Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Julefrokostens bedste citater

Populær
Updated
Top 5 - Julefrokostens bedste citater

Når der er julefrokost hos Devilution, skydes der med verbale skarpheder. Her følger en top 5 om mindeværdige udsagn fra julefrokosten 2015.

Devilutions skribentskare var atter i år samlet til julefrokost på højborgen. Med vægt på -frokost blev der startet relativt tidligt, med sild, snaps og hyggelig julestue med Obituary på anlægget. Helt så fredsommeligt fortsatte aftenen dog ikke, men udover et par slåskampe, vredesudbrud over visse skribenters manglende forhold til Celtic Frost og den yngre generations krav på at høre hele Linkin Parks ‘Hybrid Theory’ gik det egentlig ikke så galt. Traditionen tro var der quiz, og mod tradition skulle taberen ikke anmelde nogen koncert samme aften. Istedet for at afslutte aftenen med en koncert ude i byen,opholdt hele Devilutions mandskab sig i samme lokale i omkring 12 timer. Igen, det gik slet ikke så galt. Hermed en top 5 over mindeværdige udsagn – helt uden kontekst eller forventning om, at det er sjovt for andre end os, der var der. Citaterne er naturligvis anonymiserede.

1. “Jeg ringede hjem til King Diamond og fik at vide, han var på loftet og lave okkulte ting. En uge efter gik det op for mig, at det var ham selv, jeg havde talt med i røret, der omtalte sig selv i tredje person."

2. “Johanne Schmidt Nielsen har elendig musiksmag, men hun snaver som en drøm.”

3. “Jim Morrison var en fattigmands-Danzig.”

4. “Jeg røg en joint med Cliff Burton, mens James Hetfield stod og så bange ud. Sådan en kælling!”

5. “Det er altså ikke min skyld, du ikke kan dansk.”