Top 5 - Hørt på Copenhell 2011
PopulærCopenhell 2011 bød på flere kloge ord. Her en Top 5 over nogle af de bedste.
På Devilution.dk er vi ikke triste anmeldere med blok og en pen i hånden konstant. Ofte er blokken udskiftet med en fadøl, så vi også ser festivalen, som hovedparten af publikum gør det. Derfor er følgende citater måske ikke ordret, hvad der blev sagt, men essensen er i hvert fald ikke ændret.
1. Johnny Haven (The Burning)
"Glen Benton sidder ude bagved og surmuler over, at der ikke er nogle sorte M&M's!"
Johnny var ude med riven og i hopla. Bullet For My Valentine havde aids i øjnene, og Raunchy fik også lige en tur. Det kunne have været en Top 5 udelukkende med ting, han fik fyret af under The Burning-showet.
2. Anders Bøtter (Sort Søndag, og konferencier på Copenhell)
"Vi drak 12.000 liter øl i går!"
Lyder som noget af en druktur for Bøtter og venner, men blot et perfekt billede af Copenhell, hvor fest og fællesskab går hånd i hånd. Vi er sammen om det her!
3. Glen Benton (Deicide) til Kong Kent under interview:
"We're not gonna do any industrial sounding albums or rap albums anytime soon."
Glen i sit lune hjørne, og hånen af Morbid Angel er tydelig, men det blev dog Morbid Angel, som vandt dødsmetaldysten på Copenhell.
4. Rob Halford (Judas Priest)
"..."
En slags omvendt citat, for her er essensen ikke hvad der blev sagt, men snarere hvad der ikke blev sagt (egentlig sunget). Rob lader publikum synge hele 'Breaking the Law', han sang ikke et ord. Så er man vist udmærket klar over, at man har at gøre med en udødelig klassiker.
5. Meget begejstret Pitchblack-fan
"Er du Tintin?"
Sagt til anmelder Molin, da denne flashede sin notesbog under ovennævntes fine koncert lørdag aften.
Boblere:
Gøtsche (Psy:Code) lørdag før Anvil: "Min øl er alt for salt med det her müsli i!" I mangel af bedre morgenmad havde han puttet de peanuts, man ofte fik med, når man købte øl, med ned i øllen.
Steve "Lips" Kudlow (Anvil) på Helviti-scenen under lørdagens koncert: "We reclaim this stage for Canada!"
Samme Lips fra Anvil havde flere anekdoter - fx den om Dio (youtube
" target="_blank">her) eller "I'm still an old hippie" (ej, pjat, mener du det?!) om sin kærlighed til Christiania. Og så var der, den gruppe af folk, som sang "Tom Hanks" i omkvædet på Anvils 'Thumb Hang'.
Mikael Åkerfeldts tørre humor og test af om publikum var vågne "Thank you, baby!". Pointen med "baby" blevet forklaret tidligere, da han omtalte en kunstner, som havde for vane at kalde sit publikum for "baby".
Hvad hørte du af guldkorn? Fra dem på scenen, din fulde ven eller et sted i baren.