Høj hatteføring
Updated
En velsyngende Serj Tankian gæstede Amager Bio med en lidt for kort koncert. [De færreste bands har headliner-tours med kun ét album i bagagen. Men er man normalt forsanger i en af tidens største alternative metal/-rockgrupper, så kan man. Og hedder man Serj, så trækker man også fulde huse.
I sit hvide jakkesæt og med den høje hat let på skrå, entrerede System of a Down-frontmanden scenen til en intro, der bød på high-pitch hvalsang fra den karismatiske mand. Det mærkelige ved den åbning, var at det faktisk lød godt. De høje toner bød velkommen til en aften, hvor vokalen var i front, i absolut topklasse og gennemført sikker.
Serj havde taget et særdeles velspillende band med, især trommeslageren gjorde sig positivt bemærket. Ikke at det skal forstås sådan at strengespillerne (den ene var Primus' Larry LaLonde, red.) ikke kunne deres kram, det kunne de, selvom der tidligt var lidt knas med bassistens vokal i et trestemmigt omkvæd. Men det var nu blot en enkelt svipser. For skal der siges noget negativt, så er det bestemt ikke om sangenes fremførsel og bandets spilleglæde.
Koncerten var slet og ret for kort. Det kan virke lidt drastisk at gå på headlinerturné med kun et album, men når man nu kan vælge fra et stort SOAD-bagkatalog, havde mange nok tænkt – og håbet – på bare et nummer eller to fra sangerens hovedindtægtskilde. Men nej, kun en fortolkning af Dead Kennedys-klassikeren "Holiday in Cambodia" blev det til fra fremmed grund.
Borat & Teletubbies
Lidt før 22.30 var det hele slut. Nuvel, det var hverdag, men alligevel virkede det bare som om, at aftenen kun lige var skudt i gang. Måske et ekstra opvarmningsband ville have gavnet, for indgangsprisen på 300 kr. gav ikke timelang underholdning denne aften.
Til gengæld var der jo Serj. Og hans velspillende band. Serj med en vokal der bare ikke fejlede. Læg dertil nogle (indstuderede) bidske bemærkninger om Bush og hans otte års regime samt en humoristisk tilgang til ”Lie Lie Lie”, hvor Serj kaldte den ”La La La” i en sammenligning af en bastard mellem ”Borat” og ”Romeo og Julie”. Da han undervejs med en arm over hovedet svingende i takt til musikken og sang ”la la la la”, mindede han i øvrigt om en glad lille teletubbie.
Det blev til mere eller mindre alt fra soloalbummet med ”Sky Is Over”, førnævnte ”Lie Lie Lie” og ekstranummeret ”The Unthinking Majority” som højdepunkterne.
Serj fik vist sig som en god entertainer og en stor sanger. Hvor han i S.O.A.D. er med i en traditionel rockgruppe med riffs og attitude, så er han solo ”blot” en stor ”singer/songwriter”. Det var godt, men også lidt ensformigt i længden. Men kommer der et soloalbum mere, så kan mere variation i sættet nok forventes.
I sit hvide jakkesæt og med den høje hat let på skrå, entrerede System of a Down-frontmanden scenen til en intro, der bød på high-pitch hvalsang fra den karismatiske mand. Det mærkelige ved den åbning, var at det faktisk lød godt. De høje toner bød velkommen til en aften, hvor vokalen var i front, i absolut topklasse og gennemført sikker.
Serj havde taget et særdeles velspillende band med, især trommeslageren gjorde sig positivt bemærket. Ikke at det skal forstås sådan at strengespillerne (den ene var Primus' Larry LaLonde, red.) ikke kunne deres kram, det kunne de, selvom der tidligt var lidt knas med bassistens vokal i et trestemmigt omkvæd. Men det var nu blot en enkelt svipser. For skal der siges noget negativt, så er det bestemt ikke om sangenes fremførsel og bandets spilleglæde.
Koncerten var slet og ret for kort. Det kan virke lidt drastisk at gå på headlinerturné med kun et album, men når man nu kan vælge fra et stort SOAD-bagkatalog, havde mange nok tænkt – og håbet – på bare et nummer eller to fra sangerens hovedindtægtskilde. Men nej, kun en fortolkning af Dead Kennedys-klassikeren "Holiday in Cambodia" blev det til fra fremmed grund.
Borat & Teletubbies
Lidt før 22.30 var det hele slut. Nuvel, det var hverdag, men alligevel virkede det bare som om, at aftenen kun lige var skudt i gang. Måske et ekstra opvarmningsband ville have gavnet, for indgangsprisen på 300 kr. gav ikke timelang underholdning denne aften.
Til gengæld var der jo Serj. Og hans velspillende band. Serj med en vokal der bare ikke fejlede. Læg dertil nogle (indstuderede) bidske bemærkninger om Bush og hans otte års regime samt en humoristisk tilgang til ”Lie Lie Lie”, hvor Serj kaldte den ”La La La” i en sammenligning af en bastard mellem ”Borat” og ”Romeo og Julie”. Da han undervejs med en arm over hovedet svingende i takt til musikken og sang ”la la la la”, mindede han i øvrigt om en glad lille teletubbie.
Det blev til mere eller mindre alt fra soloalbummet med ”Sky Is Over”, førnævnte ”Lie Lie Lie” og ekstranummeret ”The Unthinking Majority” som højdepunkterne.
Serj fik vist sig som en god entertainer og en stor sanger. Hvor han i S.O.A.D. er med i en traditionel rockgruppe med riffs og attitude, så er han solo ”blot” en stor ”singer/songwriter”. Det var godt, men også lidt ensformigt i længden. Men kommer der et soloalbum mere, så kan mere variation i sættet nok forventes.
