Variation overtrumfer detaljer
The Fallen Divine vil meget og gør det godt, men glemmer samtidigt enkeltdelens vigtighed.
I selvdefinitionen kaster The Fallen Divine, denne norske kvintet, om sig med den meget brede genrebeskrivelse progressiv metal, og det er både dækkende og også ganske utilstrækkeligt. Det ene øjebliks dødsmetal forvandles ganske let til thrash, lidt black metal, en anelse punkede riffs, en plekterspids doom, og omtrent det meste af, hvad man kan fare ud i indenfor den altomfavnede metal.
Varen findes indpakket i grumset produktion, dog med skarpe stortrommer, men også knitrende grimme guitarer – altså på den måde, hvor de lyder dejligt dårligt godt, hvis det nu skal formuleres i samme kringlede stil som musikken. Dertil hører et keyboard beliggende behageligt langt nede i lydbilledet, hvor det kun sjældent tager styringen, men nøjes med at bidrage som stemningsskabende baggrund – altså intet unødigt tangentfræsende tangentfråds, sådan som den progressive metal ellers har for vane!
Sangskrivningen er selvfølgelig et væsentligt element at have styr på - selvom man har ambitioner om at være varierende i et væk. Og det kan The Fallen Divines fem Oslo-herrer godt egentligt også godt. Det virker sjældent fortænkt eller underligt for underlighedens skyld, når der udskiftes stemninger, hastighed eller følelser.
Manglen på gennemgående kvalitet
Det er til gengæld en hæmsko, at mange stykker i sig selv bare ikke er interessante nok - og så kan det sagtens være en god ide at komme hen til et andet udtryk langt fra udgangspunktet, men hvis hverken del 1 eller 2 holder, er man et eller andet sted lige vidt. Dermed absolut ikke sagt, at det er en dårlig skive. Den rummer bare for mange, godt nok velplacerede, men ikke velfungerende riffs, grooves og vokal-ideer.
Det var det sure. Langt mere positivt og vigtigt er det selvfølgelig, at The Fallen Divine også kan ramme helt rigtigt, og og komme i mål med noget af det, de foretager sig - både når det fængende er efterstræbt, og når planen er, at der skal knaldhårde håndmadder uddeles i flæng. Altså skal bundniveauet bare hæves - potentialet er der tydeligvis!