Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Some Kind of DVD-Monster

Populær
Updated
Some Kind of DVD-Monster

Den nærgående Metallica-dokumentarfilm, "Some Kind Of Monster" udgives nu som dobbelt-DVD, spækket til randen med ekstramateriale. Mathias Nielsen har klikket og kigget.

Kunstner
Titel
Some Kind Of Monster
Distributør
Genre
Karakter
5

Er du i tvivl om, hvor tæt Metallica var på at gå i opløsning, da James Hetfield tjekkede ind på en afvænningsklinik midt under indspilningerne til Metallicas nye album i 2001? Så har du ikke set denne nærgående dokumentar, der viser alle sider af medlemmerne i Metallica og deres omgangskreds. Privat og professionelt, på godt og ondt…

Der var snigpremiere på filmen herhjemme i forbindelse med Natfilmsfestivalen i april 2004, et par måneder før Metallica gæstede Parken. Her vandt den publikums pris som den bedste film på Natfilmsfestivalen, hvilket efterfølgende gav grønt lys til en landsdækkende biografpremiere i august. Det filmiske Filmen er et kig ind dybt ind i de personlige kriser, som hver mand i bandet døjede med, efter at Jason Newsted havde forladt Metallica omkring nytår 2000/2001. En såkaldt "performance enhancement coach", Phil Towle, bliver hyret for at få bandet på ret kurs igen. Allerede her begynder hardcore-metalhovederne nok at krumme tæer. Men filmen bliver først rigtig interessant og eksploderer, da James Hetfield – smækkende med døren - forlader studiet efter et pinligt skænderi med Lars Ulrich. Hetfield vender ikke tilbage før godt et år senere.

I mellemtiden følger vi Lars Ulrich og Kirk Hammett under deres samtaler med Phil Towle og bandets producer Bob Rock, og vi er med til koncert med Jason’s nye band, Echobrain, hvor Jason forsvinder efter koncerten uden at hilse på Lars og Bob backstage. Lars får snakket igennem med Dave Mustaine, som stadig er knust over, at han blev smidt ud af Metallica for snart 22 år siden! Han brokkede sig siden hen over filmen, og kaldte den ”Some Kind of Bullshit”, da han mente, at den fremstiller ham forkert. James vender tilbage – i ædru tilstand, men kontrol-narkoman er han stadig, og hans krav er, at bandet kun arbejder på materialet i studiet fra kl. 12 til 16, så han kan passe sit genoptræningsprogram og ikke mindst sin familie. Dette leder igen til nogle voldsomme skænderier inden bandet kommer overens, får indspillet albummet færdigt og går på jagt efter en ny bassist. Der bliver vist klip fra bandets jammen med Pepper Keenan (Corrosion Of Conformity), Twiggy Ramirez (A Perfect Circle, ex-Marilyn Manson), Scott Reeder (ex-Kyuss) og så selvfølgelig en vis hr. Robert Trujillo, der efterfølgende bliver tilbudt en million dollars for at joine bandet. Til sidst bliver der rundet af med bandets første optræden i tre år, og med en – for første gang – ædru James Hetfield på scenen på Rock Am Ring i Tyskland.

Filmen er en enestående og ærlig dokumentar, som giver seeren et perfekt billede af et band på randen af opløsning. De børnehaveagtige diskussioner, den musikalske krise og ikke mindst bandets tilbagevenden som de største på metalscenen flere år efter krisens begyndelse. En must for fans, men også en seværdig film for udenforstående, eller for fans af musik i al almindelighed, for filmens bagmænd, Joe Berlinger og Bruce Sinofsky, tegner ikke mindst et portræt af et band, men helt almindelige mennesker i krise.

Det tekniske

Filmen bliver som nævnt udgivet som dobbelt-DVD spækket med ekstramateriale. Filmen findes på disc 1 og ekstramaterialet på disc 2. Efter at have oplevet filmen i biografen med surroundlyd, med hvinende publikum i baghøjtalerne og buldrende stortrommer i mellemgulvet, var det også spændende at høre, om den slags kan importeres til dagligstuen. Det kan den!

Filmen bliver præsenteret i standard 4:3-format, som den af gode grunde er optaget i (1600 timers film er nemlig dyr). Lyden kommer enten i stereo eller i et 5.1 surround-mix, hvor der i dén grad er tryk på; især når bandet slår sig løs live eller under dets jammen i studiet. For at dét ikke skal være nok, så giver hele bandet samt filmmændene deres kommentarer på to forskellige spor. Det første er indtalt af hele bandet i Chicago sidste år under deres "Madly In Anger With The World" tour, og er - for at være ærlig - temmelig uinteressant. Rob siger – som sædvanlig – ikke et kvæk, og resten af bandet hyggesnakker, og kommer med fjollede one-liners. Det munder mest ud i sniksnak om hvad for noget tøj den og den havde på der og der, hvor dumme den og dens frisure ser ud der og der, samt hvilke plakater der hænger i baggrunden og så videre. Det er ikke overdrevent interessant at lægge ører til i to og ti minutter. Der er dog nogle eksempler, hvor bandet udpeger, at klipningen af filmen har hjulpet med til at fordreje eller forstærke forskellige scener. Det lyder som om, man skulle have ladet bandet indtale kommentarsporet under den første gang, de så filmen…

Anderledes interessant er kommentarsporet fra Joe Berlinger og Bruce Sinofsky, som står bag hele projektet. De giver en masse informative facts, som man med garanti ikke var bekendt med i starten, og fortæller ligeledes om, hvor i filmen de havde været tæt på at skære scener eller hvor de havde skåret scener og fortrudt det lidt. Men de giver et indblik i, hvordan det var at stå i lokale med Ulrich og Hetfield midt i et storskænderi.

På disc 2 bliver det rigtigt interessant. Her er der først 28 ”additional scenes”, fem af dem med Berlinger og Sinofsky’s kommentarer. Som baggrundsmusik til nogle af scenerne bliver der brugt noget af den musik, der ikke endte på "St. Anger", hvilket i sig selv er guf for fans. Der er - som nævnt – 28 scener, men blandt de mest interessante og mest slående er nok en ti minutter lang scene, hvor Lars og Kirk bestemmer sig for at samarbejde med, og give noget af deres musik til rapperen Swizz Beatz’ projekt med Ja Rule (dette sker mens James er på afvænning!). Herudover er der klip fra en hemmelig koncert som bandet spillede på en natklub i San Francisco med en storsmilende Bob Rock på bas. Vi følger også Kirk Hammett i køreskole, efter han har kørt ulovligt. Han ender med at skrive en lille sang til sit hold i køreskolen. Disse ”additional scenes” varer i alt til sammen 75 minutter!

En times ekstra scener

Sektionen ”Festivals and Premieres” giver et moderat interessant indblik i filmens premierer på filmfestivaler rundt omkring og man hører bandet og Berlinger/Sinofsky svare på spørgsmål fra tilskuerne, mens sektionen ”This Monster Lives” fortsætter, hvor ”additional scenes” slap. Vi får yderligere knap én times (!) ekstra scener, hvor af det mest interessante nok er ”the alternate cut” af scenen med Lars Ulrich og Dave Mustaine, som viser det hele fra en lidt mere pro-Dave-vinkel; her er det Lars der er i ”tudehjørnet”. Der er endnu et live-klip, hvor bandet optræder før NFL-hjemmeholdet Oakland Raiders’ kamp mod Tennessee Titans, igen med Bob Rock på bas, og vi hører hvorfor bandet valgte ”53rd & 3rd” til Ramones tribute-albummet frem for ”Commando”. Og så er der ”Bonderøven” Pepper Keenan (COC), som snakker om bassister med bandet.

Sidst men ikke mindst jogger Lars rundt i kongens København op til koncerten i Parken og viser Rob Trujillo sit barndomshjem og sin skole i Gentofte. Foran tennisbanerne kommer Lars med det danske islæt (som jo er rart at have med på en DVD udgivet over hele verden!): ”Du har ikke noget imod, vi lige snakker her i to sekunder foran kameraet, vel?” til en mand bag kameraet, der undrer sig over alt postyret med rockstjerner og filmhold. Ja, man kunne blive ved med at snakke om de ekstra scener i mange timer, og derfor har undertegnede valgt blot at tale om et lillebitte udpluk af dem!

Det sidste, der er at finde på disc 2 er musikvideoen til sangen ”Some Kind Of Monster”, samt biografier over Joe Berlinger og Bruce Sinofsky. Der er ikke så meget andet at sige, end at dette nok er og bliver årets musik DVD-udgivelse. Den eneste grund til, at der ikke bliver givet en absolut topkarakter, er, at der i lang tid var tale om en udgivelse fordelt over fire DVD’er med endnu mere bonusmateriale og kasserede sange fra "St. Anger" indspilningerne. Og hvor er de forlængede jam-scener med bassisterne? Jeg ville personligt give alt for at se bandet spille hele ”For Whom The Bell Tolls” sammen med Pepper Keenan!