bror Peter og manden bag pulten og studiets ejer, Thomas Pedersen.

Vi afslår dog muligheden for at forpurre pladen og sætter os til rette i en brun lædersofa, mens trekløveret stiller sig rundt om en mikrofon. ”Stilhed” bliver der sagt, og efter 1-2-3 brøler de tre ”Vultures! Vultures!” ind i mikrofonen. Efter en fem seks takes er koroptagelsen til nummeret ’Vultures’ i hus.

’Rise’ fortsætter den brutale stil

De to brødre slutter sig til os i sofaerne, mens produceren forsvinder ind i det lille mixerrum, arbejder videre og sætter råoptagelser på fra bandets kommende plade ’Rise’.

Man kommer ikke i tvivl. ’Rise’ er lyden af Deus Otiosus, der brager løs. Måske bedre og mere brutalt end de lød på deres forrygende forgænger ’Godless’.

Sidste år sejrede de sig i Tak Rocks konkurrence til en tjans på Copenhell, og siden er det også blevet til koncerter i Tyskland og Sverige. Deus Otiosus er på vej frem og med god grund. I en tid, hvor der findes utallige hårde metalbands, der kæmper om ens opmærksomhed, trækker kvintetten fra København et af de længste strå.

Musikken er stramt spillet, veksler mellem tungt og hurtigt, og scenen skælver, når brødrene og guitaristerne growler løs side om side med hanløven i front, Anders Bo Rasmussen. Det fungerer effektivt.

Det er stort set Henrik Engkjær, der skriver al musikken og lyrikken, fortæller han om processen op til indspilningen:

”Jeg indspiller en primitiv version på min computer og tager den så med ned i øvelokalet til de andre, hvor vi så arbejder sammen på at arrangere og finpudse nummeret. Jeg arbejder typisk på 4-5 sange ad gangen, og det betyder også, at hver sang ligger på tegnebrættet i meget lang tid. Det gør jeg, fordi hver sang har sin egen mening og sin egen karakter. Man kan ikke bare pludselig kaste et riff ind, der peger i en anden retning, fordi det var det riff, man lige havde ved hånden. Hvis sangen skal ændre karakter et sted, skal der være en mening og grund til det.”

”Så sangene er 100 % klar, når vi går i studiet, men der er jo altid plads til lidt harmonier, trommefills, backing vokal eller lignende, man ikke havde tænkt over inden, og Thomas (fra Earplug Studio) er faktisk også god til at komme med nogle fede idéer til vores musik.”

Trommer hos Rasmus Toftlund

Deus Otiosus har indspillet deres to foregående plader hos Earplug, men da Thomas Pedersen har rigeligt at se til med nyfødte tvillinger, har bandet denne gang rykket dele af produktionen over til Rasmus Toftlunds Fast Beat Studio, som man her på siden har kunnet vinde indspilningstid hos.

”Vi brugte fire dage på at indspille trommer i Fast Beat Studio. Rasmus går virkelig op i det og var virkelig interesseret i vores musik og hele produktionen, som han har været langt mere involveret i, end han behøvede. Trommelyden er også endt med at blive superfed og levende, så det kunne vi sagtens finde på igen,” forklarer Henrik Engkjær. 

Jesper Olsens trommerne banker da også brutalt, mens Jesper Holsts bas runger godt igennem på de nye numre, vi bliver præsenteret for, som ’Don’t Fuck With the Dead’ og ’Breeding Maggots’.

I selskab med Watain

Indspilningerne er stort set overstået, og de to brødre lytter eftertænksomt til musikken. De virker tilfredse med resultatet. Pladen er senere hen blevet mastereret i Necromorbus Studio i Sverige, hvor Watains ’The Wild Hunt’ også er blevet fulgt til dørs.

Moderne metallyd er ofte til diskussion, og nogen husker måske, da ”Fjenden” her på siden for nyligt langede hårdt ud efter i deres spalteplads.

’Rise’ ligger omkring to-tre decibel under den typiske komprimering, man benytter i dag, hvilket gør, at lyden er lavere end på en gennemsnitlig metalplade. Men resultatet betyder, at lyden er mere dynamisk og levende, hvis man skruer op, frem for en mere sammenpresset og flad lyd, forklarer Henrik Engkjær.

En afsluttet musiktradition

Men for ham er produktionen ikke det altafgørende, men snarere sangskrivningen, som han ikke har meget til overs for hos den nutidige danske og internationale metalscene, som han dog erkender, at han derfor heller ikke følger særligt meget med i længere.

”Jeg har 10-20 bands, som jeg følger med i, og derudover betragter jeg metallen som levende musiktradition for at være stort set afsluttet. I dag er lytterne generelt ligeglade med, om musikken er god, og går mere op i, om bandet følger subgenrens spilleregler. Af samme grund har jeg ikke helt fingeren på pulsen længere, og jeg skal passe på med at skære alle over en kam,” siger han.

Kunsten at skrive god musik

Alligevel synes Deus Otiosus selv at have fundet formlen, der adskiller dem fra mængden. Det nye materiale på ’Rise’ lgger i forlængelse at de to forrige plader, som genremæssigt nok vil betegnes old school dødsmetal, men samtidig trækker på flere elementer fra metallens mange afkroge.

For Deus Otiosus er det måske, fordi det ikke handler om at tilfredsstille lytterne med en enkelt stilren genre, men i stedet om at have fokus på det helt basale i bare at forsøge sig med at skrive god musik.

”Generelt vil jeg sige, at forskellen ligger i, at vi ikke prøver at spille én genre.  Vi prøver ikke på at spille dødsmetal i stil med den og den. Vi prøver på at lave noget god musik.
Man kan nok ikke sige, at vores band er originalt, men jeg synes, at vi har vores egen lyd; vi har vores egen smag og stil for, hvordan en sang skal skrives. Vi stemmer ikke ned i modsætning til alle andre dødsmetalbands, og det giver selvfølgelig et lidt anderledes lydbillede og balance mellem tingene,” siger Henrik Engkjær og fortsætter:

”Der er ikke nogen bestemt lyd eller stil hos andre bands, der inspirerer os. Det, der inspirerer os, er, at nogle bands har skrevet fantastiske sange inden for hver deres lyd, og det er sangene, der har gjort disse bands udødelige. Man laver ikke et godt band ved at lyde ligesom det band, der skrev nogle gode sange. Man laver et godt band ved at forsøge at skrive lige så gode sange som de store.”

”Stilen er sådan set underordnet. Man kalder vores band old school, og det er fint. Men jeg synes ikke, at vi er old school, fordi vi prøver at ligge tættest muligt op ad et eller flere gamle bands lyd. Jeg synes, at vi er old scool, fordi vi går vores egne veje og prøver at lave god musik – ligesom man gjorde i gamle dage inden for metalmusikken.”

Til maj drager Deus Otiosus på landevejen, hvor de blandt andet kan opleves på den første udgave af Viborg Metal Festival.

Nyheder og koncertdatoer kan følges på bandets Facebook.

’Rise’ udkommer på Deepsend Records til sommer, hvorfra man allerede nu kan høre den brutale skæring ’Iron Rule’.