Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Fenris

Populær
Updated
Top 5 - Fenris

Vi kan ikke komme uden om, at solens kræfter er ved at overtage denne del af året, men ved Ragnarok skal Fenrisulven nok æde den fordømte sol. Fenrisulvens vilde natur har naturligvis inspireret i metal-kredse også. Vi ser på nogle af eksemplerne i denne top 5.

Fotograf
Jacob Bruun

1. Enslaved - Fenris

- Hvilken bedre måde at præsentere den lille køter på end med Enslaves klassiske sang 'Fenris'? Here we go!



2. Fenriz

- Man kan ikke sige Fenris uden at komme til at tænke på Fenriz. I hvert fald hvis man da bare går lidt op i metal. Gylve "Fenriz" Nagell er naturligvis kendt fra Darkthrone og diverse projekter, som fx Isengard. Han er lidt af en metal-connoisseur, går meget nørdet op i sin passion og dyrker ikke meget metal "anno i dag", hvis det ikke er undergrund, men har til gengæld et imponerende kendskab til metallens udvikling fra den spæde start. Videoen herunder virker måske lige vel kedelig og dårligt produceret, men man er ikke i tvivl, om at Fenriz har en enorm viden om vores elskede metal.



Part 2 af videoen: " target="_blank">HER

3. Amon Amarth

- Af nulevende bands, så er Amon Amarth nok det største af de nordisk mytologi-inspirerede bands. Fenris er skam også med i bandets univers, hør fx 'Tattered Banners and Bloody Flags', hvor det lyder:

"Sons of Muspel gird the field
Behind them Midgard burns
Hrym's horde march from Nifelheim
And then Fenris wolf returns"

Hør sangen " target="_blank">HER ( )

4. Skàlmöld - Fenrisúlfur

- Det er ikke noget chok, at et islandsk band finder mytologien så interessant, at det påvirker bandets tekstunivers. Og når bandet nu har en udmærket sang om ulven, så må Skàlmöld da hyldes for det her i denne top 5.



5. Fenris (band)

- Fenrisulven er stærk, men det er ikke altid, det smitter i numerologisk forstand. I hvert fald har hollandske Fenris, der naturligvis gør sig i viking/black metal, aldrig rigtig fået hul igennem, på samme måde som Gylve Nagell med den lidt ændrede stavemåde har fået det med sit tilnavn "Fenriz". Men giv hollænderne et skud. Hvis du tør!



Artiklens fine illustration er udført af Jacob Bruun for Devilution.