Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fed koncert på en småkedelig aften

Populær
Updated
Fed koncert på en småkedelig aften
Fed koncert på en småkedelig aften
Fed koncert på en småkedelig aften
Fed koncert på en småkedelig aften
Fed koncert på en småkedelig aften
Fed koncert på en småkedelig aften
Fed koncert på en småkedelig aften
Fed koncert på en småkedelig aften

De amerikanske sludgehoveder i Eyehategod sejrede, norske Tombtones fejlede og danske LLNN viste flot form.

Kunstner
Spillested
Dato
07-04-2015
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Eyehategod og Loppen på Christiania virker om noget som et ideelt match. Med tanke på bandets seneste besøg sammesteds virker det måske endda som et lidt for ideelt match. Ikke desto mindre lagde de intime rammer endnu en gang scene til det amerikanske sludgemetal-band. Denne gang i selskab af norsk stoner/doom (Tombstones) og dansk heavy med kant af dommedag i form af LLNN. En ganske fin tirsdagspakke.

LLNN

Det var annonceret, at det danske band skulle gå på 21:30. Det havde medført, at der varl flere mennesker end normalt ved koncertstart på Loppen. En god begyndelse på en lovende aften, hvor Loppen allerede tidligt var dækket i en dis, der lugtede lige lidt sødere end normalen. Som planlagt fandt bandet vej til scenen på klokkeslæt og startede, badet i stemningsfyldt rødt lys, deres andel af aftenens arrangement.

Begunstiget med de ganske fine lydforhold, Loppen er i besiddelse af, kunne kvartetten brage igennem, hvor specielt samspillet mellem de atmosfæriske lydflader, der buldrende blev sendt afsted af via guitar og bas, og de ganske ubehagelig toner, der sneg sig ud af keyboardet, skabte et smukt og truende lydbillede. Det hele lugtede lidt af menneskehedens sidste timer. Dommedagsagtigt og samtidig utroligt smukt og gribende. Til trods for førnævnte var publikum lidt tunge i optrækket, og for få lod sig rive med af kvartetten.

Efter 30 minutter og et afsluttende sidste nummer på 7-8 minutter var det slut med tunge lydflader, hidsigt trommespil og brølende vokal. En solid opvarmning, der fortjente publikums fulde opmærksomhed og meget mere opmærksomhed, end den fik. LLNN fremviste på fornem vis det danske flag i aftenens lineup.

Tombstones

22:20 stod den norske doom-trio solidt på det slidte scenegulv, parat til at sænke mørke skyer over Loppen. Flankeret af publikum og to mannequiner i munkekutte, der umiddelbart ikke havde nogen reel funktion andet end at stå og se lidt mellemfornøjede ud, satte de norske drenge i gang i et tungt, langsomt og solidt tempo. Kort sagt: Tombstones greb faklen fra LLNN, men satte tempoet yderligere ned.

Tungt var det uden tvivl, til tider sandsynligvis en smule for tungt og ikke mindst langsomt. Det er svært at pille ved doom-definitionen, men i aftenens anledning, dag og tidspunkt taget i betragtning, var det, trods bandets heavy-rock inspirerede tilgang, svært for trioen at holde momentum lang tid af gangen. Nordmændenes sceneshow var heller ikke just inspirerende, mens vokalarbejdet fremstod statisk og uinspireret. Ikke ligefrem det bedste udgangspunkt, og langt hen ad vejen overlevede Tombstones aftenen på deres kompositioner, hvilket også må betegnes som det mest essentielle.

Efter små 50 minutters tirsdags-doom, der inkluderede nyt materiale og snak på norsk mellem numrene, var det slut med Tombstones og irrelevante kutteklædte mannequiner. Selvom bandet spillede udmærket, havde nordmændene langt fra, hvad der skulle til, og koncerten endte med at virke utroligt langtrukken og uinspireret.

Eyehategod

Kun 15 minutter forsinket fik vi endelig aftenens amerikanske hovednavn på scenen. I denne kontekst skal "endelig" forstås i bogstaveligste forstand. Kl. 23:30, efter 50 minutters ørkenvandring i doomland, med kun få vandhuller, var det ikke et minut for tidligt.

Selvom Mike Williams havde problemer med at høre sig selv, var det intet problem for publikum, der fra første minut blev blæst bagover i et hidsigt tempo med bragende lydniveau og solid sludge. Den nye trommeslager Aaron Hill tævede løs på gryderne, mens publikum viste, at de langt fra var faldet i søvn trods det norske forsøg på at på døse dem hen, og de, der var faldet i søvn, blev effektivt vækket til live. Eyehategod ramte scenen med voldsom kraft og vendte på få minutter en småkedelig aften til det modsatte.

Hele bandet var på og virkede overraskende meget til stede, koncertens lokation taget i betragtning (ja, ja, alt med måde naturligvis). Forfriskende og effektivt afsmittende på publikum, der stimlede tæt sammen foran scenen og lod nakkemusklerne tale for sig selv. Der var også rigeligt med materiale at kaste sig over. 'Parish Motel Sickness' og 'Medicine Noose' fra bandets selvbetitlede 2014-udgivelse efterlod ingen tvivl om udgivelsens styrke i live-kontekst. Tungt og stærkt om end ikke så stærkt som f.eks. 'Zero Nowhere', 'Revelation/Revolution' og ikke mindst 'Sisterfucker', såvel del 1 som 2. Mens Williams underholdt mellem numrene, fremførte kvintetten det ene nummer efter det andet i en solid og ikke mindst lang sætliste.

"This is a show", lød det fra Williams, og det var det i særdeleshed. Eyehategod løftede aftenens oplevelse og leverede præcis, hvad man kunne have håbet på. Velspillet og energisk sludge med den vanlige New Orleans-charme.

Samlet set bød Loppen denne tirsdag aften på en blandet oplevelse. LLNN viste flot profil med en dragende og intens opvarmning, mens norske Tombstones om noget havde en hård aften. Aftenens hovednavn var det svært at sætte en finger på, om end et mere gavmildt tidspunkt for koncertstart havde været kærkomment. Williams og hans ensemble leverede en flot og energisk koncert, helt på højde med deres tidligere stærke koncerter på dansk grund.