Top 5 – Sådan undgår du julens rædsler i ørerne

Vi er mange, der får spasmer blot ved tanken om bjældeklang i utide, fordi den slags kategorisk ikke kan spilles i tide, men hvornår bliver der nogensinde taget hensyn til os?
Devilution har jeres ryg og har derfor her udfærdiget en guide til, hvordan du undgår at blive inficeret med den skrækkelige disciplin: julemusik.

I disse år, hvor brunkagerne konsekvent står klar til at blive fortæret i din lokale Netto førend du overhovedet har nået at lægge dine shorts i hi til næste år, er der mere end nogensinde før brug for omtanke.
Medfølelse.
Kærlighed til sin næste.
Kvaliteter, som ellers udadtil står julens selvidentitet nær, men som nærmest bliver komplet overset i praksis af gud og hver mand, når først december står på dørtærsklen.
Alle radiokanaler uden respekt for sig selv kører de sædvanlige slagere (ingen nævnt, alle forhåbentlig glemt) på rotation, fordi jul sælger, og penge er godt!
Mortensaften er dårligt overstået, før den første julepynt hænges op til selvsamme soundtrack af sukkersød kapitalisme, og man sidder endnu engang forpint tilbage uden muligheden for at opponere og blive hørt, når kollegaen graver de evindelige honninghjertepladdersentimentale slagere frem igen igen igen..., fordi julen er jo hellig, og Gud forsage den, der fornægter MIT rensdyrriddermuzak ad nauseam!
Whamageddon er blevet et verdensomspændende fænomen, fordi os i oppositionskulturen har brug for noget til at binde os sammen, mens de forblændede medløbere, der sikkert kunne kategoriseres som ateister hvis ikke det var for Julemandens selvindlysende eksistens, gør en dyd ud af at ødelægge fællesskabet for de andre.
Rummet til forskellighed i den åhhh så glade og dejlige jul er med andre ord en by i Rusland, og vi ved jo godt alle, hvordan vi bør have det med Rusland i disse tider, ik?

... Så nu, hvor vi i det mindste har fået klarlagt noget, der binder os alle sammen, så lad os, i denne næstekærlige tid, komme med fem gode tips til, hvordan os med et potent had til det evindelige, naive, nederdrægtige, kapitalistiske soundtrack til julens glæder kan hjælpe hinanden til at få det bedste ud af denne tid, ved bedst muligt at undgå at blive inficeret med julens toner:

1. Skrot tiltroen til omverden hele november og december
Normalvis ses det som en dyd at tro på sin næste. Det skader dog aldrig at sætte spørgsmålstegn ved den portrætterede virkelighed – ikke mindst når dit personlige velvære er på spil.
Mange elsker at prikke lidt til folk som os, der fornægter julesoundtrackets kvalmende sødme, og endnu flere er bare komplet ligeglade og tror, at de naive toner da ikke kan gøre nogen fortræd.
I princippet kan du tænke på det lidt som en forlænget første april – ingen er nødvendigvis, som de tager sig ud, og vil du dit eget bedste, så frygt altid det værste og hav bentøjet og/eller earplugsene klar, når nogen tænder højttalerne.

2. Tilkendegiv dit bjældehad til de nærmeste
En vis tiltro bør vi dog kunne opretholde, selv i julens tid, ikke mindst til (de bedste af) kollegerne og familien derhjemme. Her er det vigtigt, at du gør det klart, hvordan den konstante frygt for julemusiks-relaterede infektioner kan gøre dig angst og søvnløs i månedsvis. Har de blot den mindste respekt for dig som menneske, så burde det være enkelt at gøre det forståeligt, at folk som dem har nok af tid til at stå sammen om deres forblændede hvidjulsforherligelse, mens du ikke er i nærheden.
Det er jo ikke, fordi vi ikke ynder julens øvrige glæder, grønlangkålen, den fede andesovs, den årlige sludder med tante Tove og sneborgkampen mellem Anders And og ællingerne. Der må blot være en grænse, og de kvalmende juletoner er der bestemt ingen, der bør se sig nødsaget til at indfinde sig med.
Hvis de på trods af dette vælger at overskride denne grænse, så tilføj de involverede parter til punkt 1.


3. Drop og/eller drik dig HELT i hegnet til julefrokosterne
Det giver jo i for sig selv – intet sted er du vel mere udsat i denne forbindelse end til det hårde, traditionsrige æde-/bælle-/pule-orgie, også kendt som julefrokosten.
Det maner selvsagt til bekymring for udsatte befolkningsgrupper som os.
Den nemme løsning er selvfølgelig at vælge slige, rædselsvækkende begivenheder fra – men lader du dig alligevel bukke under for gruppepresset og/eller det gode selskab (eller kan du bare ikke vente helt til juleaften på medisteren og de brunede kartofler), så betragt alkohollen som din bedste ven. Uden alkohol vil du både huske hvilke ”underholdende” indslag du har nedværdiget dig til at tage del i, hvem du har danset/snavet med på dansegulvet – og ikke mindst hvad dine ører har måttet lægge ører til aftenen igennem.
Kommensnaps er et godt sted at starte.

4. Vær altid beredt, før du går ud og shopper
Ingen steder er du mere udsat end i det offentlige rum.
Man kan selvfølgelig håbe på, at inflationen får butiksbestyrerne til at prioritere bedre end at slacke på el-regningen ved at skrue op for december-rædslerne på Spotify, men igen – jul sælger, og penge < flere penge.
Forvent ikke, at nogen butikscentre vil folk som os det bedste. I deres hoveder vil mere Wham sikkert resultere i dyrere pakker under grantræet, mens det for os resulterer i endnu mere angst og søvnløshed, medmindre vi har pakket ørerne godt ind i et alternativt soundtrack forinden.
Tænk på dig selv først, og forvent ikke, at markedskræfterne tænker på dig.
Julens gode intentioner er blot en illusion, når du har kreditkortet fremme.



5. Hav et alternativ ved hånden, når skaden er sket
Nogen gange er du nu engang forsvarsløs.
Din mor/bror/elsker tænkte sig ikke om. Du var ikke fuld nok (endnu) til julefrokosten. Du havde  ingen høretelefoner. Du var for opslugt i en samtale og/eller der var for langt til udgangen/sikkerhedszonen.
Her må man blot endnu engang vedkende sit nederlag – men vil man også sikre lidt balance i verden, så er det godt at have et musikalsk svar i baghånden.
Hvis du efterhånden synes, at den der anti-gave-slager med Kim Bendix er lidt tyndslidt, så kan Undergang også assistere her i 'Hjerternes Tid' med stærke budskaber som:

”Sneen er farvet af blod / Rød og hvid som Dannebrog / Træet er pyntet med tarmene / hængende som guirlander.
De siger de er hjerternes tid / Og jeg ser, at sneen falder hvid / Alt jeg ønsker er din død / Og jeg glæder mig til jul”

Vil du dog også gerne sikre dig, at decemberfascisterne forstår budskabet uden at skulle læse med fra en Bandcamp-side, så kan jeg anbefale one-hit wonderet Rudolph and the Gang, som aldrig producerede andet end den fremragende 7-inch-single, 'Here Comes Fatty Claus'. Hvis ikke det indledende vers ”Well, I believe in Santa Claus / Yeah, I believe that he's a prick / And though he comes but once a year / It's enough to make me sick” gør dit budskab klart nok for tilhørerne, så bør det afsluttende, stærke statement slå en tyk streg under, hvor meget offer decemberfascisterne reelt er for kapitalismens ånd.
Glædelig jul eller noget.