Stagedive-o-rama

Rap-metalveteranerne Clawfinger gav en solid og velspillet koncert på The Rock, der blev hjulpet godt på vej af et yderst energisk publikum. Med seks albums og 13 år på bagen, er der vel næppe noget galt i at stemple svenske Clawfinger som "veteraner"? I starten af 90'erne red de med på rap-metalbølgen, som bl.a. Rage Against the Machine var med til at sætte i gang.

Siden 1993, hvor Clawfinger’s debutalbum, ”Deaf, Dumb, Blind”, udsendtes er der sket meget på musikscenen, og Clawfinger’s seneste tre albums er da også gået de flestes ører forbi.

Men når det kommer til live-optrædener, er der stadig stor interesse for bandet. Det blev understreget forrige lørdag aften på et godt fyldt The Rock.


Moshing og line-up skift

Det var tydeligt efter den første halve time, at Clawfinger tror meget på deres nye materiale, og der blev således stort set kun luftet sange fra de tre seneste albums – som en stor del af publikum ikke var bekendte med.

Det afholdt dog ikke nogen fra at starte det helt store moshing-party. Metallica Jam’s trommeslager, Brian Andersen, igangsatte allerede i koncertens andet nummer en stagedive-trend, som vedblev resten af koncerten, og i øvrigt satte The Rock’s sikkerhedsvagter på ufrivilligt overarbejde.

Der er sket ting og sager i Clawfinger’s line-up, men frontmand, Zak Tell, er stadigvæk at finde i rollen som indpisker og staccato-rappende maskinmand, mens han flankeres af samplermand (og nu også guitarist), Jocke Skog, og guitarist Bård Torstensen.

Alle ligner de nogle, der stadig er glade for at stå på en scene og få publikum til at gå amok.


Publikum redder showet

Og det er vel i bund og grund alt hvad man behøver for at fyre en fed koncert af eller hvad?

Tjah, Clawfinger (med ny bassist og trommeslager) er så velsammenspillede, som de kan være, så på den front var der ikke noget at sætte en finger på, men desværre bliver materialet uhyre ensformigt og trivielt at lytte til efter kort tid. Man bemærker især, hvordan der ikke er sket nogen som helst udvikling på den musikalske front de seneste fem år, sådan som sangene fra de tre seneste albums flyder sammen.

Og det var faktisk det energiske og vildt stage-divende publikum, der hev koncerten op fra det middelmådige niveau med deres loyale støtte - en ting man klart fornemmede, at Zak Tell & co. var meget taknemmelige for.

Først henne i anden halvdel af koncerten blev der åbnet for godteposen i form af ”Deaf, Dumb, Blind”-skæringerne, den vilde ”Catch Me”, ”Rosegrove” og især ”Nigger”. SÅ kunne man kende 90'ernes Clawfinger igen!

Som ekstranumre blev der taget fat på ”Use Your Brain”-albummet i form af ”Tomorrow” og selvfølgelig blev der sluttet af i stil med evergreenen ”Do What I Say”.

Dermed afsluttedes koncerten, og man forlod The Rock med en erfaring af, at Clawfinger måske nok træder lidt vande på plade, men at bandet bestemt stadig kan give smæk for skillingen live på en scene.