Top 5 – Kristendom? Nej, tak!

Church_Burning

En af kristendommens største højtider er just overstået. Vi har kigget rigeligt på nuttede og buttede kyllinger, pastelfarvede æg og påskeliljer, så lad os i stedet kaste blikket på noget langt mere dystert og decideret antikristent: kirkeafbrændinger.

Forfatter

Vi kender alle historierne, i hvert fald dem fra Norge. Unge mænd brændte i de tidlige '90'ere en række stavkirker ned, blandt andet for at markere deres had mod kristendommen og alt det, den har ført med sig.

Alle de overskrifter, de norske kirkeafbrændinger trak med sig verden over, har naturligvis været til stor inspiration for andre – og motiverne bag de efterfølgende ildspåsættelser har mildest talt været af varierende karakter. Ikke desto mindre har ekstremmetallen og hærværksramte religiøse bygninger været i en uendelig flirt siden. En flirt som både musikere, fans og i særlig grad medierne har været med til at opbygge.

Her er nogle af de eksempler, der fulgte efter verdens vel nok mest kendte kirkeafbrænding: Fantoft stavkirke i '92.

1. Svensk fanatisme
I juli '93, et halvt år efter Varg Vikernes’ udtalelser om koblingen mellem de norske kirker i flammer og black metal-scenen, stod Salabackekyrkan i Uppsala, Sverige i brand – blot en af flere svenske kirker, hvis skæbne blev inspireret af deres norske naboer.

To 15-årige piger stod bag det altødelæggende nedbrænding, som var til ære for Burzum og Satan. Grundet pigernes unge alder kunne de ikke sættes i fængsel, men blev idømt bødestraf, hvorefter den ene stadig begik sig i kriminelle handlinger. Men til trods for at makkerparret havde planer om at sætte flere kirker i brand, fuldførte hun aldrig deres mission.

2. Ingen flammer på den anden side af Nordsøen
Omkring påsken i '94 begyndte kirker og kirkegårde i Kent i England at blive udsat for hærværk af medlemmer fra bandet Necropolis.

Forsøget på at være lige så farlige og skabe lige så massive overskrifter som deres norske idoler, hvilket var formålet med missionen, mislykkedes dog temmelig grumt. Det blev ikke til mere end nogle få artikler i lokale aviser og en historie på Kerrang!, der undersøgte, hvorvidt metalmusikken egentlig havde noget at gøre med disse kriminelle aktiviteter – for Necropolis var et band, absolut ingen kendte, og som ikke engang havde udgivet musik.

Det mest sensationelle ved Kent-episoden var, at en af bagmændene, Paul Timms, havde Cradle of Filths kontroversielle 'Jesus Is A Cunt'-t-shirt på i retten, hvor han desuden udtalte, at han fortrød ikke at have sat ild til en af kirkerne. Wow.

3. Rygterne fra Østeuropa
Det er næppe en hemmelighed, at den østeuropæiske ekstremmetalscene er temmelig ... Ja, ekstrem. Særligt polakkerne har lagt sig i front med nogle af de mest omdiskuterede bands, der ikke just er passive i deres holdninger og ageren herefter.

Siden Graveland udgav demoen 'In The Glare Of Burning Churches' i '93, har der været massive rygter om, at ekstremmetalmusikere har været indblandede i nogle af de mange kirkeafbrændinger, Polen har oplevet de seneste tre årtier. Særligt siden midt-00'erne har rygterne spredt sig med lynets hast, hvor ildspåsættelserne i Czarnowąsy i '05, Łódź i '15 og Braniewo i '16 menes at kunne have en relation til det ekstreme metalmiljø.

Hvorvidt rygterne er sande, eller de blot er baserede på, at disse kirker havde flere fællestræk med de norske, og derfor nødvendigvis også må have noget med metalkulturen at gøre, er dog svært at få svar på – men man kan spørge sig selv om, hvorvidt gerningsmændene i Norge var blevet fundet, hvis ikke Vikernes havde sladret til pressen.

4. Religiøs opvækst fører ikke gode ting med sig
Trommeslageren fra de New Zealandske dødsmetalbands Igni, Oblivion Dawn og Secularity havde ikke et særligt godt forhold til sin far, og dermed heller ikke til religion.

Den nu snart 30-årige Jacob Lowenstein trak forrige år overskrifter i sit hjemland efter at have sat ild til flere kirker i forskellige landsdele. Selvom mange havde lyst til at koble gerningerne til hans musiksmag, viste det sig i retten at være relateret til noget langt mere personligt: Lowensteins meget strikse og religiøse opvækst, som særligt hans senere fraværende far var skyld i. Og netop faderens manglende interesse i sin søn vakte så stor vrede, at det gik ud over to religiøse bygninger.

Til stor skuffelse for fanatikere af den norske 90'er-scene, undskyldte Lowenstein sine handlinger overfor kirken, som har tilgivet ham og lover at hjælpe ham på rette vej.

5. Had i Louisiana
Det var ikke kun New Zealand, der oplevede kirkeafbrændinger i '19. I USA satte en ung mand i start-20'erne ild til i alt tre historiske kirker i løbet af ti dage. Motivet? Jo, at han var ganske glad for sortmetal og særligt den ikoniske norske scene, hvorfor han tænkte at lidt ild ville være en god måde at promovere sig selv som black metal-musiker på.

Holden Matthews, som er søn af en politimand, deler imidlertid også politiske holdninger med Vikernes, hvilket resulterede i at hans valg af kirker ikke var helt tilfældig: Alle tre var nemlig historiske bygninger for statens afroamerikanske samfund, så foruden en dom for brandstiftelse blev han også dømt for at begå hadforbrydelser. Tænk engang, at manden bag Burzum næsten 30 år efter sin storhedstid kan være til inspiration.