Top 5 – Manscaping for fun and profit
Hos Devilution sætter vi denne uge fokus på et af de allersmukkeste tilbehør, man kan tilføje et maskulint udtryk: Overskægget.
Der findes toksisk maskulinitet. Det er sådan noget, hvor man banker hinanden, hvis man hører Britney Spears og peger og griner, hvis nogen er kede af det, når mormor dør. Men der findes også positiv maskulinitet. Det er, når en mand ser en anden mands svedige farkrop til en hardcore-koncert og siger “Du er godt nok en smuk mand”, eller når en mand har et smukt overskæg, og andre mænd nikker anerkendende og synes det er flot. Det synes vi på Devilution, så her er en top 5 over vores yndlinge.
5. Peter Steele
Alle elsker altid Pete. Og det med god grund, for han var, om nogen, en flot mand. Stor som et hus og altid velklædt i tætsiddende bluser. Steele var også i stand til at fremelske sig noget af en snegl. Det var tykt, stort og solidt. Ikke en finger at sætte på det. Tilføjelsen af den markante hagestribe placerer ham dog kun på en gavmild femteplads, da det vel strengt taget ikke er er et rendyrket overskæg.
4. Mikael Åkerfeldt
Mikael Åkerfeldt sværger generelt til Musketeren, men når han engang imellem rager hagen, præsenterer han indbegrebet af et svensk overskæg. At Opeth efterhånden lyder som nogen, der helt vildt gerne ville være Pink Floyd er ikke tilfældigt, og vi skulle have set det komme, når vi har frontmanden i fokus. Han er som taget ud af halvfjerdserne, og hvis Kadavar var de tunge marxister i kollektivet, så ville Åkerfeldt være ham, der lovede at betale sin del af husholdningsregningen, når næste job på nystartede Musik Loppen var overstået.
3. Lemmy Kilmister
Hvornår bliver et overskæg egentlig til et overskæg? Og hvor mange top-5’er kan man egentlig klemme heavy metals egen julemand, Motörhead-bassist og forsanger Lemmy Kilmister ind på?
Svarene er forbløffende enkle:
1) Et overskæg bliver til et overskæg, når det er sejt nok.
2) Så mange som overhovedet muligt.
I de senere år blev legendens skæg nok i højere grad bakkenbarter med tilbehør, men som ung mand blev overlæben fint fremhævet. Lemmy er også et strålende eksempel på, at man ikke behøver være pæn for at være smuk.
2. Fred Durst
Kontroversen drøner ind fra siden, og en absolut opkomling i overskægsbranchen suser ind på en velfortjent andenplads. Fred Durst, Limp Bizkits energiske og øretæveindbydende frontperson, har droppet teenagelooket og er i stedet hoppet direkte i floridiansk krydstogtsskibsshuffleboardmesterlooket – og det holder!
Ligesom mange af os hviler tilstrækkeligt i os selv til igen at indrømme, at Limp Bizkit faktisk var temmelig nice, hviler Durst nu også nok i sig selv til at droppe den røde kasket og i stedet omfavne moustachen.
1. Tony Iommi
Ingen over, ingen ved siden af. Og det gælder uanset om det så handler om rifferi eller overskæg. Heavy metals far rocker også den bedste far-stache, og det er ikke mange her i verden, der kan overgå ham. Måske Frank Zappa, men han har så til gengæld kun indspillet ulytteligt skrammel, så igen vinder Iommi.
Boblere:
Der er mange at tage af, alene her i vores lille land.
Simon fra Baest er i den skarpe ende, Rasmus fra Katla er nærmest indbegrebet af overskæg, og Devilutions egen redaktør, den altid farverige Jon Albjerg Ravnholt, bærer det flot. Hvis nu Adrian Hughes kastede sig ud i at spille tung musik, ville han være selvskreven til en plads på listen.
Undertegnede har da, inspireret af nogle af ovenstående, indrømmet, da også anlagt sig et forsøg på samme stil. Om det er vellykket, det er der delte meninger om.