Når man gerne vil det hele selv
Debutpladen fra Mother Of All er en opvisning i evner indenfor melodisk dødsmetal og thrash, og den gør det hurtigt og præcist med solide riffs.
2. We Don't Agree
3. Curators Of Our World
4. Age Of The Solipsist
5. At The Edge Of A Dream
6. Blood Still Owed
7. Feel The Pain
'Age Of The Solipsist' er en udmærket plade, der viser, at Martin Haumann fra Afsky og Myrkur kan meget mere og andet end bare at spille trommer. Her får man ham at høre som både sanger, sangskriver og, ja, snart sagt alt. For han er også med, når der skal drejes på knapperne sammen med kollegaen Hannes Grossmann, der har spillet i Necrophagist og nu også producerer og mixer plader.
Grossmann er ikke eneste kendte navn, der er involveret i 'Age Of The Solipsist'. Haumann har også fået hjælp af bassist Steve DiGiorgio, der nok er mest kendt for at spille på de fire strenge i bands som Testament, Sadus og Death. Nu er han også med på Mother Of Alls debutplade.
Det kan da også sagtens høres, at det er dygtige musikere, der har indspillet 'Age Of The Solipsist'. Der er ikke et hår, der vender forkert. Allerede fra første nummer fornemmer man, at der er styr på tingene. 'Autumn' åbner pladen og viser Haumann og co. fra deres bedste sider. Der bliver eksperimenteret og afvekslet i tempo og riffs. Særligt mellemstykket lyder godt.
Den følges op af 'We Don't Agree', der er mere thrash end dødsmetal, og der er fart på. Guitarist Frederik Jensen viser, at han sagtens kan følge med rytmesektionen. Denne blanding af thrash og dødsmetal passer også godt til Haumanns stemme, der er en blanding af thrashens raspen og dødsmetallens growl – ikke ulig et af forbillederne i Chuck Schuldiner.
På de næste par numre, 'Curators Of Our World Scope' og titelnummeret 'Age Of The Solipsist', er der mere klassisk, melodisk dødsmetal, hvor riff og omkvæd kværner, som var de lige blevet hevet ud af drejebogen for, hvordan den genre skal lyde.
Der bliver igen eksperimenteret med temposkift på 'At The Edge Of A Dream', og riffene bliver leveret lidt mere tilbagelænet end på pladens første skæringer. Det er som om, pladen finder sit leje undervejs og slutter af med 'Feel The Pain', der stilmæssigt er en rolig afslutning på pladen, og vel egentlig er mere hard rock end dødsmetal.
På alle måder er dette en godkendt plade. Mother Of All og Martin Haumann viser omverdenen, at han kan det hele. En professionel musiker der ikke vil begrænses af trommesættet men har ambitioner, der kun lader sig indfri, hvis han tager tøjlerne og styrer det i den retning, han gerne vil. Som han sagde til os, da vi interviewede ham i april måned. Det er der kommet 'Age Of The Solipsist' ud af, hvor der bliver leget med de genrer, han kender og er mest glad for. Er man til melodisk dødsmetal med lidt elementer af thrash og hard rock, så er 'Age Of The Solipsist' bestemt værd at give et par lyt.