Good Mean Family Entertainment You Can Disgust
Populær
Jamen, det er jo hele tre ting på én gang: Benni Bødkers 'Den dobbelte grav' er gys med tilhørende tegninger og vinyludgivelse i en uhellig treenighed.
Lidt god musik på anlægget og en spændende bog mellem hænderne. Musik og litteratur hænger sammen for mange, men normalt så hænger de to ting kun sammen på den måde som lytteren/læseren vælger at sætte det sammen. Når det rigtigt fungerer, så giver bog eller musik ved senere mødere flashback til hinanden. Sådan har jeg det for eksempel med Lovecraft-historier og My Dying Brides ’The Angel and the Dark River’, der bare passer perfekt sammen stemningsmæssigt, og når jeg hører sange fra albummet, er jeg straks tilbage på barndomsværelset opslugt af Lovecraft-historier.
Der er ikke det store marked for litteratur, hvor forfatteren ligefrem har tænkt musikken ind i læseoplevelsen og udgiver en samlet pakke (der findes dog noget, for eksempel tegneserien ’The Amory Wars’ sammen med Coheed and Cambria). Benni Bødker har samlet ord og musik på en facon, så det bør være uhyre interessant for store dele af Devilutions læsere.
Dels gør Benni Bødker sig i gys og uhygge, men han har også fået sit værk ’Den dobbelte grav’ illustreret med detaljerede, væmmelige tegninger udført af David Mikkelsen. På vores sider måske bedst kendt under aliasset Torturdöd, forsanger og guitarist i (blandt andet) Undergang. Udover artwork for hans egne ting ses hans streg også på plakaterne for Kill Town Death Fest. Og så er der det med musikken. De to herrer har nemlig samarbejdet, så Undergang har indspillet nummeret ’Den dobbelte grav’, som Bødker har leveret teksten til. Og køber man bogen gennem forlaget Corto, så følger musikken med som lækker 7” vinyl, hvor B-siden indeholder et Bolt Thrower-cover, smadret med kærlig hånd af Undergang.
Testet på børn
Bødker gør sig specielt i letlæste bøger til børn og unge. Jeg prøvede derfor ’Den Dobbelte Grav’ af på min syvårige dreng. Bogen består af en række korte historier, og jeg har læst to af dem højt for ham. Han var måske lige ung nok, for han fangede ikke helt, når der var et twist i historien, og jeg måtte forklare lidt indimellem, men vi fik i hvert fald tjekket det letlæste, for det var let at læse højt. Og illustrationerne: ”Seje, men også lidt klamme”, var den syvåriges dom.
I forhold til at holde unge læsere til fadet, så er det ganske smart med de korte historier, for det er overskueligt lige at læse en enkelt historie. Længden på historierne betyder endvidere, at der ikke er så god tid til at bygge en mystik eller uhygge op, så man får serveret ulækre sætninger som ”rådnende, afpillede lemmer” og ”maddikerne, der kravler ud af mine tomme øjenhuler” sort på hvidt, og nogle gange er det ”bare ord”, fordi man måske ikke har nået at føle uhyggen komme krybende. Godt for den utålmodige, men måske mindre godt for virkelig at skabe kuldegysninger hos læseren.
Men bryder man anbefalingen ”Læs kun én historie ad gangen. For din egen skyld” og tager flere i streg, så holder den dunkle stemning ved, og historierne vokser og bliver stadigt mere effektive. Historierne foregår ofte enten for flere hundrede år siden eller i nutiden, men hvor det stadig er fortiden, der skræmmer i form af vandrehistorien, der vækkes til live. Fortiden var bare skræmmende, mørk og dunkel, rå og ubarmhjertig.
Når først stemningen har ramt, er handlingen fængende med det samme, og så er der bedre effekt i de kvalmende ord, og man kan sagtens forestille sig, at unge mennesker med en kærlighed til gys og en glæde ved at læse selv vil have stor glæde af den fine, rigt illustrerede bog.
Vandrehistorieopbygningen, der er klassisk for gysergenren, gør, at man snildt kan forestille sig historierne læst op blandt en gruppe venner, klassekammerater eller lignende på overnatning. Siddende omsluttet af mørket, mens læselampen er en lommelygte, der vilkårligt lige blinker lidt en gang imellem – en løs forbindelse, sløve batterier eller en ånd, der lige skal markere sig?
Vinyl fuld af råddenskab
Musikken er også testet på børn. Igen min syvårige søn og så min halvandetårige datter, der danser til alt med rytme og altså er en lidt for begejstret anmelder at inddrage her. Min søn derimod, som selvfølgelig allerede har hørt lidt larmende musik i hjemmet, blev dog bedt om at spidse ører mere end normalt. Han var begejstret for den runde sorte skive, der kom lyd ud af (jeg har haft pladespiller i mange år, men det har han ikke bidt så meget mærke i), så det er altså også noget, som denne pakke kan bruges til rundt om i stuerne. Vinylglæde.
Skiven snurrer. ”Wow, det er vildt” siger han med et smil. ”Han synger på dansk” svarer jeg retur. ”Det kan jeg ikke høre. Hans stemme er meget mørk”. Og ja, selvom 7"erens fine gatefold byder på teksten til sangen, så kræver det fuld koncentration med teksten i hånden at høre, hvad der synges. Det er svært, også for barnets far, der ellers har hørt dødsmetal i mere end 25 år.
Det er en glimrende lille skive, hvis musik må være indspillet under samme session som Undergang-albummet ’Misantropologi’, da det ligeledes er sket i Earhammer Studio i USA i 2016. A-siden indeholder ’Den dobbelte grav’, hvor Benni Bøder har stået for teksten. Det er grumt og tungt og har det her finurlige groove, som er en særlig Undergang-ting. B-siden indeholder et cover af Bolt Thrower. Sangvalget er umiddelbart overraskende. Jeg ville have gættet på, at Undergang ville vælge et nummer fra en af de første par skiver, men der er derimod valgt ’Powder Burns’ fra ’Mercenary’, som englænderne udgav i 1998. Og hvor er det bare en rå og fed version. Og fedt at høre Undergang give sig i kast med et mere melodisk tema, omend det er lånt. De to numre er at finde på Bandcamp, så er man ikke lige til en bog med tilhørende vinyl til sig selv eller et ungt menneske i familien, så kan man lytte dér.
Et frugtbart samarbejde
Bødker og Mikkelsen/Undergang er et skønt samarbejde. Dødsmetal går så fint i spænd med historier om blege, opsvulmende lig i en begyndende forrådnelse. Og maddiker, fluer, liggnaskere og ådselsædere. Der er noget for hele den gyselskende familie her. At historierne er letlæste gør dem velegnede til det unge publikum, men handlingerne er for alle, der kan tåle et gys. Og en grum melodi.
’Den dobbelte grav’ har været udgivet i en limited edition på 50 eksemplarer. Og har faktisk også været nævnt på disse sider før i en årsliste for 2018 under titlen ”Årets fysiske udgivelse”. Det fremgår, at det er lidt en snyder under henvisning til, at den officielle udgivelse altså først er sommeren 2019 (der så blev til efteråret 2019), men ordene var nu præcise nok, og kan fint skrives igen i en afrunding på denne anmeldelse, selvom roman ikke er den korrekte betegnelse for bogens samling af korte historier:
”[…] Benni Bødker lavede et limited run af sin kommende roman med illustrationer af David Mikkelsen fra Undergang, der også har lavet lydsporet: En 7” i gatefoldcover med plakat med illustration fra bogen. Det er en ret så gennemført pakke.”