WOA '11: Skuffende nostalgi
Populær
Wacken havde generelt fed lyd i år, men til de første par større koncerter var der steder med skidt lyd, og der blev vor skribent desværre fanget under Helloweens show.
Eagle Fly Free
March of Time
Where the Sinners Go
Drum Solo
I'm Alive
Keeper of the Seven Keys / The King for a 1000 Years / Halloween
Future World
Dr. Stein
Ekstra:
I Want Out
Der havde allerede været masser af aktivitet onsdag og hele dagen torsdag på W.E.T.-scenen, da Wacken Metal Battle havde været i fuld gang - blandt andet med dansk indslag ved Aphyxion onsdag.
Men Helloween blev flere fra Devilution-redaktionens første koncert på årets Wacken-festival, da et meget langt check-in betød, at Kvelertak desværre ikke kunne nås, trods gode intentioner derom. At dømme efter antallet af publikum og den store interesse for det legendariske power metal band, så var det dog med Helloween, at festivalen for alvor startede i den brede opfattelse.
Betragter man den fabelagtige sætliste, så står det som printet i neon, at Helloween ville behage det brede publikum. Kun åbningsnummeret 'Are You Metal' og 'Where The Sinners Go', som begge er fra den seneste skive og så den del af 'Keeper...'-medleyet som var fra 'Legacy'-pladen er skrevet efter Andi Deris kom til. Og det gjorde han vel at mærke helt tilbage i 1994!
En strube på en hård opgave
Bandet virkede tændt og havde også taget smil og humor med, så der kun kunne grines og rystes på skuldrene, da første nummer to gange måtte afbrydes pga. tekniske problemer. Til sidst valgte man blot at gå videre med 'Eagle Fly Free', som fint illustrerede problemet for Deris ved at skulle synge alle de gamle klassikere, som Michael Kiske med sin bedre sangteknik gjorde bedre.
Der er selvfølgelig gået en del år, og en stemme bliver ofte slidt og mister lidt kapacitet over årene - især i en genre, som gør det i vokale toner, som andre aldrig har kunne ramme så højt. Alder uagtet. Men ærgerligt var det, at Andi Deris' vokal ofte var utrolig skinger eller lavede lidt om på original-melodien, og endda i de mest ærgerlige tilfælde: var falsk.
Og dermed blev oplevelsen af festen mindre, da de mange mennesker gjorde det svært, at komme frem og tilbage fra en ellers udmærket plads lige for og relativt tæt på scenen. For lyden af det ellers velspillende band var så basset og destruktiv, at det ikke kunne redde vokalpræstationen. Anmelderen var med andre ord fanget, og kunne blot vente på, at folkene i lydtårnet fik styr på lyden. Det blev lidt bedre og gjorde fx afslutteren 'I Want Out' til en fantastisk fællessang til virkelig at vise, at nu var festivalen i gang.
Det er ikke utænkeligt at andre vil tænke "jamen, lyden var jo FED?!" Og at dømme efter Blind Guardian-koncerten, hvor anmelderen fandt sig en plads mindre centralt for fronthøjttalerne, så er det nok sandt, for under den koncert var der også et ødelæggende bastryk lige foran scenen, mens der længere væk/til siden var fornem lyd.
Men under de forhold som Helloween-showet blev oplevet under - og vigtigst hørt under - så kunne sætlisten med sin overvældende liste af sange til nostalgien ikke vende skuffelsen til glæde. Havde man bare mast sig gennem mængden og fundet et sted med bedre lyd...