Metallica i sjælden verdensklasse

Populær
Metallica i sjælden verdensklasse

Apocalyptica gav en overvældende intens koncertoplevelse, da de gæstede DR Koncerthusets fine rammer med 20-årsjubilæet for deres debutalbum med cello-covers af Metallica.

Kunstner
Titel
Performing Metallica by Four Cellos
Spillested
Dato
18-03-2018
Trackliste
1. Enter Sandman
2. Master of Puppets
3. Harvester of Sorrow
4. The Unforgiven
5. Sad but True
6. Creeping Death
7. Wherever I May Roam
8. Welcome Home (Sanitarium)
--
9. Fade to Black
10. For Whom the Bell Tolls
11. Fight Fire With Fire
12. Until It Sleeps
13. Orion
14. Escape
15. Battery
16. Seek & Destroy
---
17. Nothing Else Matters
18. One
Fotograf
Adriana Zak
Forfatter
Karakter
5

For godt og vel 10 år siden viste en videnskabelig undersøgelse, at metalfans deler mange ligheder med entusiaster inden klassisk musik, og det er derfor ikke noget mysterium, at finske Apocalyptica, der hovedsageligt er kendt for at fortolke Metallica på cello, har haft så stor succes og indtil videre solgt over fire millioner plader i deres 22 år lange karriere.

De seneste to år har “Cetallica” været på en opdelt tour for at fejre 20-årsjubilæet for deres debutalbum ‘Plays Metallica by Four Cellos’, og da vi sidste år så dem på Sweden Rock, var vi ganske imponerede, på trods af at klassisk musik ikke just gør sig godt på åbne festivalscener. Da denne koncert i DR Koncerthuset blev offentliggjort, var der derfor ingen tvivl om, at Apocalyptica ville levere et endnu mere imponerende show under rette rammer – og det gjorde de!

Gennem tiden har Koncerthuset huset flere metalbands, herunder Opeth og Dream Theater, der dog er i den mere nørdede og intellektuelle ende af metalskalaen i forhold til Metallica, hvis fans i stor stil er vant til stående koncerter, hvor øl drikkes i litervis, og håret svinges i fast tempo. Det var derfor med en vis nysgerrighed at finde ud af, hvordan Apocalyptica ville tackle situationen; på den ene side skulle der appelleres til de hundredevis af tilstedeværende Metallica-fans og deres ubehag ved faste siddepladser, på den anden side skulle der også tages hensyn til salens formalia og de normer, der er i klassisk musik.

Da tornerne til ‘Enter Sandman’ lød til rungende klapsalver beviste de fire cellister dog, at de havde gennemtænkt koncerten og dens dualitet til mindste detalje.

Første halvdel af koncerten forblev akustisk, en tro og detaljerig udgave af ‘Plays Metallica by Four Cellos’, der særligt faldt i god jord hos de publikummer, der ikke var til stede på grund af Metallica, men for at se et af de mest innovative orkestre, et musikkonservatorium har uddannet. Apocalypticas imponerende evner  er ikke til at tage fejl af, hvorfor de også udkonkurrerede et af rock- og metalhistoriens absolut største bands – for at sige det ,som det er, spillede den finske kvartet Metallica langt bedre, end bandet selv længe har gjort; hos cellisterne var ikke en eneste fejl at spore.

Faktisk spillede de så overbevisende og med så stor udstråling og karakter, at det smittede af på de gæster, der sad på de øverste balkoner. Jo flere sange, der blev spillet, jo flere begejstrede publikummer rejste sig op fra salens kroge for at råbe i glædesudbrud.

For ikke at give afkald på deres klassiske baggrund og i respekt for dette univers blev koncerten delt op i flere akter, hvor en veludført fortolkning af ‘Welcome Home (Sanitarium)’ markerede afslutningen på den første. Umiddelbart virkede denne pause som et antiklimaks, men det viste sig langt fra at være tilfældet.

Da Apocalyptica vendte tilbage til scenen til stående bifald, var det med et femte medlem, den jazzuddannede trommeslager Mikko Sirén, der har spillet med bandet siden 2003. Anden akt blev åbnet med den episke klassiker ‘Fade to Black’, der blot virkede som en appetizer til ‘For Whom the Bell Tolls’, hvor der både blev sunget i rungende kor, headbanget og løbet på scenen.

Utroligt nok viste dét sig heller ikke at blive aftenens helt store højdepunkt; efterfølgende blev ‘Fight Fire With Fire’ nemlig udført med cellistisk ekvilibrisme på eliteniveau, der hypnotiserede hele salen. Tænk, at et Metallica-nummer kunne lyde så tight.

Anden akt sluttede på toppen med den hårdtslående duo ‘Battery’ og ‘Seek & Destroy’, hvor orkestrets mastermind Eicca Toppinen ikke kunne dy sig for at synge med i mikrofon under omkvædet i symbiose med den udsolgte sal. DR Koncerthuset har næppe lagt rammer til så energisk en udladning før.

Ingen koncert med Metallicas sange uden ‘Nothing Else Matters’ eller ‘One’; ekstranumrene, der agerede som prikken over i’et, som straks transformerede stemningen til at være storladen og episk. Da Apocalyptica for sidste gang forlod publikum til stående bifald, var det med hele salen i deres hule hånd.