Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Lun og livlig dødsfest

Populær
Updated
Lun og livlig dødsfest
Lun og livlig dødsfest
Lun og livlig dødsfest
Lun og livlig dødsfest
Lun og livlig dødsfest

Vi rapporterer fra Polar Death Fest, hvor Entombed var øverst på plakaten med de lokale navne Monolithic, Manifest og Goat the Head.

Kunstner
Dato
25-02-2011
Fotograf
Jens Jam Rasmussen
Karakter
4

Den midtnorske vinter er lang, hård og ikke opvarmet med særlig mange - store - metalgigs, så i flere måneder har denne Polar Death Fest stået som et tungt lys for enden af tunnellen - med Entombed på toppen og supportet af tre lokale/regionale bands, hvis forskelligartethed viste sig at være en stor gevinst for arrangementet.

Først ude var trondheimske Goat the Head, der fornylig varmede op for Nile på deres Skandinaviens-turné (Ama'r Bio, inklusive). Bandet spiller ikke dødsmetal som sådan, men en heftigtung blanding af dødeligt growleri (jovist), Slayer-riffs, keyboardstykker indimellem, noget industrial-agtigt og rytmegruppens dødsrevne favntag af Neurosis-møder-Kyuss i Florida anno 1991. "Primal caveman death metal," kaldes stilen såmænd.

Som udgangspunkt et ganske spændende og intenst spillende band, men med en alt for mudret lyd og en for svag guitarsound til at holde det ellers lovende niveau oppe, hele vejen frem. I alle fald denne aften.

Spændende og udfordrende

Goat the Heads meget ferme trommeslager Kenneth Kapstad, der er mest kendt som beatet i Motorpsycho, er en omfangsrig herre, som også sad på trommestolen i næste indslag, Monolithic.

Bandet er lidt af en kultsag i Trondheim, hvor Kapstad er den ene halvdel af en duo, der fuldendes af det meget interessante - og desuden, prisbelønnede - guitartalent Stian Westerhus, hvis barytonguitar giver en særlig god fylde. Koncerten var bandets første i halvandet år og de ganske mange tilstedeværende blev langsomt men sikkert indhyllet af duoens tålmodige og søgende lydbillede, som strækker sig fra dommedagsstemning, drone-trækkende rytmer, atmosfæriske klangflader, dunkle brudtstykker, skrigende vokaler, sample-effekter over fængslende guitarfinesser (inklusiv violinbuespil, som ville have gjort Jimmy Page stolt), semi-jazzede sammenspil til de svinetungeste og meget hypnotiske heavy-dele, hvor bandet lyder mere som en granitversioneret power trio end en simpel duo. Tro mig, det gør de!

Lidt rå Tool-tilgang sine steder, men afgjort også et band, der appellerer til fans af Isis og Sunn O))).

Bandet har indspillet et nyt album, men har endnu ingen pladeselskabsdeal, hvilket er en skam. Men hypen i Danmark er hermed sat i gang, folk som nærværende zines Casper Villumsen og gamle skrivere som Thomas Grønkjær og Peter Albrecthsen må fluks få lyttet og formidlet, og Roskilde Festivals bookinggruppe må gøre det indlysende til sommer, for Monolithic skal opleves live og tæt på. Aftenens så afgjort mest spændende og udfordrende band.

Lige på og hårdt

Efter de eksperimenterende par indslag var det perfekt timing, da Manifest oppe fra Steinkjer gik på scenen med direkte death-thrash attitude, der indeholdt både smadder og fræs, hårde power grooves, dødsmelodiske passager og en indpiskende frontmand. Lige på og hårdt fra sindets dybder og Manifest fik virkelig banket stemningen i vejret i retning af fed tonserhegn og dejlige fredags fadøl (de kostede iøvrigt 67 norske kroner stykket, så jeg nøjedes med en enkelt pr. band).

Ingen nyskabende tilgang til tærskeriet, men fejende effektivt og engageret, og en brutalt groovende metal-kvartet med garnsvingende strengespillere og en skallet, tatoveret og karismatisk frontmand giver jo altid gode smadder metal-associationer. Vel timet og herligt nok.

I fin form

Hen ad halv-tolv tiden var Entombed på scenen og så blev det hele lige løftet i lyd og fest stemning. Har hørt dem mange gange siden deres første gig i Pumperen (på "Left Hand Path" touren, så velsagtens 1990- eller 1991), men mere end tyve års hyppige koncertoplevsler har ikke gjort mig træt af disse evigt solide svenskere, der skabte death n' roll subgenren i 90'erne. Dette var faktisk den fedeste optræden, jeg har oplevet med dem længe - og endda bedre end den ellers gode supporttjans for Volbeat her i byen i oktober.

Med en perfekt lyd rev svenskerne deres garagetunge growler-metal afsted med en glødende gnist. Frontmand LG Petrov hostede løs i mikrofonen, satte godt gang i de 350 publikummere, fik sig en tår øl eller to indimellem numrene - og under dem - og lignede (og lød!) som altid som en heavystodder, der lige var stået ud af sengen. Rustent, råt, growlerrocket og med et smil på læben. Og med et Entombed på noget nær dets bedste fik den polariske dødsfest således en særdeles lun og livlig afslutning.

En totalt set rigtig god metalaften, hvor styrken ikke alene var de velkørende headliners, men også diversiteten og kvaliteten i de lokale opvramingsorkestere - og som skrevet: Se op for Monolithic, hvis du er til søgende og udfordrende fusionsmetal.