Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Slatten hedensk

Populær
Updated
Slatten hedensk
Slatten hedensk
Slatten hedensk
Slatten hedensk
Slatten hedensk
Slatten hedensk
Slatten hedensk
Slatten hedensk

Year of the Goat levede ikke op til deres debutplades gode sange, da de torsdag aften spillede på et Beta, der kun blev tommere og tommere, som koncerten skred frem.  

Spillested
Dato
07-11-2013
Genre
Trackliste
1. Vermillion Clouds
2. For the King
3. Spirits of Fire
4. Voice of a Dragon
5. This Will Be Mine
6. Circle of Serpents
7. Angels Necropolis
8. Of Darkness / Thin Lines of Broken Hopes
----------------------------
9. I'il Die For You
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
1

Mens der om onsdagen havde været ungdomsfest og herlig løssluppen punkattitude med METZ på Amager, da skulle samme bydel torsdag aften atter byde inden for til musikalsk festivitas – denne aften dog med den i metalregi velrenommerede Lucifer i angrebshidsig fokus. Først og fremmest var der norske Satyricon, der med gigantiske armbevægelser og sin ganske bredtfavnende black metal hensigtsmæssigt var kommet for at rive hovedet af publikum i Amager Bio, hvilket de mildest talt gjorde overbevisende og tilmed både professionelt samt med et overraskende varmt overskud.

Satyricon gik på scenen allerede klokken 21, og dette lettere tidlige tidspunkt for en lørdagskoncert var for at imødekomme Amager Bio-publikummet og give dem muligheden for bagefter at se svenske Year of the Goat, der var på plakaten på det tilstødende spillested Beta, og som i aftenens anledning derfor var sat til at begynde deres koncert kl. 23. Beta havde tilmed gjort det gratis for Satyricon-publikummet at se Year of the Goat. Så længe man kunne fremvise et stempel fra koncerten i Amager Bio, blev man med et smil lukket ind til svensk, hedensk 60’er-rock.

Uengageret

Beta gjorde sit for forsøgsvis at hive Satyricon-publikummet ind og få dem til at feste videre med Lucifer og med engageret hjælp fra henholdsvis billige guldøl samt Sort Søndags Anders Bøtter, der som DJ lokkede med toner fra både Kyuss og Uncle Acid, formåede de rent faktisk at omvende et angiveligt lavt forsalg til det, der næsten mindede om en halvfuld sal. Så længe det altså varede. For da de seks malplacerede musikere i Year of the Goat gik på scenen til en af deres tidlige ep-skæringer, ’Vermillion Clouds’, da gik det hurtigt op for publikum, at der i hvert fald ikke var mange af os, der kom fra Sayricon-koncerten, som rigtig fik det store ud af det, der mest af alt mindede om et husorkester på en lokal svensker-beværtning. Sangene på bandets vedkommende debutplade fra sidste år holder mere end fint, og man glæder sig egentlig til at høre, hvad de dukker op med, næste gang de går i studiet, men i liveregi var de omtrent lige så statiske og ikketilstedeværende, som et aldrende band, der er ved at være løbet tør for energi.