Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Get Them Up Against the Wall!

Populær
Updated

Roger Waters tiltrak desværre adskillige tumper, som fik deres første koncertoplevelse og derfor har svært ved at efterleve livemusikkens Emma Gad. Her er fem punkter, hvor forbedring kræves til næste gang.

Titel
Genindfør guillotinen
Forfatter
Karakter
1

1. Stilhed!
"Nu forstås det endelig, at når der spilles højt til koncerter, handler det ikke om 1000 watts forstærkere som potensforlængere - det er en service til publikum, der skal overdøve de svagest begavede lytteres evindelige snak".

2. Hold kameraet væk!
"Det er idioti at fotografere ting 100 meter væk med et kamera på 2 pixels, og endnu mere tumpet at optage film til Facebook hvert andet minut, således at bagvedstående ser det meste af koncerten gennem en dårligt oplyst skærm. Dø IfuckPhone!"

3. Håndpercussion!
"Folk der klapper ude af takt, folk der klapper konstant, og folk der ikke klapper på 2 og 4, skal holde hænderne i lommen!"

4. Andenstemmer!
"Skrig ikke fuldstændigt uhæmmet i stille passager - I var irriterende i børnehaven, og på den anden side af 30 er I tilmed også ynkelige! Til den slags har man opfundet Justin Bieber".

5. Piften!
"Køb en fløjte, gå til karneval, eller klip fingrene af. Hvis musikerne havde tiltænkt hidsige fistellyde en plads i musikken, havde de på egen hånd medbragt en skæv hippie på tværfløjte ingen har bedt jer om andet end at slippe slanterne og lukke røven".

- Hvis man vil læse om alt det gode ved koncerten, gøres det bedst her: The Wall i Parken