Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Post-bold metal

Updated
Post-bold metal
Det var ikke kun Manchester United, der gæstede Aalborg i slutningen af september. Vejlstrup og Kong Kent rapporterer om Nile, Grave og Severe Torture. 30. september vil i mange aalborgenseres bevidsthed stå som lidt af en folkefest, da man havde besøg af selveste Manchester United. Derfor var hele midtbyen, hvor Studenterhuset også er, dannet om til et festområde med fodbold på storskærm og fadøl i lange baner. Denne gode stemning nåde helt ind på selve spillestedet, hvor man dagen taget i betragtning havde et fornemt fremmøde.

Hollandske Severe Torture bød op til bal med en brutal gang death grind. Undertegnede har to gange haft fornøjelsen af at anmelde deres albums – og har givet dem pæn kritik med på vejen – så forventningerne var store ikke mindst set i lyset af deres fremragende præstation på AMF 07.

Lad det stå klart for alle at det ikke er nogen nem opgave at varme op for selveste Nile, men ST gjorde et fantastisk job og fik fortjent kredit fra publikum i den halve times tid de var på scenen. (MV)

Aftenens næste indslag var svenske Grave. De leverede en fed koncert med klassikere som "Soulless" og "Into The Grave". Deres koncert på Wacken i sommers var stort, så de kunne ikke helt toppe den oplevelse på Studenterhuset.

Men deres optræden var bestemt godkendt, ikke mindst pga. en karismatisk forsanger der formår at hive alle folk med, med sin catchy guitar og vokal. Grave er old-school dødsmetal fra Sverige og har været med siden tidernes morgen. Den slags skuffer aldrig, og det gjorde de heller ikke i Aalborg.

Nile gæstede sidst Aalborg i 2006 og har siden begået yderligere et mesterværk på skive. Den meget stærkt egyptisk inspirerede lyrik og komposition er noget de fleste enten synes er ultra interessant eller dødkedeligt.

Hvis man som undertegnede synes det førstnævnte, så er aftenen sikret bare Nile med den altid smilende Karl Sanders på guitar er på plakaten. Og det er da også kun Sanders der kan slippe af sted med at spille dødsmetal på en 12-strenget Flying-V. Ren lir.

]Vi fik en parade af bandets skarpeste, så som "Sacrifice Unto Sebek", "Ithyphallic" og "Annihilation of the Wicked”. Det, der gør det til en oplevelse at se Nile live, er, at de gør koncerten til en totaloplevelse med lydeffekter i mellem numrene, som gør at man nemmere lever sig ind i mytologien omkring Niles lyriske univers.

Aftenen var dog ikke ovre før de fantastisk fede "Black Seeds of Vengeance" og "Unas Slayer of the Gods" blev luftet til metalfolkets store fryd

Kunstner
Titel
Nile
Karakter
4