Amerikanske Whitechapel tager med deres 6. studiealbum endnu et skridt væk fra deathcoren.
'Jomsviking' er et skridt mod et mere nuanceret Amon Amarth.
Selvom standopkomiker Jim Breuer har håndværket i orden og elsker rock, beviser han selv, at der skal mere end hjerte til for at lave et godt band.
Criminal fra Chile har åbnet for de helt store navne, men selvom de med 'Fear Itself' udsender deres ottende plade, er de aldrig slået helt igennem. Det er synd, men man forstår måske hvorfor.
Danmarks to riff-ministre, Michael og Morten Stützer, fortsætter i oplagt stil på Artillerys ottende album med at vise, at de efter 30 år stadig er blandt metallens allerbedste guitarister.
Bandet med debutalbummet 'Possessed by Fire' overlevede dengang kun i få år, men vendte tilbage i 2008. De udgiver nu deres andet album siden gendannelsen.
Amerikanske Brimstone Coven leverer ufarlig heavy-nostalgi på deres nye album, 'Black Magic'.
RAM rammer forbi i forsøget på at skrive heavy metal. De ender med en lidt forloren udgave af originalerne.
Rivers of Nihil er bedre end på forgængeren, og udtrykket er modnet og forfinet nok, til at 'Monarchy' kan holde lytteren interesseret i den tekniske dødsmetal fra start til slut.
Cattle Decapitation gør det igen. Deres 'The Anthropocene Extinction' sidder lige i skabet med sin brutale musik og sit mindst lige så brutale og ærlige budskab.
Leif Jensen & co. fremviser på dette tiende Dew-Scented-album kvintettens kompetencer, men også hvor svært det kan være at komponere mindeværdige skæringer, selvom kompetencerne er til stede.
'Die Evil' er tredje udspil fra de frådende, rabies-ramte græske satanister i Satan's Wrath. Tallet tre er det første af de hellige sataniske numre, og således manifesterer 'Die Evil' sig som et stærkt, speed-induceret ritual ud i det okkulte.
Efter 5 år er Armored Saint tilbage med albummet 'Win Hands Down'. Men vil de med denne udgivelse vinde noget?
De stærke numre overskygges af for mange anonyme på Entrails' fjerde album.
Six Feet Under har tabt den kreative pust på seneste udgivelse 'Crypt of the Devil'.
Der er masser af stærke melodier på Sorcerers debutalbum, som låner en del i lyd og stil fra andre svenske doom-mestre, men gør det på en så vedkommende og interessant måde, at det er svært ikke at lade sig rive med af den episke stemning.
Lyden af vind i håret, saltstænk i ansigtet, longsleeves med keltiske mønstre og en komplet samling 'Thorgal'-tegneserier: Primordials mørke paganermetal er så heltet og episk som nogensinde, og de er tilbage på rette spor med en af karrierens bedste plader.
Job for a Cowboy har for alvor lagt deres core-momenter på hylden og disker i stedet op med dødsmetal-lækkerier over hele linjen, hvor især lir fra bas og trommer må fremhæves på den glimrende 'Sun Eater'.
Efter en ordentlig mavepuster vender bandet tilbage til tidligere udgivelsers format.
Engelske Anaal Nathrakh blander alskens godter i en stor pærevælling til ekstrem metal, der finurligt nok fænger og er svært vanedannende, selvom de programmerede trommer måske er et minus.