Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Misantropi, dværge og fisse

Populær
Updated
Misantropi, dværge og fisse
Misantropi, dværge og fisse
Misantropi, dværge og fisse
Misantropi, dværge og fisse
Misantropi, dværge og fisse

Roadrunners første stand up-udgivelse er ganske velvalgt med kulthelten Doug Stanhope. Desværre er 'Burning the Bridge to Nowhere' bare hans svageste show til dato.

Titel
Oslo - Burning the Bridge to Nowhere
Dato
08-08-2011
Distributør
Karakter
3

Først interviewer vi liberale politikere og nu begynder vi at anmelde stand up… Hvad er egentlig meningen?! Er Devilution ikke et metal-magasin? Jo, men når et metalselskab som Roadrunner pludselig vælger at starte et underselskab ved navn "Roadrunner Comedy", så må vi jo selvsagt undersøge, hvad det er, der sker. Og når den første udgivelse så endda er med den amerikanske undergrundshelt Doug Stanhope, så er det jo ekstra fornemt.

For de, der ikke kender til Stanhope, så kan han bedst beskrives som en stærkt beruset krydsning af Bill Hicks og George Carlin. I starten af Dougs karriere fyldte religionskritik en hel del i repertoiret, og siden da har han kritiseret hjemlandets hykleriske holdning til samfundsproblemer, krig og meget andet på kryds og tværs. Men på det seneste er hans selvtilsvininger begyndt at fylde lidt for meget.

Og det dokumenteres nu på hans ottende udgivelse 'Burning the Bridge to Nowhere', der er optaget i Oslo for præcis to år siden under en turné, som desuden også bragte ham forbi Østerbro. Showet er filmet i Fabrikkhallens (en tidligere symaskinefabrik og nazibunker) kolde omgivelser.

For mange perverse indslag

Doug Stanhope er som sædvanlig tydeligt beruset, men denne gang i en grad, så det har indflydelse på hans timing og interageren med publikum, og det er ikke altid af det gode. Jokes'ne er som sagt heller ikke så relevante og slagkraftige som tidligere, og perverse indslag om duftløse fisser, erektionsproblemer, dildoer og dværgtyrefægtere fylder mere, end de havde behøvet.

Af klassiske Stanhope-indslag er der dog blandt andet en samfundsrevsende sekvens om X-Faktor-stjernen Susan Boyle, hvori Doug påpeger det grinagtige i, at verdensbefolkningen fandt det så fantastisk, at den gode Susan kan synge så flot, samtidig med at hun går rundt med et så ucharmerende udseende.

Oslo-tilskuerne får desuden samme behandling, som vi danskere gjorde på Østerbro i en sekvens, hvor Stanhope udpensler, at det, at vi stadig har monarkier i Skandinavien er mindst lige så stenalderagtigt som det er, at der stadig er så mange indremissionsk kristne i USA. Et faktum vi skandinaver ellers ikke holder os tilbage for at gøre grin med.

Tankevækkende


Et sted midtvejs snakker Stanhope tankevækkende om, at løsningen på forureningen og CO2-udslippet er abort, og påpeger at overbefolkning alt for sjældent bliver taget op i politikernes miljødiskussioner. Problemet ville nemt kunne løses med lidt analsex og prævention siger han, inden børnefamilier i "miljøvenlige" biler får én på hatten.

Generelt er Stanhope virkelig vrissen i de fem kvarter optræden varer og snakker på et tidspunkt om, at menneskeheden er resultatet af rumvæsners samleje med aber... Men i forhold til kultheltens tidligere shows så savner man relevans midt i alle sexvittighederne, og det er meget sigende, at han undervejs selv påpeger, at han godt er klar over, at hans materiale er blevet udvandet.

Sigende er det også, at publikum klapper Doug tilbage på scenen til noget, der udvikler sig til en pinagtig improviseret ekstraoptræden på et kvarter...

Svageste udgivelse hidtil

'Burning the Bridge to Nowhere' er nok Stanhopes svageste udgivelse hidtil, og det er en lidt ærgerlig premiere for Roadrunners nye comedy-label. Men sammenlignet med eksempelvis den danske stand up-scene, så er Doug stadig beundringsværdigt møgligeglad med, hvad publikum mener om ham og hans jokes – her er absolut ingen leflen. Snarere tvært imod.

Så hvis man gerne vil have stand up, der kan provokere til selvransagelse, og har man ikke noget imod at blive redt mod hårene, så bør man tjekke Stanhope ud. Men har man ikke tidligere stiftet bekendtskab med ham, så anbefales det at starte med hans mest Bill Hicks'ske show 'Word of Mouth' eller 'No Refunds', som blander det samfundskritiske og det perverse i et rimeligt forhold.

Dette sæt indeholder desuden showet både på cd og dvd til en fornuftig pris.

Hør Doug snakke om Susan Boyle her:



...og hør hans løsning på forurening og CO2-udslip her: