Syrekongens datter
Danmark fik royalt besøg, da dronningen af stonerrock holdt hof for sine fuzzhungrende undersåtter.
De sanfraciskanske stonerdoomkæmper Acid King er forholdsvis hyppige gæster hertillands. Fire gange tidligere har de besøgt hovedstaden, bl.a. til den i min verden legendariske Heavy Days in Doomtown IV-festival (sammen med Conan, Bongzilla, Dopethrone, Bell Witch, Abysmal Grief og mange flere!) og senest for mindre end et år siden på Stengade 30, men et stuvende fuldt Loppen viste denne onsdag aften med al tydelighed, at bandets danske fans på ingen måde har fået nok. Med sig havde de den på vores breddegrader temmelig ubeskrevne psychrockduo Earth Tongue fra New Zealand til at varme publikum godt igennem.
1, 2, 3, 4… 5, 7, 9?!
Flankeret af trommeslager Ezra Simons og bevæbnet med et batteri af effektpedaler indtog Earth Tongues guitarist, Gussie Larkin, scenen og slog tonen an med et fedt fængende fuzzriff (’Out of this Hell’ fra deres kommende album ’Great Haunting’) som for lige at vise, at det unge bands tyngde bestemt ikke stod tilbage for mastodonterne i Acid King. Vokalmæssigt overraskede duoen ved at dele opgaven nogenlunde ligeligt imellem sig, hvilket udmøntede sig i nogle særdeles fine harmonier deres to stemmer imellem og effektfulde skift fra feminin sirenesang til maskuline abebrøl. Lige så overraskende var det, hvor teknisk kompliceret duoens øvrige materiale viste sig at være, fyldt med taktskift, breakdowns og avancerede rytmefigurer, der ikke kun udfordrede lytterne, men også musikerne selv, som virkelig måtte holde tungen lige i munden på numre som ’Hidden Entrance’ fra debutalbummet ’Floating Being’. Her bildte jeg mig til tider ind at ane en smule usikkerhed i det ellers solide samspil mellem Simons og Larkin, men trods en enkelt forfløjen trommestik undervejs var det ikke noget, der generede helhedsindtrykket. Earth Tongues musik er en eklektisk blanding af psychet prog serveret i punkform og sovset grundigt ind i svedige stonerriff, så der må siges at være noget for de flestes smag, og jeg var næppe den eneste i crowden, der var behørigt imponeret og positivt overrasket efter aftenens performance.
Lys(erg)levende legender
Aftenens hovednavn, Acid King, er vaskeægte ørkenrockpionerer, der siden den selvbetitlede debut-EP fra 1994 har holdt fanen højt for tonstung og langsomt slæbende stonermetal. Bandets centrale omdrejningspunkt har altid været guitarist/forsanger/sangskriver Lori S., som i den grad forstår at flække et ondt riff, hvilket hun da også viste, så snart den båndede indledning til den hypnotiserende ’One Light Second Away’ havde lagt sig. Iført sort T-shirt, sorte jeans, tatoverede arme og med sin Gibson Les Paul spændt helt ned mellem knæene førte hun os med usvigelig sikkerhed gennem nogle af Acid Kings største klassikere som ’Electric Machine’ og ’Drive Fast Take Chances’ fra gennembrudsalbummet ’Busse Woods’, den fænomenalt fængende ’2 Wheel Nation’ og en håndfuld numre fra de senere plader. Solidt sangvalg, men intet ud over det sædvanlige. Rent performancemæssigt lavede bandet heller ikke de store armbevægelser. Sin legendestatus til trods fører Lori S. sig absolut ikke frem som nogen superstjernerockmama. På intet tidspunkt under koncerten forlod hun sin plads i venstre side af scenen, og kun to gange mellem numrene henvendte hun sig til publikum, nemlig for at sige henholdsvis ”Skål” og ”Tak”. Så var der noget mere showman over trommeslager Jason Willer, der rev tønderne et nyt et, mens bassist Bryce Shelton holdt et teknisk højt niveau med flair for fine detaljer. Som settet skred frem, steg også lydniveauet, så vi alle sammen fik tævet lyttelapperne godt og grundigt igennem, inden ørkendronningen og hendes hofmænd efter de obligatoriske ekstranumre kunne takke af for endnu en audiens uden de helt store overraskelser på dansk grund.
Earth Tongue 4/5
Acid King 4/5