Progpower Scandinavia - lørdag
Updated
Græske Firewind var andendagens bedste indslag, efterfulgt af finske Machine Men og svenske Darkane. Progpower Scandinavia på The Rock, Kbh. den 9.-10. November
Lørdagens program var klart mere metallisk end fredagens (Mercenary til trods), men fremmødet var til gengæld noget tyndere.
[u]Machine Men[/b][/u]
Machine Men er et ungt band fra Finland, som dog gjorde en ganske fin figur. Guy-liner forsangeren Toni "Antony" Parviainen har en stjerneattitude, der ligger på grænsen til hvad han kan hive hjem, men han synger nu OK, hvilket en noget bedre lørdagslyd afslørede.
Selve musikken er ren, veloplagt metal med tons og twinguitar og melodier, der hiver bandet over mod det proggede. En positiv oplevelse, uden det bliver årets koncert.
Karakter: 9[/b]
[u]Darkane[/b][/u]
Darkane fra Helsingborg faldt genremæssigt lidt uden for nummer, men det var var rigtig rart lige at få skrubbet ørerne med lidt Göteborg-inspireret dødsthrash. Deres deltagelse kan derudover forsvares med, at de til tider minder lidt om extrem metal bandet Strapping Young Lad, som på sin egen psykotiske måde er prog. Når Darkane var bedst var det rigtig godt, men til tider var det også lidt ensformigt, da for mange af riffene og blastbeatstykkerne minder om hinanden.
De virkede dog glade for at være kommet til København og spille, og bandets nye forsanger Jens Broman gav den da også på et dansk, som han ikke alene har lært ved at se dansk fjernsyn, hvad snakken om fisse og især bajere afslørede.
Karakter: 9[/b]
[u]Eldritch[/b][/u]
På dette sted i programmet forlod vi det nordiske for Middelhavsområdet. Eldritch er italienske og spiller en musik, der kan beskrives som lejrbåls-progpower med en nu-metal udstråling, hvilket er lige så lidt en ros, som det lyder.
[img]http://heavyjam.dk/img/2095.jpg[/img]
Efter det første nummer virkede det som et udmærket band, men det falmede lynhurtigt, for numrene er alt for ensformige og riffene ikke-eksisterende. Forsangeren er heller ikke særlig god, så Eldritch må udnævnes til at være festivallens nitte.
Karakter: 6[/b]
[u]Firewind[/b][/u]
Græske Firewind (øv. bill.) var derimod anderledes veldrejet. Bandet nyder kæmpe succes i Japan, hvilket de vel poppede elementer i musikken godt kan forklare - elementer, der gør det for poppet for undertegnede, at høre derhjemme.
Live derimod fungerer det rigtig godt, for der bliver leveret ved alle battle-stationer på scenen. Bandets stjerne er Gus G, som man kender fra Dream Evil og som også har været stand-in i Arch Enemy. Han spiller fænomenalt, hvilket var med til at hive oplevelsen op.
Karakter: 9.5[/b]
[u]Orphaned Land[/b][/u]
Orphaned Land var aftenens headliner og sidste band. De er blevet kendt på at være fra Israel og blande østerlandsk klingende elementer med prog, død og jødisk weltschmertz.
[img]http://heavyjam.dk/img/2097.jpg[/img]
Om det var fordi programmet endnu engang var skredet og de derfor gik i gang senere end de havde lyst til skal være usagt, for mage til flad præstation skal man lede længe efter. Det kom aldrig rigtig til at hænge sammen og musikerne virkede indelukkede og som om de bare skulle have jobbet overstået.
Synd, for rygtet vil vide at de faktisk er fede live, men denne gang blev det ikke til andet end en alibikoncert.
Karakter: 7
Lørdagens program var klart mere metallisk end fredagens (Mercenary til trods), men fremmødet var til gengæld noget tyndere.
[u]Machine Men[/b][/u]
Machine Men er et ungt band fra Finland, som dog gjorde en ganske fin figur. Guy-liner forsangeren Toni "Antony" Parviainen har en stjerneattitude, der ligger på grænsen til hvad han kan hive hjem, men han synger nu OK, hvilket en noget bedre lørdagslyd afslørede.
Selve musikken er ren, veloplagt metal med tons og twinguitar og melodier, der hiver bandet over mod det proggede. En positiv oplevelse, uden det bliver årets koncert.
Karakter: 9[/b]
[u]Darkane[/b][/u]
Darkane fra Helsingborg faldt genremæssigt lidt uden for nummer, men det var var rigtig rart lige at få skrubbet ørerne med lidt Göteborg-inspireret dødsthrash. Deres deltagelse kan derudover forsvares med, at de til tider minder lidt om extrem metal bandet Strapping Young Lad, som på sin egen psykotiske måde er prog. Når Darkane var bedst var det rigtig godt, men til tider var det også lidt ensformigt, da for mange af riffene og blastbeatstykkerne minder om hinanden.
De virkede dog glade for at være kommet til København og spille, og bandets nye forsanger Jens Broman gav den da også på et dansk, som han ikke alene har lært ved at se dansk fjernsyn, hvad snakken om fisse og især bajere afslørede.
Karakter: 9[/b]
[u]Eldritch[/b][/u]
På dette sted i programmet forlod vi det nordiske for Middelhavsområdet. Eldritch er italienske og spiller en musik, der kan beskrives som lejrbåls-progpower med en nu-metal udstråling, hvilket er lige så lidt en ros, som det lyder.
[img]http://heavyjam.dk/img/2095.jpg[/img]
Efter det første nummer virkede det som et udmærket band, men det falmede lynhurtigt, for numrene er alt for ensformige og riffene ikke-eksisterende. Forsangeren er heller ikke særlig god, så Eldritch må udnævnes til at være festivallens nitte.
Karakter: 6[/b]
[u]Firewind[/b][/u]
Græske Firewind (øv. bill.) var derimod anderledes veldrejet. Bandet nyder kæmpe succes i Japan, hvilket de vel poppede elementer i musikken godt kan forklare - elementer, der gør det for poppet for undertegnede, at høre derhjemme.
Live derimod fungerer det rigtig godt, for der bliver leveret ved alle battle-stationer på scenen. Bandets stjerne er Gus G, som man kender fra Dream Evil og som også har været stand-in i Arch Enemy. Han spiller fænomenalt, hvilket var med til at hive oplevelsen op.
Karakter: 9.5[/b]
[u]Orphaned Land[/b][/u]
Orphaned Land var aftenens headliner og sidste band. De er blevet kendt på at være fra Israel og blande østerlandsk klingende elementer med prog, død og jødisk weltschmertz.
[img]http://heavyjam.dk/img/2097.jpg[/img]
Om det var fordi programmet endnu engang var skredet og de derfor gik i gang senere end de havde lyst til skal være usagt, for mage til flad præstation skal man lede længe efter. Det kom aldrig rigtig til at hænge sammen og musikerne virkede indelukkede og som om de bare skulle have jobbet overstået.
Synd, for rygtet vil vide at de faktisk er fede live, men denne gang blev det ikke til andet end en alibikoncert.
Karakter: 7
Kunstner
Titel
Progpower Scandinavia på The Rock, Kbh. den 9.-10. November 2007
Spillested
Dato
09-11-2007
Genre
Forfatter
Karakter