Top 5 - Schuldiner hyldest

Kent hylder et af de helt store idoler, Chuck Schuldiner, da det tirsdag d. 13. december 2011 er 10-årsdagen for Chuck Schuldiners alt for tidlige bortgang. Her er Kents fem bedste minder med Death.

1. "Spiritual Healing"

Det hele startede med denne skive. Jeg var 13 - 14 år gammel da den udkom og var lige begyndt at snuse til mere og andet end bare Metallica, AC/DC og Iron Maiden. Jeg anede ikke hvem Death var, men coveret og logoet indikerede, at her havde vi at gøre med det der "dødsmetal", der på det tidspunkt stadig bare var en forjættet størrelse, som de store drenge i skolen snakkede om. Oplevelsen da jeg første gang satte den på mit lille anlæg, husker jeg stadig meget, meget tydeligt!

2. 'Huset, Århus, torsdag d. 28. september 1995

Jeg husker det, som var det i går. Vi kørte tre mand stærk fra Brønderslev i en BMW 540i med retning mod Vester Allé i Århus. For vi skulle høre Death og Benediction. Jeg kan stadig huske den tyske opvarmning i form af Paranoia Park, ligesom jeg kan huske hvor min kammerat smed sin rødternede skovmandsskjorte da vi skulle ned i moshpitten under Benediction. Og vigtigst af alt; jeg husker hvordan jeg kom hæs hjem fordi jeg havde skrålet med på næsten samtlige sange, og specielt "The Philosopher", "Living Monstrosity" og "Pull The Plug", der selvfølgelig blev brugt som afsluttende sang. Jeg husker også, at Chuck tog sig tid til at klappe os alle sammen, der stod oppe foran, i hænderne efter showet. Efterfølgende tog tre meget trætte nordjyder igen til Nordjylland. Udmattede måtte vi sågar holde ind og tage en skraber i en halv times tid, da kun den ene af os havde kørekort. Jeg forsøgte at agere vågen og sympatiserende 'shotgun', men ak, forgæves. Vi kom dog hjem, en koncertoplevelse rigere, som undertegnede aldrig nogensinde glemmer!

3. "The Philosopher"

Musikvideoen, der for alvor satte Death på landkortet. Den blev heftigt spillet på MTV og programmet Headbangers Ball, ligesom Beavis & Butthead havde den med i deres show. Som spirende fan af bandet var lige præcis "The Philosopher" med til at sætte det hele eftertrykkeligt på plads. Efter "Individual Thought Patterns" var der ingen vej tilbage. En fantastisk fængende sang på en mindst lige så fantastisk plade.

4. "Symbolic"

Måske den bedste plade. For mig er det den perfekte blanding af den grumme dødsmetalgenre og min forkærlighed for melodisk guitarspil. Denne plade kunne begge dele uden at falde ned mellem to stole, men derimod fint balancerende på begge platforme og løfte pladen op og over begge individuelle genrer. Det her var Chuck Schuldiner da han var allerbedst og formåede at blande det tekniske, det brutale og det melodiøse.

5. "Human"

Vel nok Deaths vigtigste udgivelse. Da den udkom i 1991 var dødsmetal virkelig populært, og netop "Human" var en af de plader, der var med til at føre genren frem. Chuck fik hjælp fra gæstemusikere fra Cynic, og det, at hans håndlangere var så sammentømrede og teknisk dygtige har uden tvivl også haft en vis indflydelse på indspilningerne, der naturligvis foregik i Morrisound med Scott Burns bag knapperne. Alt ved denne plade er legendarisk. Hvis ikke det er genrens vigtigste plade, så er den i hvert fald i top 3, og i det selskab står den ikke nederst på sejrsskamlen!