Top 5 – Metalrepublikken
Hvem har, hånden på hjertet, ikke af og til drømt om en metallisk statsdannelse, hvor forvrængede guitarer – gerne en Flying V – langt hår, headbanging og metal er selve loven? Men hvilke funktioner er egentlig påkrævede i metalrepublikken? Det ser ugens top 5 nærmere på.
Tænk over det. Utopien. En metalrepublik. En statsdannelse bygget af metal, bygget på metallens ånd. Sikke en drøm, hva'? Men hvad ville en metallisk statsdannelse egentlig kræve af naturområder og infrastruktur? Hvordan opfyldes drømmen? Vi har lagt hovederne i blød og fundet disse basiselementer, som er nødvendige for metalrepublikkens dannelse.
1. En forfatning
Metallen er bygget på ungdommeligt oprør i 80'erne og på tyskere med langt nakkehår. Metallen er bygget på traditioner og på obskure bands, som holdes i live af dedikerede nichedyrkere. Så den føderale statsdannelses forfatning skrives naturligvis af tyske Noisehunter, der med fodboldkor, 4/4 og ikke helt kongruent engelsk på åbningsnummeret fra 'Time To Fight' fra 1986 sang linjer som "Parents are losing control / when kids are drinking Alcohol / Kids know all about love / They are patient, exacting and tough / They listen to Judas and watch to Stallone / Say, rock what you want but leave us alone" før omkvædet, der i al sin idealistisk stolthed lyder: "Federal Republic of Metal / Federal Republic of Rock n' Roll/ Federal Republic of Metal / Federal Republic of Rock n' Roll".
2. En hovedstad
Metal er også bygget på hårdt arbejde og dedikation. Og måske også på at være lidt mindre prosaiske og mere fantasy/bordrollespils-poetiske end Noisehunter. Og på at være metal. Og hvem var mere hårdtarbejdende og dedikerede og mere fantasy/bordrollespils-poetiske og metal end US power metal-bandet Manilla Road, der i den midtvestlige udørk Wichita, Kansas skabte sig deres helt egen niche som mangeårigt kultband? Hvilken by skal være hovedstaden i det metalliske tusindårsrige? Metal handler også om død, så det skal selvfølgelig være Manilla Roads 'Necropolis', der er hovedstaden: "Sword and axe are my destiny / I watch the stars turning blood red / There is light yes I've got to believe / For this feels like living inside a dream / I know now that I am / Lost in Necropolis, lost in Necropolis". Ja, tak, der vil vi gerne fortabe os. Ovenikøbet giver Manilla Road vigtige topografiske oplysninger om metalrepublikkens geografi, og hvad der gemmer sig på havbunden: "The world is full of mysteries / That men have never seen before / Magik lives in all dynasties / The light of love shines ever more / In the crypt of Atlantean Kings / I found what I was looking for / Magik Trident of Volusia's Sea".
3. Vidstrakte ødemarker
Metallen tilhører ikke kun den kosmopolitiske Nekropolis, men også naturen, dens mægtige fjelde og endeløse, menneskefjendske ødemarker hærget af frostvinde. I de nordlige egne af metalrepublikken gemmer sig naturligvis frostriget Blashyrk, hvor langhårede barbarer bevæger sig rundt i bar hud og læderkorsetter.
4. Lov og orden
En republik kræver love. Ellers opstår et magtvakuum, og usurpatorer fra falskmetallen kan tage tronen, som det skete i 90'erne. Det er selvfølgelig et problem, fordi metallen er så styret af at bryde reglerne. Tænk blot på Exciters '(I Hate) School Rules', der tager et velfortjent oprør med skolens dumme regler og lærere, der hverken forstår langt hår eller metal, eller Running Wilds 'Raise Your Fist', der handler om det samme og topper det op med en sur far. Eller i den mere alvorlige ende Iron Maidens 'Sanctuary', hvor fortælleren er kommet til at slå en kvinde ihjel og nu søger et fristed fra loven. En oplagt grundlov kunne være Sodoms 'The Saw Is the Law', der forsøger en at finde en gylden mellemvej mellem regelbrud og faste rammer. Men i sidste ende er det jo en metalrepublik, og metal handler også om frihed. Så Helloween får lov sende følgende lovudkast til første-, anden- og tredjebehandling. Det handler om at "live fast" og "fight hard", om at "united metallians are ready to strike" – altså bare lige, hvis nabolande skulle kunne finde på at angribe – og om, at "Heavy Metal can't be beaten by any dynasty / We're all wizards fightin' with our spell". En smuk hymne til metallens utopiske potentiale.
5. Religion
Der er ikke noget, der binder en statsdannelse sammen som en fælles religion. Der er skrevet kristne metalsange. Der er skrevet mange sange om heavy metal som religion. Og sange om nordisk mytologi (ja, og heldigvis også mange flere). Og så er der jo også mellemværendet med Satan. Man må antage, at metalrepublikken kan indeholde mange religioner, der lever i fred og fordragelighed, så længe metalguderne ellers dyrkes intenst. Alligevel mener jeg, at en stærk satandyrkelse må være et fundament i metalrepublikken, fordi det holder borgerne beskæftiget med metalliske aktiviteter meget af tiden. Og metalrepublikken kan trods alt ikke nøjes med en enkelt storby. Der er mange storbyer i metallens rige. Men næppe nogen så sataniske som Sodoma i Venoms klassiske aftapning med '1000 Days in Sodom', hvor "Satan's cloak shrouds the land and his children spill their fold / No golden cross of heaven/ Or ancient key of kings":
I denne top 5 har vi naturligvis kun berørt basisfornødenhederne. For har en sand metalrepublik ikke også brug for en losseplads med giftaffald til thrasherne, som også kan ønske sig lidt social uretfærdighed? En postnuklear ødemark til sci-fi-metallerne, der vel også godt kunne tænke sig et par rumstationer i byplanlægningen? Jungler med glemte templer til dødsmetallen? Masser af kranieformede borge og drager til power metallerne og de traditionelle metallere? Slimsumpe? Barer med kortspil fyldt med spar esser? Klubber til herrer med megen makeup? Piratbesejlede have? Sunkne byer? En byplanlægger i metallens Sim City må få sved på panden bare ved tanken om alle de krav, forskellige vælgergrupper finder på at stille. Hvad skulle læsernes metalrepublik mon indeholde?