Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Wacken-eufori

Populær
Updated
Top 5 - Wacken-eufori

Endelig! Endelig er det tid for en ny tur til det nordtyske. Her er hvad Devilutions delegation glæder sig mest til.

1.  Endelig at komme til Wacken
"Jeg ser frem til at spise grillet svinekød og drikke mange kolde øl. Jeg vil se, at Jacob kan slå sit telt op på 6 minutter og ellers følge med i redaktionens konsumering af deres imponerende indkøb af diverse væsker."
- Henriette

2. Rigtigheden

"Selv om ikke alt på Wacken er helt forsvarligt (jeg tænker her på Mambo Kurt og glæden ved samme), så er der trods det, ingen steder i verden samlet så mange, der spiller, tænker og agerer så rigtigt som her. Risikoen for at få forurenet sin oplevelse af hipsteruvæsenet er derfor minimal."
- Emil

3. Musik i lange baner!
"Nogle gange kan jeg ikke få nok af metalmusik og koncerter, men Wacken stiller så mange muligheder, at man er nødt til nogle gange lige at tage en slapper og hygge sig i lejren og sunde sig, mens et potentielt fedt band trykker den af. Kan jeg blive mæt af metal og nyde lidt afslapning langt fra scenerne eller bliver det et mareridt af abstinenser? Det bliver spændende i hvert fald!"
- Casper

4. Wacken - teltet om morgenen
"Sandsynligheden for at vågne til et blæs i teltet er faretruende højt når man deler telt med Morten Vejlstrup. Men hvert år tager jeg gladelig den risiko, for der er så mange ting på Wacken, der til fulde opvejer de ar på sjælen, det potentielt kan give, hvis man vågner til et fuldskægskys i skridthøjde."
- Kent

5. Wacken

"Alt hvad jeg er så skeptisk på ved Roskilde Festival er hvad jeg elsker ved Wacken Open Air. At mødes med gamle venner, stemningen, setuppet - det hele. At mange af ens yndlingsbands spiller er kun bonus."
- Jacob