Coheed & Cambria - Sweden Rock Festival

Coheed & Cambria - Sweden Rock Festival

SRF havde enkelte nye navne på programmet, en af disse Progrockerne fra Coheed & Cambria gav os en ca. 45 minutters blandet landhandel (+ 15 min jam session) i den stegende sol, og lad det være sagt med det samme: 70-inspireret prog rock er ikke så egnet til den største scene på sweden rock. De burde måske have byttet scene med Volbeat, som spillede på en total overproppet scene samtidig. Svensken har vist ikke helt forstået hvordan verden hænger sammen. Nuvel, C&C gav os en god blanding af deres bagkatalog og det fungerede udemnærket, men ud over kanten kom de bare aldrig. Meget hurtigt kom deres sæt til at virke som et langt nummer dog med enkelte udstikkere undervejs. "Coming Home" er altid dejligt at kaste horn til, og de to korsangerinder passede godt ind i lydbilledet, men lidt småkedeligt blev det nu hurtigt. I stedet for at bygge koncerten op til det store klimaks, valgte bandet at bruge de sidste 15 minutter til en fesen jamsession, hvor bandmedlemmer gik til og fra scenen. Snothamrende uinteressant - ja, og de kloge mavesure glam rockere ville nok mene, at det er det, man kan forvente af en flok proggere, og publikum kviterede da også med at langsomt vandre fra koncerten. Næste gang ville det nok være en idé lige at skrue sættet lidt anderledes sammen - for C&C har tidligere bevist, at de har et fænomenalt overskud og overblik.