Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Cuba kigger mod Norge

Populær
Updated
Cuba kigger mod Norge

Med 'A Hatred Manifesto' vil Narbeleth ud over øen Cuba og videre mod internationale kyster med dyster black metal, der minder noget om de norske pionerer.

Kunstner
Titel
A Hatred Manifesto
Dato
19-05-2014
Trackliste
1. Total Isolation
2. Breathing a Wind of Hatred
3. Fuck Off
4. Rotten to the Core
5. Land of the Heathen
6. Posercorpse
7. Nihilistic Propaganda
8. Nyx (URGEHAL cover)
Karakter
3

Det er ikke hver dag, vi her på Devilution bliver præsenteret for black metal fra Cuba. Ikke desto mindre er det tilfældet med Narbeleth, der kommer fra hovedstaden Havana og spiller black metal. Den slags, som vi kender fra Norge, dengang de satte landets kirker i brand. 

Ligesom Burzum i Norge er Narbeleth fra Cuba et soloprojekt. Manden bag hedder Drakkar og står for det hele. Pladen indeholder syv af Drakkers egne kompositioner, mens der også er et bonusnummer i form af et cover af bandet Urgehal, der ikke overraskende er af norsk ophav.

'A Hatred Manifesto' er i sandhed et hadsk manifest. Med sangtitler som 'Fuck Off' og 'Breathing A Wind Of Hatred' er man ikke i tvivl om, at her brænder den samme ild, som fortærede mange unge sjæle i Norge tilbage i starthalvfemserne. Musikken har samme hjemsøgte ånd, og ordene skriges med samme desperation. Faktisk er det lidt ærgerligt, at der ikke er mere, der får givet Narbeleth et eget anstrøg. For det skal siges, at sangene ikke er dårlige. Netop 'Fuck Off' er en udmærket sang med god stemning, et solidt riff og den raspede vokal, der gør, at man køber præmissen. Der er et godt swing på 'Rotten To The Core', en god melodi på 'Land Of The Heathen' og et fedt groove på 'Posercorpse', hvilket er med til at understrege, at det er 30 minutter med solid og velkomponeret black metal.

Narbeleth har lavet en ganske udmærket skive. Produktionen er overraskende god og formår at fange den rå lyd fra Norge, men stadig gør den behagelig at lytte til. Netop kombinationen af en udmærket sangskrivning og fornuftig produktion er nok en del af årsagen til, at netop Narbeleth er et af de bands fra Cuba, der reelt har chancen for at slå igennem i udlandet. For de skal i år spille på Under The Black Sun 2014 festivalen i Tyskland. Det er første gang, de rammer Europa, og de er altså med på plakaten, når den sorte festival i skovene uden for Berlin finder sted i første weekend af juli.