Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Verdensomspændende dødstræf

Populær
Updated
Verdensomspændende dødstræf
Amerikanske Immolation og brasilianske Krisiun toppede en rigtig god dødsaften på The Rock. Hele fire af syv verdensdele var repræsenteret til dødsbal på The Rock. Hele vejen fra New Zealand havde trioen Dawn of Azazel lagt vejen forbi Dannevang. Bandets sanger og bassist var yderst karismatisk og gav den fuld skrue – ikke mindst som tilskuer under Krisiuns sæt.

Det tidlige startskud gjorde, at bandet ikke havde mange at præsentere den hurtige dødsmetal for. Inden forsangeren stod i bar overkrop var han iført en Exmortem trøje, stilmæssigt ikke langt fra hans eget bands stil. Det var fedt, men ikke overdådigt i denne version.

Dernæst blev det tid til aftenens europæiske islæt. Grave er old school svenskerdød og luftede da også mange af de rigtig gamle sange. Sågar bandets første nummer nogensinde, ”Into The Grave”, blev fremført, mens det nyere nummer ”Rise”, der gik direkte over i klassikeren ”Soulless” holdt også fedt. Det var nostalgi, men til moshpit og den slags var aftenens senere bands nu at foretrække. Måske også fordi den svenske kvartet var længe om rigtigt at nå udover scenekanten.


Svedige mænd fra Sydamerika

Brasilianske Krisiun burde være vant til varme, men tog imidlertid prisen for kraftigst svedende band, der har betrådt scenen i Skindergade. Bandet var nærmest ydmyge og takkede flere gange for den massive opbakning, der virkelig satte vagterne på The Rock på overarbejde.

Publikum åd det og kunne lide måltidet, som var det, det sidste, der nogensinde skulle indtages. Trioen leverede sin tekniske dødsmetal med et brutalt eftertryk, og vokalen var dyb, ond og gennemtrængende. Her kunne Graves sanger lære lidt om at skråle igennem. Krisiun sluttede et fedt sæt af med ”Bloodcraft”.


Karismatiske hovedpersoner

Og så et smut nordpå til legendariske Immolation (bill.). Trods mange års eksistens blevet der ikke spillet på rutinen. Der var knald på fra start og især guitarist Robert Vigna var en fornøjelse at se på. Også at høre på, selvom det kunne være svært at høre hans soli, når man tog plads i højre side af salen. Der var ingen overflødige pauser, kun et godt langt sæt, med en hele del gammelt materiale, dog var det nye album også rigt præsenteret. Naturligvis var også disse numre så brutale som det kunne forventes!

Bandet selv gik amok til frontmandens nådesløse growl og snurreture med det meterlange garn, der satte sig fast i bas og mikrofonstativ, og det fik den forventede effekt blandt publikum. Mere fest og headbanging.

Det var en god dødsmetal-aften med et spændende udvalg af bands, som trods en klar genreplacering indenfor death metal alligevel var varieret. Både musikalsk, men også showmæssigt pga. flere karismatiske personer i front på scenen.

Kunstner
Spillested
Dato
09-05-2007
Karakter
4

Menu