Forårsfestival i Aalborg
Aalborg Rock & Metal afholdt deres metalfestival på Studenterhuset, hvor Endarken og Mother of All havde flere tilskuere end det spanske hovednavn Noctem.
Fredagen startede med Diplomatic Immunity, der spiller vaskeægte hardrock. Det lyder til, at de har hørt en del D:A:D og Jesper Binzer i deres unge dage. Bandet var faktisk positivt overraskede over fremmødet og konstaterede tørt, at der var mødt flere frem end da bassisten fyldte 18 år, apropos unge dage. Med god humor og dygtige musikere fik Diplomatic Immunity sat godt gang i Studenterhuset i Aalborg, hvor der både var nye og gamle numre. ’My House’ blev introduceret som en sang om at stifte familier og derefter aldrig kunne besøge toilettet i fred. Publikum kunne heller ikke rigtig være i fred for Diplomatic Immunity, der til sidst hoppede ned fra scenen og spillede blandt publikum.
Helt så folkelige er Shadowspawn ikke. Efter et langt soundcheck går de i gang og buldrer af sted med klassisk dødsmetal. De har også nyt musik med, og undervejs når de endda at spille et nummer, de aldrig har fået udgivet. Erfarne kræfter, der kan deres halvfemserdødsmetal.
Der bliver det noget mere moderne når Endarken indtager scenen. Det er progressivt dødsmetal, og der er moshpit næsten fra start. Endarken har fart på, og det kan især høres på et nummer som ’Insomnia’ fra deres debutplade ’The Plague of Truth’, hvorfra de fleste sange denne aften kommer fra. Der er dog også plads til deres nye cover-single, hvor de har udgivet Sepulturas nummer ’Arise’. Den får fuld hammer og spilles i et hektisk tempo. Med sig på scenen har de også Rene Pedersen fra Mercenary. Han brøler med på et enkelt nummer, hvilket fungerer rigtig godt.
Det gør næste band også. I’ll Be Damned er tilbagelænet hardrock. Lige hvad man har brug for efter et par bands, der kværner dødsmetal ud. De kører med klassiske heavy-riffs og gør en god figur midt på aftenen.
Det samme gør Mother of All, der skal agere afløser for Corpse, der aflyste deres show på Aalborg Rock & Metal Festival i 11. time. Med Martin Haumann i front kører de på med en meget teknisk dødsmetal, og de har en del nye numre med. Der er dog også numre fra debutpladen ’Age of the Solipsist’ og de lukker flot ned med den mere thrashede ’Secular Assault’, de udgav helt tilbage i 2017.
Og så sker der det, der typisk sker på en festival. Folk bliver trætte efter en del bands og fadøl, hvor festen så fortsætter i baren og ud i nattelivet, eller hjemme i sengen alt efter alder og temperament, og så kunne spanske Noctem ellers stå der som hovednavn og være nok så oplagte. For det var de. Det var bare kun en udvalgt skare, der var blevet inde i salen på Studenterhuset, der fik oplevelsen.
For Noctem gik på med krum hals. Det er black metal med teaterblod, corpse paint, nitter og hele pivtøjet. De ser ikke ud til at være påvirket af, at en del har forladt salen og spiller ufortrødent videre. De har en virkelig god lyd og vokalen er kraftfuld. Måske i et forsøg på ikke selv at gå kold, vælger forsangeren at hælde øl ud i håret på sig selv i stedet for halsen. Og hen imod slutningen af koncerten tager han en kop teaterblod i munden og spytter lidt med det. Noctem takker af efter en lille times tid og lukker således dystert ned for en fredag, hvor det af flere årsager var de danske bands, der løb med opmærksomheden.
Lørdag var det bl.a. Impalers og Strychnos, der var trækplastre. Vi var desværre forhindret i at deltage, men heldigvis har vi næsten lige set Strychnos på Stengade i København, hvor man kan genlæse anmeldelsen derfra her.