Suveræne Psyke Project
Populær
Updated
Fuldblods koncertoplevelse på et konkursundsluppet spillested. Snart sagt alt på Nørrebro drejer sig om lukning. Er det ikke ungdomshuse, er der altid veje, der skal lukkes for trafik – nu senest Nørrebrogade. Også Stengade 30 har været på nippet til at lukke, men undgik med nød og næppe en truende konkurs, fordi det lavloftede spillested i sidste time fik et afdragsfrit lån af kommunen.
Begrundelsen var den ganske rimelige, at stedet har været scene og rugekasse for nye, talentfulde bands, der ikke går efter den brede succes, så fans af den slags kan ånde lettet op – i hvert fald til næste års kommunalbudget.
Opvarmningsbandet Vira er et sådant ungt band, der spiller metalcore efter amerikansk tilsnit med brutal nerve og præcision. Københavnerkvintetten leverede en solid og tjekket indsats, der var så tjekket, at den godt kan gøre sig forhåbninger om spillejobs i det store udland.
Bandet er dog ikke helt i mål endnu, da musikken lyder lidt for meget som så meget andet metalcore, men musikerpotentialet er der bestemt.
Hovednavnet Psyke Project har efterhånden slået deres navn fast, selvom de ikke helt har nået stjernestatus endnu. Om det er fordi musikken kan være lidt vanskelig, er en sandsynlig forklaring. Kommercielle er tonerne i hvert fald ikke, men andre lignende bands har dog klaret det ret godt såsom Converge, Dillinger Escape Plan og Neurosis, selv om successen nok ikke har købt dem strandsvejsvillaer heller.
Kunne man købe villaer med anderkendelse alene, ville TPP nok kunne købe det halve af Holte, for bandets komplekse (post) hard core (eller hvad vi nu skal kalde det...), lefler bestemt ikke for de lette løsninger, men stritter i alle mulige retninger uden at blive skizofren – selv om det er på nippet.
Derfor høster Helsingedrengene gode anmeldelser og glade tilhørere snart sagt verden over, men også kritik for at det netop stritter i for mange retninger.
Live har The Psyke Project dog et ubetinget godt navn, fordi det har for vane at levere det mesterlige. Denne aftens optræden var ingen undtagelse. Det var ud-over-scenekanten fra første strofe, uden at de tekniske besværligheder blev ofret på sceneshowets alter. The Psyke Project kunne også kunne præsentere deres nye tilføjelse: guitaristen Christian ”Bono” Bonnesen, der bestemt var med til at skabe en god koncert, selvom han er ny.
Kontakten til publikum kunne ikke være bedre og de fremmødte kvitterede med en stor indlevelse i musikken, der gjorde det til en helstøbt koncertoplevelse. Nu kan der godt nok ikk være alverden i den koncertsal, men det er faktisk eet af Stengades styrker som rugekasse: De mennesker der gider musikken, kan fylde stedet op, også selv om vi ikke taler en fanskare af Metallicas proportioner.
Det kan derfor lade sig gøre at opnå den fortættede atmosfære, der gør koncertgængeri meget mere spændende, end at sidde hjemme ved cd-afspilleren. Det lykkedes i hvert fald for The Psyke Projects Stengadeoptræden, at opnå lige netop dét.

Kunstner
Titel
The Psyke Project + Vira på Stengade 30, Kbh., 2. oktober
Dato
02-10-2008
Genre
Forfatter