Australsk stening
Populær
Bortset fra en rigtigt fed sanger gør Australiens Tracer ikke det store væsen af sig.
Det første, som vækker nysgerrighed i øregangene ved lytning til australske Tracers første udgivelse, er det underproducerede. Skiven er sådan lidt skramlet, lidt buldrende, men stadig tilpas klar til at det giver mening, og det er i dette tilfælde også et stort plus.
Den simple hard rock, der har lidt halvfjerdsernetendenser, men som er koncentreret omkring noget betydeligt mere moderne og samtidigt mere stenet, har virkeligt godt af en lo-fi indpakning. Men redde et lidt kedelig indtryk kan det nu ikke.
For jævnt
Tracer har gode ideer i retning af at få blandet det melodiske med det rockede uden at førstnævnte får overtaget, men desværre vælter de sig heller ikke i riffs, der kan få trioen i store svingninger. De når op på et middel indtryk og lever på en fed energi, men kommer heller ikke længere og mangler klimaks, som kan få en hel plade til at være interessant fra start til slut.
Til gengæld har Tracer en fordel i forsanger Michael Brown, der har en ret speciel og karakteristisk stemme, der minder lidt om de gamle 80'er-rockere Thunders Danny Bowes, og det er en stor skam, at australierne med sådan en kapacitet i centrum ikke får noget større ud af deres musik.