Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Lykkelige af øl og tung rock

Updated
Lykkelige af øl og tung rock
Svenske Mustasch gjorde det igen i det danske efterår, og lokale Royal Highness stod for solid support. Svenske Mustasch kan simpelthen ikke spille en dårlig koncert! Og det ved man, fordi det nu med succes har slået ned på København for tredje efterår i træk. Stilen er tungere-end-tung stonermetal, og især bassisten Mats Johansson er med til at give bandet den tighte tyngde som skiller det ud fra andre bands. Numrene er enkle og meget naturlige i deres opbygning. Det vil ikke være for meget at nævne Black Sabbath, som det eneste band der overgår dem i kunsten at lave en ørehænger med ganske få riffs. Less is more, really! Koncerten var måske en smule kort, men utrolig veloplagt. Den bestod af et bredt udvalg fra bagkataloget, så der var noget at skråle med på, for et fyldt Stengade 30. Og det blev der fra de dedikerede tilhængere, lykkelige af øl og tung rock. Opvarmningen var lokale The Royal Highness, og det var faktisk rigtig godt. Bandets musik er mere grunget end Mustaschs – faktisk hører man tydeligt Soundgarden i den. Men numrene er alligevel originale og energifyldte, så det band kan sagtens få en anbefaling herfra.

Kunstner
Titel
Mustasch + The Royal Highness på Stengade 30, Kbh. torsdag den 1. november
Dato
01-11-2007
Forfatter
Karakter
5