Top 5 – Social distancering for koncertelskeren

harvest

Coronaen slipper sit greb, men de koncerthungrende skarer må se langt efter sommerens festivaler. Derfor har vi samlet en lille liste over de mest seværdige koncertoptagelser, så du kan drømme om circle pits og luftguitar derhjemme.

Forfatter

1. Monsters of Rock – Moskva 1991
Det er ikke nødvendigvis den bedste, men det er så absolut den mest interessante på listen. Blot få
dage efter et mislykket forsøg på at vælte den russiske præsident, samledes i omegnen af en million fans på en nedlagt flyveplads til den første større koncert i østblokken efter Murens fald. Det blev en historisk koncert, der, om nogen, understreger glæden ved at samles om musikken. Pantera, lokale E.S.T, Black Crowes, Metallica og AC/DC lagde soundtracket til, hvad der sagtens kan ses som et opgør mellem fortid og fremtid, tradition og fornyelse, ungdommens frihedstrang og den ældre generations krampagtige forsøg på at bevare kontrollen.



Bøllebank og fællessang
Nydeligt bliver vi gennem de forskellige bands' koncerter ledt igennem en perlerække af rendyrket vildskab, kærlighed og overdreven magtudøvelse, der giver en knude i maven. Mellem koncerterne bliver vi trakteret med klip fra interviews med de forskellige bands og deres møde med den russiske ungdoms barske vilkår, efterlader ikke musikerne upåvirkede. Pantera står for den brystbankende knytnæve i vejret, E.S.T brøler ”bully” til de soldater, der prygler ind i mængden, mens Black Crowes heler både de friske og gamle sår med deres vuggende og groovy toner. Metallica og AC/DC fuldender en dag som ingen anden, og stemningen går fra presset til fantastisk.

2. Dimmu Borgir – Forces of Northern Night
Norske Dimmu Borgir har efterhånden et par år på bagen, men viser ingen tegn på at ville klodse bremserne. I begyndelsen af tierne spillede de en storladen koncert på Wacken med hele det norske radioorkester og et 30 mand stort kor, og optrådte med gamle kendinge og nye yndlinge. For at kompensere for den lange periode uden nyt materiale fra bandet, udsendte de en optagelse af koncerten, som selv hjemme i stuen giver ståpels at observere. Med henved 100 mand ekstra at arbejde med var det en udfordring at få det hele til at gå op, og professionalismen lader sig ikke fornægte.



Mørk magi
Koncerten fra Wacken er et imponerende stykke arbejde. Det enorme symfoniorkester på scenen (hvoraf enkelte har iført sig en diskret corpse paint – og andre knapt så diskret nikker med) fuldender Dimmu Borgirs storladne symfonier, hvor langt størstedelen af dem kommer til deres fulde ret, og enkelte får et helt nyt skær. Menneskemængden foran scenen er massiv, og for den udenforstående beskuer er det næsten magisk at se sin ungdoms helte modtage den velfortjente hyldest, der strømmer dem i møde. Enten er man til symfonisk black metal, eller også er man ikke. Men ynder man at se et topprofessionelt band på toppen af deres karriere give nyt liv til deres sange, mens 120.000 mennesker synger kor, kan 'Forces of Northern Night' varmt anbefales.

3. Heilung – LIFA
Af hjemlige islæt kan vi ikke komme udenom, at Heilung altid er garanter for et medrivende show. Med deres komplekse og samtidigt primitive rytmer, er de et hypnotisk stykke shamanistisk totalteater og efterlader ens sanser komplet bedøvede. Det er aldrig helt det samme at sidde derhjemme i sofaen og se det, men har man allerede oplevet dem live, skal der ikke meget til, før man kan genkalde sig følelsen af at være en del af et ritual, man ikke er sikker på ikke ender med en ofring eller to.



Mere, højere, vildere
Trioen har på kort tid overtaget en niche, vi ikke vidste, vi havde brug for, og magien fra deres liveshows oser ud af skærmen. Deres gennemførte visuelle udtryk og store lyd tager ikke skade af at blive oplevet hjemme i stuen: Det eneste, du ikke får med, er den massepsykose, der forplanter sig blandt tilskuerne. Fra de indledende, rensende ritualer over Marias overjordiske vokal kontra Kais underjordiske ditto til det frådende krigerkor får ingen af os en bar fod til jorden. Har man ikke set dem live før, er 'LIFA' på Castlefest glimrende til langsomt at forberede én på oplevelsen af en direkte livline til dengang, træerne stod lidt tættere.

4. Nirvana – MTV Unplugged
Vi kan godt diskutere om Nirvana hører med på en liste over metal-dvd’er, men det bliver udenfor og med forhåndenværende argumenter, såsom askebægre og havestole. For selvom bandet var en hel subgenres store håb, kan arven fra metallen ikke fornægtes - ej heller det ømme punkt, der er Kurt Cobains selvmord, som blev en realitet blot seks måneder senere. Sidder man med luppen fremme, kan man sikkert, hvis man leder længe nok, finde svaret i de isblå øjne, men bandet er så meget mere end blot frontmandens alt for tidlige død.



Til minde om …
Denne aften i New York er dog et nostalgisk og samtidig opløftende tilbageblik på en aften, der viste fire menneskers musikalske og personlige overskud, godt fulgt på vej af et taknemmeligt publikum. Originalt materiale fortolkes akustisk på lige fod med kærlige hyldester til en lang række forskellige kunstnere, som ikke kan klassificeres som metal, men alligevel har inspireret en hel genre på hver sin måde. Dave Grohls listige trommer, Kris Novoselics lune bas, Pat Smears akustiske guitar og Kurt Cobains lune humør, hensætter beskueren til en tidslomme, der nok lugter af grimme jeans og rullekraver til mænd, men også minder om en tid, hvor autenticiteten vægtede tungere end eksponeringen. 

5. Rammstein – Live aus Berlin (1998)
Rammstein har været leveringsdygtige i fantastiske shows i mange år, og Till Lindemanns intimiderende tilstedeværelse tryllebinder gang på gang. Men at have set dem på hjemmebane i deres ungdoms grønne vår må immervæk have været noget, der har efterladt et indtryk på de fremmødte og givet et varigt minde. Frontmandens enorme svømmerfysik dominerer totalt – ikke blot fysisk, som vi ofte ser det gå ud over stakkels Flake – men også alle de tilstedeværende. Som en kinky sprechstallmeister i sin futuristiske uniform, leder han os ind i en verden, der bestemt ikke er for børn.



Tysk effektivitet
Med deres vilde kostumer, overdrevne brug af pyroteknik og poetiske tilgang til de mørke sider af lyst, både kødelig og åndelig, er der nok at se på, og deres seriøsitet gør, at man tager præmissen til sig, som var det en ideologi, man ikke behøver stille spørgsmålstegn ved. Deres underspillede humør gør til gengæld, at de aldrig bliver FOR seriøse. Man kan godt tage tingene seriøst uden at tage sig selv for alvorligt, og allerede tidligt i deres karriere mestrede de balancen mellem plat og perfekt. 22 år senere er de stadig aktive, vokset med opgaven og har finpudset deres omrejsende lædercirkus. 'Live aus Berlin' står som et lysende eksempel på, at tysk effektivitet ikke blot er en positiv fordom.