Cirkus Alice kom til provinsen
Populær
Updated
Evigt solide Alice Cooper leverede sin klassiske chok rock vare i Ringsted Kongrescenter. Trods sine nu 58 år er og sin store glæde ved de grønne golfbaner hjemme i det evigt lune Arizona, er horror ikonet Alice Cooper altid god for et Danmarksbesøg hver gang han er ude med nyt album. Hans seneste udspil ”The Eyes Of Alice Cooper” er der måske ikke ligefrem max. spræl i, men hvad gør det når den gamle bøh-mand altid formår at hensætte én i luftguitarvridende ekstase med sit eviggyldige greatest hits repetoire?
Alice Cooper og hans spilleglade og meget dynamiske band valgte heldigvis også at kalde en spade for en spade denne aften midt ude på Sjælland og sparkede showet i gang med klassiker-på-klassiker via ”Hello Hooray”, ”No More Mr. Nice Guy”, ”Muscle Of Love”, ”Be My Lover”, ”Eighteen” og ”Billion Dollar Babies”, dog i blandet et par nye numre som ”Between Old School & High School” og ”Man Of The Year”, der virkede overraskende energiske og lytteværdige live.
Første halvdel af det i alt en time og fyrre minutter lange sæt rykkede uden så meget af det visuelle lir, der jo altid hører et Alice Cooper optræden til. Men det teatralske kom ca. midtvejs – og i fornuftig dosering. Således fik Alice Cooper ikke hugget hans hovede af denne aften, men hans datter agerede bl.a. med et meget atletisk indslag i det smukke mellemstykke i ”Only Women Bleed”, der stod som et af anden halvdels bedste indslag sammen med den iskolde klassiker, ”Desperado”, med Alice i fuld dræber udklædning, samt - som altid - den uforlignelige ”Schools Out”.
Tre ekstranumre indledtes med den knap så fængende 1. single fra ”The Eyes…”., ”Nococaine”, fulgt op af ”Poison” og "Under My Wheels" og bandet kunne forlade scenen med en passende god samvittighed. Det er et stærkt line-up der i dag supporter den gamle mester, hvor navnlig guitarist Eric Dover (ex-Slash’s Snakepit, hvor han dog var lead vokalist!) gjorde en virkelig god figur. Bandet nåede måske ikke op på helt de samme himmelske højder som ved deres seneste koncert i KB Hallen, forrige år, men mindre kunne bestemt også gøre det denne aften overfor aftenens 1000 meget blandede rockfans – her var både unge sorte black metal typer i make-up og rockglade ægtepar et stykke op i 50’erne!
Man kunne dog så også undre sig over at skulle se en så klassisk act som Alice Cooper så tæt på Dyrskuepladsen i Roskilde kun tre uger før festivalen dernede, på et år hvor festivalens orange scene sukker efter den kvalificerede og klassiske hård rock, der for alvor kan fylde pladsen helt ud. Undertegnede vælger at tro at fravalget(?) skyldes at Alice Cooper’s turné slutter weekenden inden Roskilde Festivalen, for hvorfor skulle manden, der har været blåkopi for King Diamond i Mercyful Fate og Marilyn Manson, der jo begge tidligere har gæstet Roskilde, ikke også have haft plads på Roskildes hovedscene anno 2004?

Kunstner
Spillested
Dato
04-06-2016
Genre
Forfatter