Wacken '08 - fredag
Festivalfredagen bød på suveræne toner fra både Grave, Primordial, Avantasia og onde Gorgoroth.
Grave
Fredagen startede kl. 11 om formiddagen. Vi pressefolk blev først lukket ind gennem mediebyen da Grave havde spillet en sang, hvilket var til stor irritation for 200 fremmødte anmeldere og fotografer. Vi nåede dog heldigvis frem, og kunne se at festivaldeltagerne også var mødt morgenfriske op til denne gang svenske dødsmetal. En opkvikker hvis jeg nogensinde har hørt én!!
[img]http://heavyjam.dk/img/2473.jpg[/img]
Hvis jeg nu siger perfekte fremførelser af "Soulless" og "Into the Grave", så vil enhver Grave-fan ærgre sig gul og blå over ikke at have været der mens det skete. Grave var i den grad en oplevelse, og de gjaldede da også selv ud til publikum, at dette måske nok ville være den største koncert, de nogensinde ville spille. Jeg gætter på at der stod langt over 10.000 mennesker klar, mens sveden haglede ned, for fra 11.00 – 11.45 var solen efterhånden ved at nå sit højdepunkt, så vi blev stegt levende mens Grave spillede musikken der akkompagnerede os til skyggesiden, bogstavelig talt. Fed start på dagen.
Karakter (på old skool 13-skalaen): 10 - Kong Kent
Primordial
Irske Primordial, var grunden til at undertegnede var tidligt oppe, af sted til en desværre lidt kort koncert på 45 minutter. Spillet af et band, som virkelig gjorde sit for at brede budskabet om mædl. Det sku vise sig at være en go idé, specielt da sange "Empire Falls" fra deres sidste udgivelse, "To the Nameless Dead" åbnede op for festen på Party Stage. Primordial spiller en blanding af pagan black metal, som tyskerne æder råt i samme omfang, som de kværner bockwurst! De tidligt vågne tyskere, mig selv inklusive gjorde alt for at holde festen i gang denne tidlige metal morgen. En lidt svag indsats fra lydmanden gjorde det til tider svært, selvom at bandet virkelig gjorde en flot, flot indsats! Djævlehåndtegn til de gæve pagan-rockere herfra!
Karakter (på old skool 13-skalaen): 10 - Lars Besand
Kamelot
Fredag eftermiddag blev det amerikanske Kamelots tur til at indtage True Metal scenen på Wacken. Bandet har i Roy S. Kahn en forsanger der fremfører sangene med stor indlevelse, og denne var han flankeret af en korsangerinde placeret på sit eget podium bagest på scenen. Hendes hyppige kostumeskift var, sammenlagt med Kahns ageren, med til at forstærke koncertens teatralske element, hvilket passede rigtig godt til bandets blanding af power- og gothmetal. Desværre var hendes stemme, i lighed med keyboardet, lagt for langt tilbage i mixet hvilket skæmmede lydbilledet en smule. Bandet lagde ud med rigtig god energi, men desværre gik det hele hen og blev lidt for kedeligt mod midten af koncerten, inden der under de sidste numre blev skruet godt op for energiniveauet igen. Det var også på dette tidspunkt at bandet fik et par gæstevokalister med, hvilket var med til at give koncerten en ekstra dimension. Særligt Alexander Krull fra Leave's Eyes fik godt gang i publikum, da han kom ind og gæstegrowlede på hittet March of Mephisto fra Kamelots forrige plade, The Black Halo. Alt i alt var det en ganske hæderlig koncert af Kamelot, som jeg ellers på forhånd havde troet ville få svært ved at spille så stor en scene op.
Karakter (på old skool 13-skalaen): 8 - Anders Wind
[img]http://heavyjam.dk/img/2481.jpg[/img]
Soilwork
Svenske Soilwork, som for øjeblikket er albumaktuelle med "Sworn to a Great Divide", gæstede Metalmekkaen i tyskland - Wacken Open Air - og der var fra start en god, oplagt stemning at finde både hos publikum og band, som virkede velsmurte og en anelse rutineplaget. Ved gennemgangen af deres sæt, som ofte virkede en smule monotont, på trods af at forsangeren, en mastodont af karakter, Bjørn Strid, emmede af indebrændt vrede og wannabe Biohazard-gener, gjorde sit for at brøle suveræne sange som "Rejection Role" og "Stabbing the Drama" ud over den fremmødte skare af metal elskere fra hele verden. Man kunne sagtens have ønsket sig lidt mere fra deres rødder, som ligger i den svenske dødsmetal, men dette blev ikke opskriften på koncerten denne eftermiddag. Desværre.
Karakter (på old skool 13-skalaen): 8 - Lars Besand
[img]http://heavyjam.dk/img/2480.jpg[/img]
Opeth
Ligesom deres landsmænd fra Grave, så var svenske Opeth i topform. Åkerfeldt i front var i hopla, og han serverede den som en ægte, karismatisk frontmand bør gøre det. Han stjal billedet og med numre som "Blackwater Park" og "Porcelain Heart" var det svært ikke at lade sig rive med. Det er kun to år siden Opeth spillede på Wacken sidst, og de lød mindst lige så godt i år som dengang. Det var højt, tungt og fredag aften er publikum altså oplagte. Opeth leverede varen til deres fans, og selvom jeg ikke selv kom helt op i det røde felt, så er det svært at sige noget negativt om et band der gør sit bedste!
Karakter (på old skool 13-skalaen): 9 - Kong Kent
[img]http://heavyjam.dk/img/2471.jpg[/img]
Children of Bodom
At Children of Bodom efterhånden er gået hen og blevet et rigtig stort navn var tydeligt at se på det talstærke fremmøde til bandets koncert på Wacken og blev yderligere understreget af den store scenografi som bandet havde taget med. Scenen var således blevet omdannet til noget, der bedst kan beskrives som en lagerhal fra helvede, som indeholdt ildspyende olietønder, en bil samt en stor metal-catwalk bagest på scenen. Disse var alle oversprøjtet med blod, så det så ud som om at en større massakre netop havde fundet sted. Med andre ord havde bandet skabt de perfekte rammer til en rigtig fed metal-koncert. Bandet leverede en god blanding af højdepunkter fra deres forskellige plader og særligt Hellhounds on My Trail og Living Deadbeat blev leveret overbevisende. Publikum kvitterede for deres vedkommende med noget af den voldsommeste headbanging jeg nogensinde har set, så stemningen var i afgjort i top.
Samtidig var der godt gang i bandet, som undervejs lavede meget sjov med hinanden og så ud til at være ganske fornøjede med at spille på Wacken denne aften. Dog snakkede forsanger Alexi Laiho alt for meget mellem numrene hvilket gjorde at bandet ikke rigtig kunne bevare intensiteten hele koncerten igennem. Særligt hen mod slutningen gik der for meget gøgl i showet. Pauserne mellem numrene blev for lange og det der ellers kunne have været en sjov gimmick, i og med man gav et par smagsprøver på Rihanna-hittet "Umbrella" og Van Halens "Jump", kom til at fremstå som endnu et unødvendigt afbræk i koncerten. Havde bandet været noget mere fokuserede, var koncerten således blevet langt bedre end hvad tilfældet var.
Karakter (på old skool 13-skalaen): 9 - Anders Wind
[img]http://heavyjam.dk/img/2469.jpg[/img]
Avantasia
Fredag aftens sene headliner var Tobias Sammets sideprojekt Avantasia som han har valgt at tage ud på festivalerne denne sommer som opfølgning på den succesfulde udgivelse "The Scarecrow". På studieindspilningerne udmærker Avantasia ved at være et sammenrend af kendte heavymetalsangere som Alice Cooper, Sharon Den Andel og Michael Kiske, hvilket ikke just er folk man lige kan forvente at hive med på en sommertourne og det var derfor på forhånd spændende at se hvordan han havde valgt at løse dette problem. Efter åbningsnummeret "Twisted Mind" som Tobias Sammet sang selv, var det allerede blevet tid til det første stjernedrys i form af den tidligere Masterplan-forsanger Jørn Lande, hvilket udviklede sig til et kæmpe antiklimaks. Således var det kun oppe på scenen og ikke ude pladsen at der rent faktisk var lyd i hans mikrofon og man kunne således intet høre af hans prægtige metalrøst. Denne kæmpe fadæse blev først rettet op efter halvandet nummer, så der må virkelig side en lydmand et sted med meget røde ører.
Resten af koncerten forløb dog overbevisende og selv om de gæster der var med live, som udover Jørn Lande også talte Andre Matos, Bob Catley og Amanda Somerville, ikke helt var af samme kaliber som mange af de andre, som synger på Avantasia udgivelserne, fik de sammen med det velspillende band fremført numrene med stort engagement. Særligt afslutningsnumrene "Sign of the Cross" og "The Seven Angels", hvor alle var på scenen og også den tyske guitar-gud Uli Jon Roth (ex-Scorpions) kom ind og jammede med, var i særklasse og det der var startet som et antiklimaks endte som et sandt metal-brag.
Karakter (på old skool 13-skalaen): 10 - Anders Wind
[img]http://heavyjam.dk/img/2495.jpg[/img]
Gorgoroth
De genopstandne fik i sandhed noget af en oplevelse midt om natten på WOA, da norske Gorgoroth med den karismatiske og efterhånden legendariske Gaahl i spidsen korsfæstede de vantro. Badet i et blodrødt scenelys under hele showet kunne de fremmødte se 4 nøgne mennesker (læs: politisk korrekt, så var det 2 af hvert køn!) hænge livløse på hver sit kors med en hætte over hovedet. I hver sin side af scenen kunne man se en klynge nypelsede dyrekranier, der glinsede i det røde lys. På trods af det lune vejr, som prægede det meste af festivalen, så var Gorgoroths fremtoning iskold og der blev heller ikke sagt hverken "goddag" eller "farvel". Ligeledes blev der heller ikke ytret et eneste ord mellem numrene; og det stod ufatteligt stærkt til det tour de force af black metal klassikere såsom "Incipit Satan" som bandet rev af. De 65 minutter gik næsten hurtigere end man kunne nå at lave et djævletegn op til Gaahl Himself, men få på den fyldte festivalplads blev skuffede, da Gorgoroth blastede sig igennem den ene sataniske hymne efter den anden. Musikalsk flankeret af den legendariske og allestedsnærværende Nick Barker (ex-Cradle of Filth, Dimmu Borgir) på trommer og guitaristen King, der om muligt er en af black metallens skarpeste på sit våben. All hail Gorgoroth!
Karakter: 666 - Morten Vejlstrup